annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20791637
Åndelig Føde 2675889
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2636055
Så er der linet op... 1940730
Jesu ord 1647317
Galleri
Hvem gemmer sig bag HansKrist
Hvem er online?
0 registrerede 104 gæster og 67 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 471 af 603 < 1 2 ... 469 470 471 472 473 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#26239 - 19/09/2018 12:05 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
Hej Simon

Natten gjorde mig godt, og jeg klukker som en syg høne med Benny Andersens Spredte digte som formiddagskaffelæsningen :))

Flyvenær

Jeg så en måge
men den så ikke mig

Jeg mødte en fasan
men den skyndte sig bort

Jeg hørte en skovdue
Ruh ruh ruh ruhruh
men den hørte ikke mig

Jeg hørte din stemme
mødte dit blik
lettede letter vi sammen

Nu flyver vi sammen
flyver aldrig bort
altid videre

Her lades intet håb ude
så længe
alt er ved det nye.

***

Reaktion

Verdensrummet eksploderer
til alle sider
alt er på vej væk fra
alt med hovedkulds hast
alle planeter
alle stjerner
i alle galaxer
i alle galaxehobe
er sprængstykker udslynget
af en detoneret urbombe
vor egen klode en enkelt granatstump
blandt milliarder trillioner
bare beboet

Siden det store drøn
har der været drøn på

Ellers er vejret ret roligt i dag
træerne i haven står nogenlunde
hvor de altid har stået
i hvert fald tilsyneladende
og det er godt nok

Men da du og jeg i morges
så ind i hinandens øjne
indså vi omsider at
vi var kommet hinanden nærmere
og nærmere
og nærmere
siden vi mødtes første gang

Vi er langt bagud i udvikling
får aldrig indhentet
resten af universet
og hvad værre er
det gider vi heller ikke
som at kaste stjerner for muldvarpe
hver dag et forsmædeligt tilbageskridt
hvor alt hvad vi opnår er
at komme hinanden nærmere
hvad vil det ikke ende med
en dag risikerer vi at tænke og føle
det samme samtidigt
en nat kan det gå så vidt
så vi drømmer samme drøm
om alt og intet
vi har uigenkaldeligt svigtet
selve tilværelsens udgangspunkt
vist os usolidariske med
det store fælles drøn

Men det allerværste er:
Jeg angrer ikke et sekund af vores syndige
alt for gensidige gravitation
jeg er fortabt
en rumkætter
glæder mig fordærvet til at møde
dine interstellare øjne i morgen
nærmere end nogensinde
og prise mig frafalden
himmelfalden
dybt reaktionær
håbløst lykkelig.

***

Skandinavisk förstås

Lidt syd om Nordpolen ligger Norde n,
et ganske velansett sted på jorden .
Her snakker man gärna lenge og mye
om gamla dagar, men också om nye:
Hvis ikke vi skapar et sunnt miljø
vill våre skoge og hav snart dö!
Et ord er en handling om ordet får styrke
men ordet blir arbejdsløst utan et yrke.
Därför må alla i Norden veta:
Det gjeller for oss om å samarbeta
om bättre miljø for folk og för djur,
om levande hav og naturlig natur
där fåglar kan flyve og udklække unger
og barna kan andas med pletfria lunger,
där snøa er hvit og grönska är grønt
og regnet kristallklart og vann smager skönt .
Så la os nå verka tilsammans i Norden
og bli ett eksempel för hela Jorden!

***

Livslinjen

Du bevæger dig langs min livslinje
bevæger dermed mig
Vi er på sporet

Vore tanker går gerne forskellige veje
men mødes altid et aftalt sted
som smukke sløjfer

Først blev vi stamgæster hos hinanden
nu krydser vi hinandens kontinenter
på gensidig opdagelsesrejse

Ukendt bliver kendt
Kendt bliver nyt
for to som siger tak for hinanden.


Go' soldag til dig
RoseMarie
Top Svar Citer
#26243 - 19/09/2018 23:45 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Hej RM..

