annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20791635
Åndelig Føde 2675888
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2636055
SÃ¥ er der linet op... 1940730
Jesu ord 1647317
Galleri
Strandbumse livet
Hvem er online?
0 registrerede 829 gæster og 247 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 235 af 603 < 1 2 ... 233 234 235 236 237 ... 602 603 >
TrÃ¥d valgmuligheder ↓
« Forrige trÃ¥d
Næste trÃ¥d »
#22145 - 28/11/2016 23:09 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
P.s.:

Min nysgerrighed blev pludselig mangedoblet, for sørme om ikke jeg lige fandt ud af hvad 'Jul hele året' nogenlunde drejer sig om, hvorfor jeg nisseligt takker for opfordringen - dén er hermed lånt..;)

Bedste hilsner
Nissen
Top Svar Citer
#22146 - 28/11/2016 23:51 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
Tikka Offline
bor her
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2060

Hej Simon. smiler

En fin erindring du har med bogen om Mågen Livingston, og lidt pudsig for mig, da "Den lille prins" blev anbefalet af et menneske som stod mig meget nær i ungdommen.

Vi var som dag og nat, og begge var vi for meget, at det vi hver især var.

Derfor havde vi stor glæde og gavn af hinanden, trods gensidig irritation over den andens formegethed.

Hun tilførte mit liv lethed og åbnede mine øjne for et anderledes liv, end det jeg var opvokset i.

Udover hun var vegetar var hun drømmerisk, havde hang til at male og tegne, talte om Jesus ord og havde bøger på engelsk, hvis billeder jeg elskede/elsker.

Kvinden til disse bøger hed Cicely Mary Barker.


¨¨¨¨

Top Svar Citer
#22154 - 29/11/2016 10:14 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Hej RM….

Det sker jeg må vågne til Svantes Viser, mens kaffen får færten af næser, sutskoene sine fødder og natten sin vinterdag, men i en efterårssødme der stadig stiger fra jordbunden. Inden jeg går i seng, må jeg lige ud og læse stjernerne, der som natlamper står på en frostklar himmel, det svimleste syn, der får mig til at gå bagover i tid og sted. Engang stod en anden jo dér og drak af selvsamme lys, lod tankerne vandre i endnu fjernere tiders mennesker, nu skjult for alle. Men, tænkte jeg, sjældent har nogen dog ført det skete ind i det sete som Marcel Reich Ranicki – og det er en oplevelse du ka’ gøre til din i kraft af hans selvbiografi: ’Mein Leben’ / ’The Author of Himself’.

Det er muligt, at du, som du sir’, må gribe ud efter ordbogen, men det ville måske være det hele værd, for ikke alene åbner han verdner, han skaber dem sgu’ også, i kraft sit vid om ikke alene den tyske litteratur og særlige historie, men også en skrivekunst han sjovt nok altid har moret andre med ikke selv at se sig i besiddelse af. Man ku’ jo, nu tiden er inde til at forfægte glæden i andres øjne, huske på også at glæde sine egne – og denne sprudlende litterære gamle nisse ville såmænd bare ha’ moret sig over at ligge dér under en igrunden tysk tradition han jo var så bevandret og nu er begravet i, i al fald begaver han én med sine erindringer:

Ye fools, so closely to search my trunk!
Ye will find in it really nothing:
My contraband goods I carry about
In my head, not hid in my clothing.


Nå, i denne tid står Svantes panik mig nær, for hvor jeg dog hader stormagasiners mennesker, der som forvildede gæs farer rundt mellem hinanden som midt i slagtningen; muligt fordi de har det som Svante og jeg:

SVANTE I STORMAGASINET

Selv i en ganske almind’lig butik
rammes jeg ofte af skræk og panik.
Men når jeg går ind i et stormagasin,
så kræver det mer end min selvdisciplin.

Her er for meget, for her findes alt
lige fra flygler til middelhavssalt.
Jeg kom for at købe no’et ganske bestemt,
men hvad det var har jeg fuldstændig glemt.

Snart flyder varerne ud for mit blik.
Susen for ørerne. Tungen slår klik.
Jeg peger i blinde før alting blir sort.
Betaler og skynder mig sanseløst bort.

Hen på et værtshus. To øl og tre snaps
redder mig fra en øj’blik’lig kollaps.
Så hjem for at pakke mit indkøbsnet ud
selv om jeg ved det gir gåsehud.

