Hej Arne
Du skriver:
At teodicé-problematikken betyder meget for mit syn på den herskende kristendom, kan du ikke ændre - og åbenbart heller ikke forstå - uanset hvor meget du "hyler op".
Jo da, selvfølgelig kan jeg det, forstå det, høre på dig at sådan har du det
(selv om jeg dog et sted ikke forstår dig og denne din anstødssten du gør teodicé-problematikken til), men det er jo så også straks en hel anden snak.
For vi var i fuld gang med at undersøge og prøve at forstå kristendommen, det kristne trosliv, hvad det er kristendommen indbyder os til at være med i, deltage i. I flere uger har vi drøftet det, du har endda gentage gange sagt at du ville trænge ind i og forstå kristendommen.
Og igen der er ingen der bydes velkommen og som får præsenteret teodicé-problematikken som det de skal tage stilling til. Dette har ikke en hujende fis at gøre med evangeliet og troen, det trosliv, vi indbydes til at deltage i og være med i
(hvilket du også ved lidt eftertanke kan indse, det er blot din personlige specielle anfægtelse og tvivl du er røget ind i). I så fald ville kristendommen aldrig have set dagens lys. Og bliver det indført i dag som det vi skal tage stilling til så vil vore dages KIRKER og deres fremtid og skæbne se sort ud. Det ville skabe en kirkehistorisk krise af uhørte dimensioner, men heldigvis har vi overalt dygtige uddannede præster og teologer der aldrig ville tillade sådan noget nonsens at få indflydelse, for det har intet at gøre med evangeliet og det kristne trosliv, hvad det er vi indbydes til at være med i.
Med venlig hilsen Hans
PS:
Jeg har altid undret mig over din ikon oplevelse, som jeg aldrig har hørt dig fortælle om hvad har gjort ved dig Arne.
Er der overhovedet sket noget i den forbindelse??? Er det den oplevelse der har skaffet dig teodicé-problematikkerne på halsen?
Prøv her efterfølgende at læse hvad Luther siger om at komme til TRO = til Kristus:
det er menneskeligt tankespind, som er uden virkning på hjertets grund. Derfor virker den heller intet, og det følger ingen forbedring, ny skabelse deraf.
Tro derimod er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt.
Og om noget Arne din teodicé-problematik anfægtelse er kun menneskeligt ligegyldigt tankespind. Det er ihvertfald irrelevant for alle andre såvidt hvad kernen, essensen, er i kristendommen. Og derinde i det liv, trosliv, "i KRISTUS LIV" har aldrig ALDRIG været skyggen af en abstrakt teoretisk akademisk teodicé-problematik. Og det vinder ej heller nogensinde indpas.
Prøv fx at læse RoseMarie's beskrivelse af hvad hun oplever i forbindelse en Gudstjeneste? Sidder hun og grubler filosofisk, i et menneskeligt tankespind omhandlende teodicé-problematikker??? Jeg håber ikke nogen gør, og gør de er de fejlplaceret og hører ikke KIRKEN, KRISTUS til.
At det gør for dig Arne, er en anden sag, det er blot din specielle agenda anfægtelse, der afslører at du på ingen måder gløder brænder for at være i KRISTUS eller ønsker at være KIRKE i verden (en tale du jo også gang på gang har sagt ikke siger dig noget som helst).