Jah, han er go' at ha' på natbordet, den gode mand, og tror nu heller aldrig jeg selv har oplevet ikke at klukle; han er sgu' så befriende at latterværket må reagere - det syge hønekluk har jeg dog tilgode at høre..;)

Da jeg lagde et af Bilbos vandrevers på langs, endte det selvfølgelig med gensyn, nu ligger to tårne så og tårner sig, selv om mit natbord er det mindste..;)

mvh
Simon
Top Svar Citer
#26244 - 20/09/2018 07:24 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
Go'morgen Simon

Jeg bli'r igen i dag nødt til at fortsætte med Benny som en avec til min morgenkaffe, selvom det er lidt tidligt på dagen ... undtagelsen er Sjælen marineret, som blev udgivet i 2001 få måneder inden hans helt egen Rosalina døde. Derfor er min morgensang selvskrevet til at blive sunget, grint og danset ...og først derefter digtene fra Sjælen marineret.

Aftentur med Rosalina

Solen gaber søvnigt bag et træ.
Og skyggerne bliver lilla og lange.
Månen træder frem. Den står i næ.
Jeg siger :"Nu må klokken være mange."
"Næh" sir Rosalina,"det er som´ren der er slut.
Fra nu af bliver det efterår minut for minut"
Åh ja - åh ja, åh ja, åh ja.

Dagen bliver en skygge af sig selv.
Og solen afløst af en spinkel måne.
Men her er nu pænt alligevel.
Så inden vi går, bliver vi stå´nde.
Vi er blevet ældre går det pluds´lig op for mig.
Nu føles her lidt køligt på Hjortekærsvej.
Åh ja - åh ja, åh ja, åh ja.

Jeg bliver trist og vemodsfuld hver år.
Omkring den tid hvor sommeren ender.
Erkendelsen af årene der går.
Et løvfald i livets kalender.
Jeg bliver ti år ældre på ti minutters tid.
Og himlen bliver så dyster, og månen gullighvid.
Åh ja - åh ja, åh ja, åh ja.

Og mit liv passere nu revy.
Men kun de dumme ting kan jeg erindre.
Så bliver månen opslugt af en sky.
Min modstandskraft bliver mindre og mindre.
Jeg sir:"Rosalina, lad os hel´re vende om.
Nu må vi ta´ lidt hensyn til min alderdom."
Åh ja- åh ja, åh ja, åh ja.

Da sir Rosalina:"Ved du hvad -
Jeg glæder mig til efteråret kommer.
Det har altid gjort mig stærk og glad.
Jeg syns´ jeg går i stå når det er sommer.
Efterårets farver har glød og temperament -
Jeg føler mig som genfødt hver eneste gang!"
Åh ja - åh ja, åh ja, åh ja.

Fra mit hjerte falder tunge sten.
Tænk at Rosalina er min kone !
Jeg bliver ganske let i mine ben.
Det´ligefør de flyver ud af sko´ne.
Stjerner viser stjernebill´der over land og by.
Endnu er natten ung, endnu er verden ny !
Åh ja - åh ja, åh ja, åh ja.

Hvorfor se tilbage når man hel´re vil se frem
Jeg og Rosalina tager Kalrsvognen hjem.
Åh ja - åh ja, åh ja, åh ja.

***

Skabsjyde

At rejse rundt i Jylland
De knappe fyndige stednavne
Nim og Tim
Als og Hals
Gern og Skjern
Tænk at bo
I Ho eller No
Ha sit hjem
I Them eller Lem
Gå til bal
I Hald eller Spjald
Få et kram
I Hvam eller Gram
Se morgengry
I Ry eller Thy
Bare ved tanken om disse navne
kommer jeg straks i godt humør
og får lyst til at tage mig alvorligt sammen.

***

Jeg holder meget af mine lunger
De følger mig overalt
Selv når jeg bliver søvnig
fornemmer jeg de siger
Sov trygt
Vi skal nok passe på biksen så længe
Det er lunger man virkelig kan stole på

Jeg har kun set dem ved en enkelt lejlighed
Der blev taget et røntgenfoto af dem
Det sagde mig ikke rigtig noget
Det kunne være lungerne på hvemsomhelst
et postbud
en stripper
en brugtvognsforhandler

Mine lunger skal opleves indvendigt fra
så er man ikke et øjeblik i tvivl
Jeg ånder gennem dem
De ser med mine øjne
så vi kan gispe sammen
ved læsning af Homers Iliade
ved synet af en dejlig kvindebagdel
eller når jeg åbner min skattebillet

Vi har holdt sammen gennem tykt og tyndt
i snart mere end en menneskealder
Solidaritet er et fattigt ord
Vi føler os dybt uadskillelige
Jeg ønsker os flere gode år sammen.