Aldrig en ting jeg kan bruge til no’ed.
Alskens besynderligt husgeråd.
Hvad skal jeg med sko der er alt for små,
en rangle af sølv og en ternet BH?

- Benny Andersen.

mvh & god dag..;)
Nissen
Top Svar Citer
#22161 - 29/11/2016 18:26 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Lidt fra Halfdan..

Lys

Skrev jeg mig ind i det mørke land
og ind under himle af mørkt, tungt vand,
det evigt strømmende væld af tider
hvor frygtens vældige bjerge skrider.

Skrev jeg mig under den våde jord
og ind i de sorgbetyngede ord,
til hjærtet lukkede sig om sorgen
og glemte drømmen om påskemorgen.

Dagen var ond og blev ond igen
bag væbnede rækker af tavse mænd.
Men der faldt vingede lyskrystaller
på mine læber. Og lyset falder,

strømmer og falder som fra et punkt
af mættet stilhed. Hvad før var tungt
og uhåndgribeligt hårdt og knuget
blev lysudstrålende, alterduget.

Mørket blev fødende. Regnens sang
kom nær som en rytme, en underklang,
blev løv under hjærtet og vældende vande,
ind i mit bryst og fra min pande.

*

Gå stille og tyst –

GÃ¥ stille og tyst gennem verden.
Hver drue skal bære sin vin.
Hver menneskedrøm er en højsang.
Vær tro mod den drøm som er din.

En dag skal du drømme alene.
Alene blev drømmen et savn.
Gå nær til den menneskefødte
og kald dine brødre ved navn.

Uroligt er menneskets hjerte,
bestormet af sorg og fortræd.
GÃ¥ ind under stjernernes stilhed
og søg hvad du selv bærer med.

GÃ¥ stille og tyst som en skumring.
Lad stilheden bære dig frem.
Hver menneskedrøm er en højsang
som leder den vejløse hjem.

*

Børnene

Gennem søvnen kommer de,
nøgne, varme og små,
med fødder der kærtegner gulvet,
og hænder som skælvende strå –
tripper ind i den øde dag
med søvnbevægede lemmer
og løsner mørket med lyse
klare stemmer.

Deres øjne møder mig,
dunkle, dybe og rene,
som var jeg en stamme af mørke
og de mine blomstrende grene
bærende himle af glemte år
i de forløsende hænder,
som ømt bevæger det bryst,
de næppe kender.

Var jeg den de kaldte på
spørgende blidt og spændt?
Jeg, den afsindige elsker,
hvis elskov blev indadvendt?
Vendt mod det liv, som kun var mit
og aldrig var mit alene. –
– Skønt og rent skal i blomstre
mine grene!

- Halfdan Rasmussen.

mvh
Simon
Top Svar Citer
#22162 - 29/11/2016 18:51 Re: Mellemrummet [Re: Tikka]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Hej Tikka..

Halfdan har også lidt om kvinder,
både dem vi rager uklar med
samt nye vi finder:

Forbi

Hun tændte lyset for at se
om det var mørkt
men så kun natten strømme ind
og snefnug falde.
Og døren græd på sine hængsler
da hun gik
og hendes hænder tømte rummet
for musik
før hun blev et med intet
og med alt og alle.

- Halfdan Rasmussen (fra Erindringsdigte).

mvh
Simon
Top Svar Citer
annonce
Side 235 af 603 < 1 2 ... 233 234 235 236 237 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
21/12/2024 06:36
Helligånden
af Anonym
20/12/2024 03:04
Træers skønhed
af Hanskrist
18/12/2024 23:29
Troens frihed
af Arne Thomsen
10/12/2024 18:51
Spørgsmål
af Anonym
07/12/2024 02:29
Nyheder fra DR
Donald Trump sætter navn på USA's komm..
23/12/2024 00:36
Slovakiets premierminister talte om udlÃ..
22/12/2024 23:06
Donald Trump vil omdøbe USA's højeste ..
22/12/2024 21:40
Herningmotorvejen er igen farbar i begge..
22/12/2024 21:11
Brasiliansk stjernefrø vinder Next Gene..
22/12/2024 21:11
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Starbucks-ansatte i New York tilslutter ..
22/12/2024 22:47
Panamas præsident afviser Trump i strid..
22/12/2024 20:40
Regeringen vil igen have mere tid til at..
22/12/2024 20:33
Minister vil give grønlændere retten t..
22/12/2024 20:21
Trump vil give Nordamerikas højeste bje..
22/12/2024 19:47