Hej Tikka..

Jeg mindes kun andre mystikere, der her på Trosfrihed ku’ ta’ den offerrolle-elskende lægprædikant alvorlig – også troende med sund fornuft har skam måtte ryste på hovedet, så måske du sku’ overveje at gøre det samme..;)
Noget helt andet er det du her skriver:
”Hvis man er afhængig af indsigt og forståelse for medmennesket før man kan elske – hvad jeg ikke forstår – må man jo fravælge sin irritation og nedladen kommentarer, hvis man vil kærligheden.”

- Egentlig løser du allerede i forskriften dit ”mysterie”, idet lægprædikanten skam ikke er afhængig af indsigt og forståelse. Han er derimod stærkt afhængig af at nogen tænker for ham, at nogen formulerer idéer og tanker han ikke selv evner at skabe, og er nøjagtig ligesom mange andre mennesker istand til at nære og udvise kærlighed. Han bilder sig tilmed ind at han elsker hele verden, tænk dig en megalomani, der nok kræver sin Ron Hubbard som sidestykke..;)
Jeg tror du gør kærligheden og mennesket til noget der ikke er megen realitet i. Selv de mest ondskabsfulde fascister/nazister i verdenshistorien, mennesker med den mest ufattelige dåd bag sig, har skam været istand til at nære kærlighed til børn, koner, venner, guder, hunde, katte osv.
Irritation er bare et udtryk for påtrængende følelser og har ikke nødvendigvis noget at bestille med viden, forståelse, kundskaber. Stærkt irriterede mennesker elsker hver dag deres nærmeste. Kærlighed løser ingen problemer, tværtimod skaber den tit en masse problemer, og alligevel ville kun de færreste af os være den foruden.

Kærligheden har troende gennem en lang kulturhistorie gerne ophøjet til en indsigt i sig selv. Dette skyldes, at der jo slet ingen objektive ref. fandtes for den idéhistorie hvormed man ønskede at forklare naturen og livets mening. Fremfor indsigtsfulde forklaringer på naturens virksomhed, kastede man sig i stedet over et følelsestyranni hvor kærlighed til visdom erstattedes med kærlighed til folkehistorier. Man følte sig frem til sandheden, man havde mavefornemmelser osv. for de gode fortællinger..;)

mvh
Simon
P.s.: Under og efter Nürnbergprocessen undrede en masse mennesker sig over, at mennesker der medvirkede til folkedrab faktisk levede et helt almindeligt familieliv. Der findes ex. på lejrkommandanter som boede klods opad kz-lejre, og som efter lige at ha' myrdet et par jøder, kommunister, bøsser eller politisk uansvarlige, smuttede ind af lågen og tog deres små børn på skødet og med et stort smil kaldte på mutter, for at spørge til maden...
Mennesket er et mærkværdigt dyr, ikke altid lige socialt omgængelig, men sandelig istand til de mest utrolige ting, hvis det præpareres længe og vedholdende med en pakke sammenhængende idéer. Her spiller guderne en overmægtig rolle, det er med dem man fraskriver sig ansvaret og forpligtelserne for handlinger mennesket skaber. Nøjagtig det samme gør sig gældende når mennesker selv bliver til guder, enkelte af de gl. romerske diktatorere/kejsere fx Præsidenter i vor tid ingen undtagelse.

Fremfor indsigtsfulde forklaringer på naturens virksomhed,

Hvor er det et tema i fx Nye Testamente og dermed i kristendommen???

Nej ingen steder og det spiller ingen rolle i den kristne spiritualitet, ingen er beskæftiget hermed før vi kommer op til reformationen, hvor nogle af angst for pietisme bevægelserne binder Ånden (ekstatisk fornuft) til ordet = evangeliet om Kristus, "den ny væren og virkelighed gennem Åndens udgydelse eller nærværelse for alle" dette var sådan set godt nok, men det udarter hurtigt i en kæmpe misforståelse at ÅNDEN bliver bundet til hvad der står i Bibelen i bogstaveligt forstand fra a - z, det der kaldes bibelfundamentalisme og som Tikka fx også betragter værende lig den kristne tro, at tro på hvad der ordret står, og dermed skabe en dualisme og fordobling og supranaturalisme der aldrig har været tale om.

Som Jan Lindhardt sagde, hvor kommer den for kristendommen så fuldstændig fremmede bibelfundamentalisme fra, hvor tro gøres til dette at tro noget der står i en bog.

Nej troen, den kristne tro og spiritualitet har altid været en funktion ved menneskets åndsliv, bevidsthedsliv og intelligens, humør og affekter. Altid været noget der vedgår menneskets kreative ekstatiske fornuft, det psykiatrien og neurovidenskab er på sporet af idag.

