Att: lægprædikant d’fin hoppebold – trosbekenderen, der altid er hoppet over argumentation for sine meninger, og nu gnaver i stakittet igen …


Når det, som jeg jo så tit har set det ske, sortner for dine øjne og du føler dig som bukken ateisten blindt springer over og det skærer dig i hjertet at se naturvidenskaber forholde sig indifferent til din åndelige oplevelse af ”verdens væren”, hvor end ikke andre kristne bukker for dig, sandhedsvidnet der ser sin gud i øjnene, skyldes dit øjeblikkelige sortsyn vel igrunden bare at der et øjeblik kastes lys på den omsiggribende overtro der meget sandsynligt kørte dig ud af sidesporet længe før du kastede dig over tastaturet, men stadig sidder her på Trosfrihed og gentager samme forurettelse over manglen på anerkendelse af hvor mystisk det er, at du, mellem 6-7 mia. andre biologiske afkom evner at eksistere.

Der er desværre ikke andet at sige til den form for selvoplevelse som ”guddommeligt mystisk afkom”, at den blot er et resultat af anvendt fantasi, så uanset hvor ualmindelig åndelig du synes du er, er du som alle andre dyrearter bare et ganske almindeligt biologisk resultat af naturlig reproduktion. Dertil er det jo ikke ualmindeligt at der i kulturer er opstået grupper af mennesker der tilstod sig selv de mest overnaturlige egenskaber, hvor den græske mytologi måske er det mest spændende exempel, men at der blot er tale om større eller mindre forsamlinger af mennesker der indbyrdes komplimenterer hinanden for selvbilleder der har rod i fantasien, dermed i litteraturen, og at disse nøjagtig som du så længe har forsøgt på, kritiserer virkeligheden for ikke at matche den fantastiske frembringelse. Fx har vi jo i årevis set dig konfrontere virkeligheden med store vredesudbrud som en anden kreationistisk spørgejørgen, underforstået, at når man nu ikke ved alt om alt, ja så sku’ der vel nok kunne blive plads til en lille gud i en astrofysisk og biologisk forklaringsmodel, men viser netop kun at du ikke har forstået hvordan videnskaber arbejder, hvorfor de altså ifølge din tankeverden må laves om og tilpasses en religiøs overtro, der ville være så bekvem for det selvbillede du så godt kan lide.

I erkendelsen af at der næppe blir megen virkelighed ud af dén fantasi, er vi så tilbage hvor det sortner for dine øjne: „det er også alle de ateisters skuld, gid fanden havde dem, de har ligesom naturvidenskaberne ikke oplevet verdens væren, og mangler helt og aldeles selvkritik!” … ;)

Det var her ”agnostikeren” fødtes: ah! tænkte du, de åndssvage ateister gider ikke høre på mine kongstanker, men agnosticismen er hverken fugl eller fisk og ka’ derfor bruges til at åbne ører i den store mystiks tjeneste!
Imidlertid gik det ikke helt som tænkt, dine jeremiader var så at sige de samme, og lige meget hvor mange kreationistiske anekdoter om Einstein eller Newton der fandtes på netsider skabt til formålet, forblev du præcis den overtroiske fætter som man så hælde vand ud af ørerne allerede på KD’s debatportal. Og det er så her du siden har kaldt os alle for løgnhalse, hver gang nogen satte lys på dig som en ganske almindelig kristen mand der svinger sig lidt i buddhismen, fordi dét livssyn nu engang agiterer for nogenlunde samme trummerum om evige livsformer, dog affødt af menneskets helt og ganske forståelige, hvis ikke naturlige frygt for død og smerte, livets forgængelighed.

Nu er det jo slet ikke sådan, at du gerne vil diskutere eller høre hvad jeg kunne have at sige om døden – hvilket skam er blevet dig forklaret –, for med dig er det nu engang sådan fat, at du bare gerne vil underholde med den ene wikipedia-post efter den anden om hvor mystisk det alt sammen fremstår for dig, og kommentere med samme ”nuuj, hvor er det bare interessant”, og det vil fortsætte i den ene tråd efter den anden, nøjagtig som hidtil, men kun fordi du sidder fast i et religiøst tankerør, lukket i begge ender.

Havde nu derimod livet, naturen eller for den sags skyld døden (som den fremstår for os, i kraft af div. kulturelle mentale irgange, nøjagtig som slukker man en lampe …) virkelig haft din interesse som tema til diskussion, ja så var du jo nok hoppet ud af røret for adskillige år siden, fx dengang vi var temmelig mange ivrige debattører i livlig diskussion her på Trosfrihed – og altid måtte se på en lægprædikant i evig selvtilfreds trosonani for åben skærm, men som aldrig ku’ svare nogen for de meninger han gentog i en uendelighed!

Men go' jul, gamle dreng, med offerrolle og hele pibetøjet, præcis som vi har kendt dig i årevis..;)

mvh
Simon

En tanke.

Når man som buddhist aldrig er rigtig død og man bliver genfødt efter fortjeneste og der ingen almægtig gud er, hvem styrer så disse genfødsler til et nyt liv. Jeg mener - hvordan forestiller man sig dette system bliver administreret?

¨¨¨¨