1
registreret
(1 usynlig),
797
gæster og
137
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#25421 - 09/05/2018 10:56
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
P.s.: Apropos vejret, der jo nu får os alle til at rende rundt som små sole, så her lidt i en mere genkendelig rytme, måske forventning, i den forstand, at digte også kan rime så pænt og sødt, at Vizki, Strunge, Borum, Jac osv. sikkert holder krisemøde i fælleskøkkenet, trods det lille nap. Dem om det, billederne er pragtfulde:
Skoven er tavs
Årstiderne går gennem skov og enge, man ser det i avisen, slap og sløv. Årstider slentrer om vang og vænge. Man tæller dage, og man tæller penge. Man længes væk fra byens støj og støv.
Et teglrødt hav af tage ser man falde og stige i en luft som gamle klæ'r. Man drømmer skønt om agre og om stalde, om grønne søer med forel og skalle, vil gerne på besøg blandt grønne træ'r.
Af brostensslideri blir sjælen krum. Og træer kan man jo dog brødre kalde og bytte sjæl med i naturens rum. Skoven er tavs. Men den er ikke stum. Hvem der end kommer dér . den trøster alle.
Man flygter fra kontorer og fabrikker. Hvorsomhelst hen! For jorden er jo rund. Der hvor de høje strå som venner nikker, og edderkoppen silkestømper strikker, der blir man sund.
- Erich Kästner.
*
De fem grunde til at drikke
Hvis gammelt ord skal stå ved magt, så er der, som det sandt er sagt, fem grunde til en drikkestund: god vin - en ven - en tørstig mund - skræk for at komme helt i bund - og hvilkensomhelst anden grund.
- Henry Aldrich.
- Henry er en gl. græker med sans for kærligheden og al dens væsen, det ånd-fulde vennelag omkring den søde vin, skabte Platon givet med en god kande vin på bordet. Og de noget senere guder om bordet, må vel vide af hvor mange babyer der siden kom til verden med Bacchus ved roret - for ikke at tale om digtene skrevet efter en tur på Bernini...;)
mvh Simon
Redigeret af Simon (09/05/2018 10:58)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#25422 - 09/05/2018 11:18
Re: Poetisk fryd..
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Hej til dig, du spasmager :))
Der lå såmænd heller ikke andet i det kinesiske digt end også min facination af skrifttegn, og lige her i denne tekst er selve oversættelsen uden betydning. Skrifttegn gør mig både nysgerrig og betaget, når man ser, hvor smukt det ser ud. Især skrevet med håndskrift bli'r det nærmest til små kunstværker, hvor man kan se for sig, hvordan hånden bevæger sig forsigtigt, sirligt og malende.
Tilbage til Morten Chemnitz og hans smukke tekster, der også er fuld af malende ord, forbindelser og bindeord, så de nærmest også bli'r til skrifttegn. Ja, og så er der jo altså også hans inspiration fra Inger Christensens april digte ... og græsset. :))
”Begrebet ”natur” prøver jeg at undgå. Når man taler om ”natur” og ”kultur”, etablerer man en opdeling i nogle kategorier, jeg finder det svært at tro på. For mig handler digtene snarere om, hvordan tingene og menneskene i verden står i forbindelse med hinanden. Om relationen til det sansede og den inddeling af det sanselige, som sproget foretager. Jeg var interesseret i at undvige nogle sproglige magtstrukturer."
Det første af dagens tætte gule løftet mod dagen. Den tunge dug i solen om morgenen med græsset. De sidste tjavset hvide blomster ind mod muren. Selv i solen det voldsomme alene. I bladene foran. Den gule raslen lidt dæmpet igennem.
***
Krusninger i barken af det mindste blå. Og foran havet. Det gule og næsten vintergrå græs. De sorte meget tynde grene som hænger mod jorden.
Et spinkelt mørke mod det klare dagslys. I græsset.
Nyd solen og det lysegrønne flimrende lys RoseMarie (Spasmagerinden&Halfdan) ;))
P.s.
Lidt tant&fjant i en jublende og meget lattermild forårsglæde :))
Onkel Karfunkel er landmand til vands med fem tusind grise som ikke er hans, den ene er flot og den anden er fin, men resten af grisene er nogle svin!
