Hej igen Simon
Menneskers drømme er titlen på en af Peter Poulsens digtsamlinger, og herfra et par enkelte:
så enkelt
om natten -
man mærker jorden
som drejer rundt,
højt på himlen den tindrende stjerne
klar som en snaps,
hvad der er uheld og lykke står hen,
en hånd som hviler over en anden,
én af dem er lykkelig,
måske begge
eller ingen
om morgenen -
vågner alene eller sammen,
samme stjerne tindrer bag øjnene
klar som en snaps,
blomsterne lukker sig op
og måske var det dem
der natten over gemte på lyset,
så enkelt
så svært
***
et lys
musik strømmer ud
fra et åbent vindu,
et lys rammer mit ansigt
fra et sted jeg ikke kan se.
der står en sætning
på en gul konvolut,
en fremmed skrift
som jeg dårligt kan tyde -
det er ikke mig der
har skrevet det -
det er en kølig aften
om foråret
***
fødselsdag i stenbjerg
som et rumskib
igennem natten
og universet
rejser huset
endda uden at bevæge sig
mærkeligt
mens jeg har skrevet dette
er en usynlig grænse passeret
et nyt år er begyndt
her midt i det gamle
Bedste hilsner til dig
RoseMarie