Prolog:
Advarsel dette indlæg er på et meget højt niveau teologisk.
Den glædelige nyhed er at alle der giver sig tid vil få et Åndeligt Udbytte som det for al fremtid vil kunne gå tilbage til og profitere af.
Det eftertrykkelige formål med Christian Science er helbredelse af synd; og denne opgave kan nogle gange være sværere end helbredelse af sygdomme; fordi mens dødelige elsker at synde, elsker de ikke at være syge.
Mary Baker Eddy insisterede på, at helbredelser oplevet af et stigende antal patienter kun var en forhal til moralsk fornyelse og åndelig vækst.
HEL'bredelse varsler kun indledning til moralsk fornyelse og åndelig vækst.
Men hvad er moralsk fornyelse og åndelig vækst i kristen forstand - i Kristus?
Det sker igennem vores forening og virkelighed med Gud - vores skabende fornyende sparringspartner samspils, indspils og udspils, virkelighed med Gud i Kristus. Hvor både Gud og mennesket har indspil og udspil der gennem Helligånden bearbejdes og gøres beslutninger for eller imod, i en ligeværdig og meningsfuld forstandig forståelig sparring.
I Kristus står vi ikke alene som mennesker uden Gud, der er kommet langt væk fra Gud, overfor moralsk fornyelse og åndelig vækst. Dette kaldes selvfrelse hvis vi skulle "præstere" uden Gud - uden Gud som sparringspartner. Men vi står altså overfor moralsk fornyelse og åndelig vækst sammen med Gud, i vores skabende fornyende sparringspartner
samspils, indspils og udspils, dialogiske virkelighed med Gud i Kristus.
Heldigvis er vi i Kristus ikke alene om moralsk fornyelse og åndelig vækst.
Moralsk fornyelse: sker jo i forbindelse vores skabende fornyende
samspils virkelighed med Gud Helligånden og betegnes af Paulus som Gud Helligåndens Frugter - Åndens Frugter.
Åndelig vækst: sker jo også i forbindelse vores skabende fornyende
samspils virkelighed med Gud Helligånden og betegnes ud fra Paulus som Helligåndens Ekstatiske Karismatiske ÅndsGaver - og som HELLIG'gørelsen. Her finder vi en livslang udfoldelse af vores individualitet - vores personlige vækst i Kristus.
Altså retfærdiggørelsen af TRO contra gerninger diskursen skal forstås ud fra at de gerninger der er tale om i enhver moralsk fornyelse og åndelig vækst foregår igennem det skabende sparringspartner samspils virkelighed vi befinder os i sammen med Gud i Kristus - hvilket præcist er hvad dynamisk BØN dækker over og betyder:
Vores Jesus Kristus Virkelighed med Gud: SØN'FADER JEG'DU livlige dialogiske gensidige samtalende syngende jublende prisende sparringspartner samspils virkelighed med Gud gennem Helligånden.
For lige at afslutte Retfærdiggørelsen af TRO eller Gerninger - TRO contra Gerninger diskursen indenfor teologien - der befinder sig på et for lavt og misforstået niveau og først når vi forstår at denne diskurs kun kan forstås ud fra et højere stade niveau, nemlig at Gud og mennesket er til i Kristus i et ligeværdigt kreativt gensidigt sparringspartner samspils virkelighed med hinanden gennem Helligånden, bringes der klarhed over det med TRO contra Gerninger. Mennesket kan altså ikke alene uden Gud, selvfrelse fungerer ikke - først den dag mennesket i Kristus tager Gud med ombord i sit liv kan der blive tale om Frelse og Retfærdiggørelse og Helliggørelse. I den forstand kan vi sige at også vi skal yde vores indsats men ikke uden sparring - ikke forældreløse og forladte - men i et Åndeligt sparringspartner Kærligt og Frit samspils samarbejde. Indenfor pædagogik og psykologi og psykiatri ved man at dette er korrekt - et menneske kan ikke uden sparring lykkes med sit liv - opnå frelse.