Der hvor du Simon og ja Dawkins går fejl i byen er at I som Tikka identificerer kristendommen med bibelfundamentalisme, men det er der intet teologisk såvel som historisk belæg for overhovedet.

Og konstant på 15. år at du stadig tror det er sådan tingene hænger sammen og at du dermed får lægprædikanten og hønsemanden på kornet er sgu for idiotisk at høre på og du har dermed gjort din religionskritiske stemme uinteressant. Og jeg læser ej heller dine udgydelser mere, jeg skimmer blot lynhurtigt og når jeg har konstateret at du stadig er intetsigende og triviel at høre på og at det forhold endnu ikke er gået op for dig selv bladre jeg videre. Du bliver ignoreret og du vildleder de mennesker du gerne vil belære om hvad kristendom er, som Tikka og RoseMarie.

Det er hovedrystende at du ikke vågner op og indser hvor meget du diskvalificerer dig selv og gør dig selv til grin. Verden har bevæget sig rigtig meget videre og rundt omkring tales der fuldstændig anderledes om religionsfilosofi, religionskritik og kristendom end du formår det. Jeg fatter ikke at du ikke orienterer dig?

Venlig opfordring til dig om at ta dig sammen mand.

Kom nu Simon du kan gøre stedet her og dig selv en tjeneste. Og strammer du ikke op omkring de ting vi beder om, så strammes lykken om din hals og du kvæler dig selv og din egen stemme som værende værd at lytte til. Måske er du bare fuldstændig blank såvidt religionskritik, religionsfilosofi og den kristne tro og spiritualitet, men så hold dog bøtte mand og stop med at spamme alle tråde med dit ævl. Jeg har ej heller forstand på Morten Nielsen, mener jeg at huske han hedder, derfor holder jeg sgu også min kæft i mellemrummet, ja hvorfor skulle jeg dog spamme jer når jeg intet klogt har at sige, at tilføje.


Venlig hilsen Hans og HansKrist

Læs ikke det under PS ;)

PS:

Arne du skriver





Godt spørgsmål Arne som også jeg har spekuleret over

Jeg tror simpelthen at skrive disse indlæg, af denne helt specielle stil og kvalitet, rettet imod dig, i sig selv er fyldt med tilfredsstillelse at skrive for Simon og at det er blevet en genre han føler han er særligt virtuos ud i og det siger jeg fordi det tydeligvis for ham er ligemeget om den karakteristik han har af dig er rammende.

Nøjagtig som en lille dreng der alene fordi han kan lave støj på et instrument også tror at han så skal til enhver tid fordi der er et publikum der synes han er fantastisk.

Dette publikum er jo inde i Simon's eget hoved. Og før denne indre applaus og tiljubel høre op vil barnet Simon ej heller stoppe.

Så der må være noget derinde i Simon der bifalder og endda jubler og glæder sig og synes det er fantastisk det han laver.

Der er tale om en belønning. Simons hjerne belønner ham for disse skriverier.

Under en hjernescanner af en slags ville man uden tvivl kunne se forskel på om han kopierer digte og vers til mellemrummet med en kommentar til RoseMarie eller han skriver et af sine lægprædikant indlæg til dig Arne. Jeg nægter at tro han henter og formulerer sine ord fra samme sted i hjernekassen om henvendelsen er til RoseMarie eller til dig Arne han kalder lægprædikant.

Altså det er jo til både at græde og grine af/over. Også hvad jeg her skriver. Nogle gange hidser jeg mig meget op hvis jeg trykker ind på en tråd og så finder at hver anden indlæg er Simon der spammer tråden med alt hvad han kan finde på at sige om dig Arne som aldrig passer. Ja jeg kan blive rigtig meget irriteret lige i sekundet, men det er ikke noget jeg bær rundt på mere. Ej heller nu hvor jeg ligesom har fået fortalt højt hvor meget det kan irritere mig. Hvilket jeg måske var lidt nervøs for om jeg kunne blive emotionelt berørt som i gamle dage hvor jeg naivt troede vi med lidt selvjustits kunne komme uvæsenet til livs.

Men jeg vil dog sige at jeg har trykket ind på en tråd hvor jeg gerne ville bidrage og da jeg så mødte i tråden at hveranden indlæg var Simon's lægprædikant indlæg rettet imod dig Arne, så mistede jeg både lyst og koncentration om hvad det var jeg ville byde ind med. Det er ikke befordrende for samtalen, ja debat er for mig nu (gennem årene) også blevet en mulighed for at få en samtale med et andet menneske. Hvilket jeg iøvrigt har haft med Tikka på chatroom, men det ville da være skønt om det kunne finde sted også i debat trådene.