***

Til dig fra mig og solen

Du lyser når du taler
dine øjne synger
blomsterne vender sig om efter dig
tiden står stille og danser
klimaet indretter sig efter dig
jorden er usædvanlig rund
solen står på hovedet for dig

***

Udenrigs

Har jeg mon tastet det rigtige nummer?
Rødt kviksølv drypper ned fra telefonen
de fine perler triller på mit bord

Jeg lægger på og ringer op igen
Nu svares der med duft af kaprifolie
isprængt kakao og en smule kokos

Tredje gang jeg taster hendes nummer
smelter telefonen i min hånd
så røde roser finder vej
imellem mine fugtige fingre
nynnende en fire-roset udgave
af Schumanns Träumerei

Det var altså det rigtige nummer.

Benny Andersen


Morgekaffehilsner med sang og levende lys
RoseMarie
Top Svar Citer
#26253 - 23/09/2018 06:20 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Morn' RM..

Altså, du ska' bestemt ikke holde Benny Andersen-interessen tilbage for min skyld, han er et særdeles velkomment syn her; gør kun det, dersom du pludselig selv får nok af ham. Det er rart at kigge ind og straks se Bennys ansigt stråle her i efteråret, der nu mærkes tydeligere end for bare en uge siden. Lige nu er det mere The splash of sun, the shouting mind, and the brave sting of rain der kommer over én, snart vandrende rundt mellem gulligrøde blade på blød brunlig bund, vidt forskellig fra sommeren der stadig boltrer sig i sindet, ja det forekommer aldeles uvirkeligt at nisserier igen snart vil savne underlaget af hvide puder..;)

Ved tanken om Als må forresten også mit humør lige hive efter vejret i lutter begejstring, så mageløst et landskab, så jeg forstår fuldt ud knoppen fløj ret af stangen hos skabsjyskeren med de halvsvenske tendenser..;)

mvh & go søndagsmorgenkaffe..;)
Simon


Redigeret af Simon (23/09/2018 06:24)
Top Svar Citer
#26254 - 23/09/2018 06:35 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
P.s.:

En passion ka' kun overvindes af en stærkere:

When your heart seems to turned to stone, and your worry hope
like a dog his bone,
When the truth is found to ne lies, and the joy within you dies,
Don't you want somebody to love? Don't need somebody
to love?
Wouldn't you love somebody to love?
You better find somebody to love!


Måske vi alle igen sku' rende rundt med batches hvorpå der stod: Make love, not war! - jeg havde tilmed ét hvorpå der stod: Make love, not babys, men den holdt jo altså ikke helt stik..;)

mvh
Simon
Top Svar Citer
annonce
Side 471 af 603 < 1 2 ... 469 470 471 472 473 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
21/12/2024 06:36
Helligånden
af Anonym
20/12/2024 03:04
Træers skønhed
af Hanskrist
18/12/2024 23:29
Troens frihed
af Arne Thomsen
10/12/2024 18:51
Spørgsmål
af Anonym
07/12/2024 02:29
Nyheder fra DR
Sydkoreas konstituerede præsident vil t..
27/12/2024 09:05
Slovakiet vil mægle mellem Rusland og U..
27/12/2024 08:44
Lille fald i juleindbrud siden sidste å..
27/12/2024 08:43
Sydkoreansk politi ransager bolig tilhø..
27/12/2024 07:38
Flere togafgange i Jylland er aflyst her..
27/12/2024 07:20
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Rekordmange plejefamilier åbner deres h..
27/12/2024 07:08
Forsker foreslår overvågning af lyssky..
27/12/2024 07:04
Gavebyt for 600 millioner kroner: Det er..
27/12/2024 06:55
Præsidentens afløser skal stilles for ..
27/12/2024 06:50
Putin er åben for fredsforhandlinger me..
27/12/2024 06:38