Altså at mennesket og Gud bliver forenet i Kristus betyder nok ophør af dualisme forstået som radikal adskillelse, men på en sådan måde at mennesket
ikke går til grunde i Gud - bliver opløst i Gud og kun guddommelighed og dermed mister sin forstand og erkendelse (ender i ubevidsthed (udifferentieret uskyldig saglighed og forskelsløs sammensmeltning (hvis dette var tilfældet kunne vi lige så vel tage euforiserende stoffer og alkohol der aldrig medfører nogen åndelig vækst og er uden kreativitet, frugter))) og individualitet og frihed eller spontanitet - at vi ikke mister vores livlighed og frimodighed og ja frie taleret overfor Gud - som Paulus taler så præcist om dette at være i Kristus. I Kristus er vi som mennesker levendegjort - gjort levende og frimodige og frie overfor Gud. Vi har fået vores spontanitet og naturlighed i forhold til Gud - også kun derigennem det kan være et kærligt forhold og Gud være Kærlighed.
Dette særkende og karakteristiske ved den paulinske KRISTUS MYSTIK (Guds Hemmelighed Kristus eller Kristus Hemmeligheden - der dog nu endelig er blevet åbenbaret i Jesus Kristus) bliver udtrykt meget smukt og forstandigt af Albert Schweitzer og Nicolai Berdyaev:
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
Nicolai Berdyaev:
There is a summons, a call in man, for God to be born in him. But there is also God's call that man be born in him. This is the mystery of Christianity, the mystery of Christ.
There must be revealed in me not only God and the Divine but man as well, my human nature --- this means that man must be born in God.
Hvis jeg møder en forfatter eller tænker der skriver om mystik og spiritualitet eller en teolog der skriver om kristendommen og de ikke har forstået dette det helt fundamentale der adskiller kristendommen fra stort set alle andre religioner og spirituelle retningers beskrivelser af forholdet mellem Gud og mennesket - ja så kasserer jeg øjeblikkeligt bogen.
Ud over at det er nøglen til at forstå KRISTUS MYSTIKKEN og KRISTENDOMMEN er det jo også nøglen til at forstå Paulus.
Nøglen til at forstå treenigheden. Nemlig at vores virkelighed med Gud er et dynamisk livligt gensidigt sparringspartner skabende samspils og indspils forhold/relation hvor både mennesket (SØNNEN) og Gud (FADEREN) har et indspil (spiller noget på banen - aktualiserer noget) og det er sprogligt kommunikerende forståeligt hvad der foregår - HELLIGÅNDEN er nemlig med inde over.
Treenigheden betyder så altså at Gud ikke er til i ""én'som"hed" - at Gud ikke er til i ophøjet mægtig majestætisk alenehed over os hvilket Guds Kærlighed og Hemmelighed Kristus jo netop er beviset på. Uden mennesket (Kristus/Sønnen) kan Gud ikke være Gud Fader/Moder (en menneskeløs Gud er utænkeligt som et Åndeligt Fader/Moder forældreløs menneske er utænkeligt) og uden Helligånden ville vores virkelighed med Gud ikke være et FADER/MODER'SØN/DATTER JEG'DU dialogisk samtalende BØNS kommunikations sparringspartner samspils virkelighed med Gud.
Guds Kærlighed og Længsel efter vi mennesker er desværre større end vi menneskers Kærlighed og Længsel efter Gud er og det fordi vi ikke kender Gud i Kristus - Gud som Kærlighed - fordi vi endnu ikke har mødt Guds Kærlighed Kristus - fra den da af lærer vi os selv som mennesker og skabninger at kende og vores Skaber i hvis Billede (øjne) og Ord (ører) vi er Skabte til - i et tilsynsforhold og tilhørsforhold sammen med. I et kærligt ligeværdigt face to face tilsynsforhold (ikke opsyn og forsyn men mere medsyn eller samsyn gennem kommunikation Helligånden). Også vores tilhørsforhold er ord til Ordet samhørighedsforhold - i en Helligåndens ligeværdig dialogisk BØNS sparringspartner samtale.
Mange Kærlige hilsner HansKrist
PS:
Hvad jeg lovede i prolog holder alligevel ikke helt da jeg er kommet til at redigere min oprindelige tekst flere gange - hvilket har gjort teksten, mit indlæg, lidt sværere at gå til og læse og forstå.
Men også mange af teologiens allerstørste diskurser og problemstillinger finder her sin løsning.
Hvilke lidelser kan helbredes 
Hvad med at undersøge tingene... 
Svar
Citer