Det kan ikke være rigtig at alt hvad du skriver Arne er grinagtigt og syltet ind i umodne religiøse overvejelser som Simon fremstiller det gang på gang. Ihvertfald kan jeg ikke nikke genkendende til det skudsmål og den karakteristik han retter imod dig. Også det forhold irriterer mig, at det Simon skriver ikke er rammende. Han har en religionskritik og luftes skal den, og det uanset om der ikke findes en på stedet den passer på, og her har du godt nok været skydeskive Arne og prøveklud.

Man kan godt elske mennesket, og samtidig hade diverse handlinger/adfærd fra samme.

Det gør man ved at se igennem - i stedet for at holde fast i det, som man ikke syntes om.

Hvem tor du, du kan vinde, når de høre deres skriv er lort?

Det betyder jo ikke, man skal godtage evt. handlinger, man ikke finder rigtige, men du har jo selv placeret dig på øretæverne holdeplads ved at oprette denne tråd – og tilsyneladende nyder du det.

Trollerolleri?

Når du lader dig irritere, i en alder af 85 år er det efter min mening et valg.

Når du vælger dette, blokere du for kærligheden, og da især når du kommenterer, som du gør.


Hvis du elsker alt og alle – som du jo tidligere har har skrevet om, du gør –

men alligevel ikke kan elske uden indsigt og forståelse, er den første påstand jo usand –

… men lad det ligge – da du siden i anden sammenhæng siger, at det at elske medmennesket først kræver indsigt og forståelse – og her er der så tale om ven og fjende, forstår jeg.


Kærligheden gives bevidst – og her kommer indsigt i et menneskes omstændigheder i fokus – gamle fru Jensen kan ikke selv handle ind . Det hjælper jeg med – ect. - og ubevidst fordi man ikke kan lade være …



Når du laver en tråd for at få indsigt og forståelse for, hvorfor du oplever, andre skriver noget om dig, som irritere dig – i stedet for at kigge på digselv, hvorfor du tillader at blive irriteret - bør du efter min mening være imødekommende, og det er du ikke i mit univers med dine kommentarer.

Kommentarer der tilmed for mig til at tænke på om det er agurketid - og holde gryden i kog.



Arne:
Du invitere ikke til dialog – din kommentarer er nedladende - og du beslutter selv - uden dialog - hvordan din indsigt og forståelse skal se ud – er det hvad indsigt og forståelse er - så havde du jo ikke haft nøde at oprette et tråd.


¨¨¨¨

Du er altså et vrøvlehoved Tikka i den her sag, ellers ikke

Du er fuldstændig blind når det gælder den her twist, fuldstændig forblindet og forført af Simon og Bjørn's forskruede måde at se tingene på

Og det klær dig ikke pludselig at miste overblikket og alle proportioner

Ikke engang et barn, ikke engang Simon og Bjørn er i tvivl om at det er dem der opfør sig intimiderende overfor andre

Og du skal ikke komme og sige du er så dum i den her sag at du ikke kan se det er Simon der er skurken (jeg gentager selv Simon og Bjørnen ved det, blot er de optaget af at målet helliger midlet og de har ret til det de gør)

Målet var for bjørn at stedet ikke måtte være beskæftiget seriøst med religiøse spirituelle forhold. Og der hvor Simon kommer fra, de aviser og den intellektuelle referencegruppe han har i sit liv, var det naturligt for Simon at slutte op om bjørns ambitiøse ønsker for trosfrihed.

Simon er stadig et barn af denne gamle strid, han er ikke kommet videre overhovedet, han er emotionelt fængslet og RoseMarie også og sjovt nok er Tikka også i dette emotionelle fængsel straks snakken kommer ind herpå. Jeg fatter ikke hvordan pokker en Tikka kan ramme så præcist samme standpunkt som RoseMarie, det virker så usandsynligt


Hvordan kan det være at man kan drøfte samtale og debattere behageligt og interessant med både Tikka og RoseMarie, men lige når det kommer til det her punkt så retter I begge to ind (1)*, begge de kvinder ind og tager parti i denne sag så man tror sig sat flere år tilbage i tid hvor det var meget ubehageligt her på stedet

Er vi ikke kommet videre

Og hvorfor, hvis I er nogle der ikke formår at leve og bevæge jer fremad her i livet og på trosfrihed


(1)*:

Hans vi vil have lov til at gå i den forklædning, den niqab Simon har fået os viklet ind i, snøret ind i

I er sgu et par sjove søstre, nonner i Simons orden