Borges & Elis Regina i fulmånens skær:
https://www.youtube.com/watch?v=9npmIx5CG8c Yesterdays
Efterkommer af protestantiske præster
og af sydamerikanske soldater
som i ørkenens uberegnelige støv
sloges mod godoen og hans lanser
både er og er jeg ikke. Min sande æt
er min faders røst som jeg stadig hører
når han gengiver Swinburnes musik
og de tykke bøger jeg har gennembladet,
gennembladet, men aldrig læst og det var nok.
Jeg er hvad filosoffer har fortalt mig.
Tilfældet eller skæbnen, disse to
betegnelser for noget hemmeligt vi aldrig fatter,
har velsignet mig med hjemstavne: Buenos Aires,
Nara hvor jeg har tilbragt en enkelt nat,
Genève, de tvende Górdoba’er, Island …
Jeg er den hule, solitære drøm
hvori jeg mister eller prøver at miste mig selv,
de to skumringers tunge åg,
de gamle daggry, første gang jeg så
havet eller en udvindende måne
uden sin Vergil og uden sin Galilei.
Jeg er hvert øjeblik af min udstrakte tid,
hver evige søvnløse nat jeg har tilbragt,
hver afsked og hver eneste dag forinden.
Jeg er den svigtende erindring om et stik
som stadig hænger i stuen og som mine øjne
i dag formørkede engang så klart:
Rytteren, Døden, Djævelen.
Jeg er hin anden som har set ørkenen
og som i al evighed fortsætter med at se den.
Jeg er et spejl, et ekko. Gravskriften.
*
Til Maria Kodama
Der er så stor en ensomhed i dette guld.
Nætternes måne er ikke den måne
Adam så. De lange sekler
af menneskelig nattevågen har fyldt den
med gammel sorg. Se på den. Den er dit spejl.
- Jorge Luis Borges.
mvh
Simon