Man ka’ da blie så glad i låget over Ekelöfs tidligste digte, her to fra første samling: Sent På Jorden – og man hører under læsningen en mund mumle: bedre end aldrig, du svenske Vergil …
Blomsterne sover
Blomsterne sover i vinduet og lampen stirrer lys
og vinduet stirrer tankeløst ud i mørket udenfor
billederne viser sjælløst deres betroede indhold
og fluerne står stille på væggene og tænker
blomsterne læner sig mod natten og lampen spinder lys
i krogen spinder katten uldgarn at sove med
på komfuret snorker kaffekanden nu og da med velbehag
og børnene leger tavst med ord på gulvet
det dækkede hvide bordventer på en
hvert trin aldrig kommer op ad trappen
et tog der gennemborer stilheden i det fjerne
afslører ikke tingenes hemmelighed
men skæbnen tæller urets slag med decimaler
*
Usynlig tilstedeværelse
daggryet kom med brustent blik,
vinduet stirrer længe
i øjeblikket der faldt bort
da vækkeuret ringede …
en gaben slæbte sig over gulvet
og druknede i servanten,
vinden åbnede badeværelsesvinduet
gardinet dansede på tværs …
udenfor drak vanddråberne lys i tågen
som spejlede gadesælgernes usynlige råb
og de store sorte træer lignede
lydløse råb med armene i vejret
Paris 1929
- Gunnar Ekelöf.
lidt til ørerne:
https://www.youtube.com/watch?v=zq4FJW1_tUc