***
Munk ler af onkler, der funkler, før de for- dunkler.
Redigeret af RoseMarie (09/05/2018 11:36)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#25440 - 10/05/2018 01:37
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
P.s.:
Hej igen, RM..
Lige et par nattefjolletanker, inden lægning, som Borums nederste forvandlinger, som stjernen i havet, og man må sågu da håbe han så snart skyller op på stranden forvandlet til sit gamle ømme jeg, for ham ku' de altså godt bruge på Ekstra Bladet - jeg ville give ham seks stjerner med én i mente! Ak ja, det skrøbelige lille skind med de stjerneklare øjne, der godt nok forlod verden, men endnu traver rundt i manges øjne. Man må sige at der er lidt bestandighed over ham, forvandlet eller ej - ku' han forøvrigt ikke lige hive ex-konen med op på bredden; nåja, Jac & Rudolf med, for den sags skyld, og hvad med Rilke, der så så stjerneklart?
Det nye
Nej, det nye, ven, er ikke kun at maskinen sejred' over ånden, blot en overgang er 'nytidsånden', og dens pris vil tie om en stund.
Universet har langt nyere veje end et kabel og et kæmpehus. Se, den gamle ild er stjernens eje, og de slukkes snart de nye blus.
Tro ej, at de længste transmissioner allerede drejer fremtidshjul, thi æoner taler til æoner.
Udenom os ligger mangt i skjul. Fjerne ting i fremtidsperspektiver ses som vore sande mål i livet.
- Rainer Maria Rilke.
*
Romanforfatteren
Talentet sidder som en uniform på en poet, hans rang er ubestridt, han kan forbløffe som en hvirvelstorm, dø ganske ung, leve som eremit.
Kæk som en rytter stormer han afsted, imens med slid og slæb den anden må kæmpe sig ud af sin umodenhed, blive den ingen ofrer blikke på.
Thi for at nå sit mindste mål må han blive blandt kedelige kedeligst, ha' elskovssorger som enhver anden mand,
være blandt redelige redeligst, sjofel blandt sjofle, svag blandt svage, lide alverdens triste tort og plage.
- W. H. Auden.
*
Du kan begynde her
Hold kæft hvor er der meget liv i verden! Hvor er den ikke til at holde UD så stor den er! Hvis man skulle være med til alle de begravelser eller klippe navlestreng på alle de blodrødt- nyfødt-skrigende molekyler. Eller træer, bare træer, inden du var færdig med at tælle alle verdens træer var der kommet mindst ét til. Eller kærlighedsforhold og lignende geometriske figurer. Mand, det er bare for STORT. Og så skal du jo selvfølgelig til at begrænse dig - men har du nogensinde tænkt på hvor mange begrænsninger der er, utallige som himlens sand og havets stjerner. Og ja, stjerner, svimlende deroppe, hver gang et par af vores øjne slukkes blir de hængt derop, systemer efter systemer, alt velordnet, planlagt, pænt og ret stort i al sin lille uendelighed. Eller tanker, hver enkel med sin biografi, sin stamtavle, sit personlighedsbevis, kørevækkort m.m. hver enkel med sin tilblivelse, vækst, modning, forfald, død og eventuelle opstandelse, men forvandlet. Åh, forvandlet. Elsk alle tanker, fordi de er der. Og er der så flygtigt, og dør så ømt, små tåretanker, små tankelængsler, alleheder. Hold kæft hvor er der meget liv i verden, rør ved noget, sig til dig selv: du kan begynde her! Begynd!
- Poul Borum.
Ups! Borums' Samtale med Sarvig, jeg ved jo ikke om du fik læst den, men dén er da værd at krybe til køjs med, hvis man ikke har noget fornuftigere at foretage sig dér, det er. Bogens bagsidebillede er da forøvrigt så morsomt 60'agtig, mens Sarvig på forsiden sidder så ulasteligt klædt på til samtale i haven - og med et lille lommetørklæde i brystlommen, sku' han nu komme til at græde af grin over fliphovedet overfor! ;)
Redigeret af Simon (10/05/2018 01:48)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|