Troen er dynamisk og urolig og lader ikke en i fred og ro. Det er et guddommeligt værk med os hvor vi fødes ud af Gud igen og igen, hvor vi har Helligåndens kreative ekstatiske nærvær og impulser og spontanitet med inde over vores liv. Vi kan ikke hvile eller finde tryghed med troen, fordi den = Åndens kreative ekstatiske nærvær driver på os konstant og vi hele tiden lever i et spændingsfelt og dynamik mellem vores ånd og Ånden Guds.
Trosbegivenheden Kristus ind i verden ved Jesus er Gud som Helligåndens kreative ekstatiske nærvær i os, hos os og med os. Det er KIRKE, det vi har her og finder her. Og der er også masser af Kirke udenfor de såkaldte Kirker.
Sværere er det ikke og vi må ikke gøre det sværere som vi ej heller må gøre tro til dette at tro noget, både det ene og andet mere eller mindre usandsynligt og tvivlsomt. Igennem Trosbegivenheden Kristus modtager vi Helligåndens kreative ekstatiske nærvær som Gud selv. Her har vi vores nye handlingsbasis i Gud, retfærdighed fra Gud, vores rette færd og adfærd fra Gud i overensstemmelse med Livets Ånds Love.
Det er jo Gud som beskrevet ovenfor vi TROR PÅ ved at give os over til for at lade ham som sådan (Gud Helligånd) komme til udtryk i vores liv og vi Guds børn der har Ånden.
Det er jo altså ikke bibelen der er Troens genstand, det vi tror på, dette er jo ukristeligt ad helvede til og er et efter reformationens kætteri ind i verden der har overlevet helt op til i dag.
Bibelen siger det selv. Bibelen kunne aldrig finde på at pege på sig selv, men peger væk fra sig selv og på det jeg har skrevet ovenfor.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!