Go'morgen Simon
Så fik jeg set "Fanny og Alexander" i en godt 3 timers udgave. Jøsses da, hvor den bider og bider sig fast. Den sætter sig dybt i hjertekulen og stikker, og jeg har svært ved at ryste den af mig. Du har helt ret i, at den er spillet og instrueret fabelagtigt med en skuespillerliste, der vil noget ... og kan det. Jeg må se den i den lange udgave også, men jeg skal vist lige vente til hjertet ikke stikker helt helt så meget mere.
At se en film med så stor en del, der er set igennem et par barneøjne gør altid et dybt indtryk på mig. Jeg kan ikke huske, om jeg har nævnt filmen "The way way back" fra 2013? Den er med lidt af det samme tema, og alligevel så langt fra i intensitet.
Jeg må se at finde den anden, du nævner og andre af Bergman ... måske vekslende med noget Holberg
som igennem karikaturer og humor også har sine dybe pointer. Inde på DR Bonanza findes en håndfuld Holberg, og jeg synes også, jeg så flere af Bergmans, men jeg kan ikke finde ind til dem igen??
Må morgenkaffen behage dig :))
RoseMarie