Morn’ i stille regn, akkompagneret af enkelte sangeres strålende stemmer, en morgensymfoni…

Man må se hans lille sirlige rovdyrskrift for sig, på digtsamlingens manuskriptblad, ikke kun Hans Kirks men manges store forbillede. I Ole Wivels Tranedans er der et vidunderligt billede af ham, stående med sin cigar i en snak med Karen Blixen ved Laurbærfesten for ham d. 19 februar på Nimb 1955 – Erindringsmotiver hedder samlingen, som jeg er lige ved at tro også befinder sig på de små skiver:

Se, paa mit Bord ligger Piben saa utændt og stille,
fyldt med Tobak, men forglemt, for hvad var det jeg vilde?

Ingen Tobaksrøg vil slynge sig op i det tomme
og illudere som Tanker, der nu skulde komme.

Se, Manuskripterne ligger saa gule og stille,
glemte og krumme i Sol, for hvad var det, jeg vilde?

Ingen Fuldendelsens Glans, der alene befrier,
selv om den kun skulde vare i fire Aartier.

Stor ødelæggelse, Daadløshed har jeg erfaret.
Minderne nager som Breve, jeg ej har besvaret.

- Tom Kristensen.

Ett optisk fenomen

Jag bor i stadens utkant
och de som kommer har redan glömt
allt det som de skulle berätta.

De sitter alldeles nöjda i bersån
och vi byter åsikter och ord i fred
med ansikten som alltmera ljusnar

tills vi med undran och förvåning inser
att inget mer behöver sägas till förklaring
om en mittpunkt, längre in belägen,

och synlig emot himlen som ett ljusare parti
vid horisonten, där friheten är större,
också friare, men stanner på sitt avstånd ifrån oss.

. Lars Gustafsson, En förmiddag i Sverige, 1963.

mvh
Simon

Hej Simon

Jeg tror, den her er en genganger ... måske fordi du før har bragt den her og har sat ham i spil her i mellemrummet? Men nu vil jeg vil også gerne gøre det ... som en genganger ;))

https://www.youtube.com/watch?v=Yte9O2mBTRU

Tak fordi du lod mig lette på øjenlågene og se til ... ;)

Genkik herfra og hertil
RoseMarie

Hej RM..

Pragtfuldt gensyn, så meget liv ér vel en lang kæde af replikationer, ind imellem ligefrem en perlekæde der får én til at juble over…ja, ”hængemulens” karakteristiske stemme, der jo får billederne til at stå på række.

Apropos perlerækken, hørte jeg i dag og desværre at Møllehave nu var kommet på plejehjem. Det første der meldte sig var en trist tankerække, at nu også han forsvandt fra det genkendelige bybillede, ikke længere bare ville dumpe ind i antikvariatets gamle støvede lugte og stemme genkaldelserne op i det vanlige smil. Det irriterer mig umådeligt når skabet flyttes: man kører ned ad Pile Allé kl. 10.00, og på vejen hjem hedder den noget andet…

Tak for gensyn ;)

mvh
Simon

Hej Simon

Poesiens stemme i ord og toner af en anden mellemrumskendt herre, som jeg ved, vi begge holder af.

https://www.youtube.com/watch?v=oijk2eAJAz0


Allegro

Jeg spiller Haydn efter en sort dag
og mærker en enkel varme i hænderne.

Tangenterne vil. Milde hamre slår.
Klangen er grøn, livlig og stille.

Klangen siger at friheden findes
og at nogen ikke giver kejseren skat.

Jeg stikker hænderne i mine haydnlommer
og efterligner en der ser roligt på verden.

Jeg hejser haydnflaget – det betyder:
"vi giver os ikke. Men vil fred."

Musikken er et glashus på skrænten
hvor stenene flyver, stenene ruller.

Og stenene ruller tværs igennem
men hver eneste rude forbliver hel.

Tomas Tranströmer


https://vimeo.com/121992890

... og så lige et ekstranummer med en anden stemme, der kan løfte Tranströmers ord til himlen :))

https://www.youtube.com/watch?v=bUBgELba4Us

Med lidt forårsluft i håret
RoseMarie

Hej RM..

Ja, dér satte du fingeren på endnu en berører, afgjort en forbindelsesofficer i landskabet, der som Turgenjev overlod det til ordene at fortælle historien om det skete. Passagen fra musik- til ordværkstedet er forbløffende kort, et luftigt gardin solen danser i, adskiller dem. Jeg tror Tranströmers skulpturer hørte tonerne lige ved siden af, og besluttede sig for at danse.
Her en anden skulptør, en fortæller der ligeledes betyder umådelig meget: https://vimeo.com/80546401

mvh
Simon
P.s.: solen leger forår i træerne herudenfor, fuglene nyder forestillingen, noget nærmer sig...;)