Hr. lægprædikant..

Hvilken glæde kan du have af som en arrig hveps at summe rundt i min skygge? Du lyder som en ulykkeligt forelsket skolepige..;)

mvh
Simon

Arne og andre kan skrive, hvad de vil – men når påstanden fra Arne er, at glæden ved at være til føder kærlighed til alt og alle - trods manglende viden om livets ophav – eller måske netop derfor (?) - og denne kærlighed først kan praktiseres når der er opnået indsigt og forståelse bør han jo ikke være sin egen værste fjende ved eksempelvis at skrive henvendt til de som han lader sig irritere af -

Hvis man er afhængig af indsigt og forståelse for medmennesket før man kan elske – hvad jeg ikke forstår – må man jo fravælge sin irritation og nedladen kommentarer, hvis man vil kærligheden.

Spændende bliver det jo, hvor meget indsigt og forståelse der skal til, før kærligheden sætter ind, samt hvordan den vil vise sig.

¨¨¨¨

Hej Tikka

Du plejer at være skarpere end du er her. Ja almindeligvis finder jeg at du tænker præcist og har nogle ret skarpe analyser, selv om jeg aldrig bliver enig med dig i at den kristne tro har at gøre med at tro på hvad der står i Bibelen fra a til Z, men det er en anden sag.

men her synes jeg du mister overblikket og mere ligner en der desperat søger efter noget (og du finder sørme en uvedkommende detalje (1)*) der kan fange Arne i en inkonsekvens.


(1)*:



Denne udtalelse er da ikke ukærligt, og da slet ikke hvis vi ser sammenhængen den bliver brugt i. Ej heller Simon ville opfatte dette udsagn som ukærligt og derfor er det ihvertfald ikke denne ytring der kan afgøre om Arne mislykkes eller har svært ved at praktisere:



-0-0-0-0-

Du slutter af:



Det er simpelthen fuldstændig ude af proportioner hvor meget du kan få ud af Arne's kommentar (1)*,

-så meget kød er der ikke på den overhovedet at den står i vejen for kærlighed, et mildt og venligt, og endda kærligt sindelag og indstilling fra Arne's side i et forsøg på at bevæge Simon væk fra modbydelig (konstant gøren grin med og ringeagte visse andre som at lyve om dem) og irriterende og ødelæggende debatstil over til samtale mellem voksne mennesker

Tydeligvis er der ved at opstå et behov for at vi begynder at samtale ordentligt med hinanden og dropper den gamle meget giftige debatstil fra år tilbage

Trosfrihed er (selv om den er lille og ubetydelig fx mht antallet af debattører) et unikt sted fordi der her foregår ting der ikke foregår andre steder

Fx er her en fortrolighed og åbenhed, åbenhjertighed og ærlighed, såvel som at personligheder her træder tydeligere frem. Vi er ikke mainstream her på stedet og neurotisk konsensus søgende som andre steder (spør akademikerne på universiteterne og i det hele taget, den intellektuelle elite, hvor bange de er for at bryde med konsensus og det politiske korrekte set i forhold til deres referencegruppe) i alt dette fører vi og det siger jeg selv om vi er upåagtet og et lille bitte sted på internettet.


Hvis det skal gå "os" godt eller bedre ville det være ønskeligt om Simon opdagede at han kunne droppe sine forfølgelser visse personer (Arne og i sin tid hønsemand mfl) med a): usandheder om dem, fuldstændige ude i hampen unuancerede karakteristik af dem og det de vitterlig står for b): evindelige ringeagt frem for samtalen om det substantielle

Hvis Simon ikke finder noget interessant og substantielt eller noget af interesse hos Arne hønsemand med flere, så hold dog bøtte eller kom med en sober rammende kritik

Bare fordi jeg ikke er interesseret i poesi begynder jeg jo ikke at spamme tråden mellemrummet

Og hvis Simon ikke er interesseret i de eksistentielle spørgsmål der kan belyses og besvares med hjælp fra de religiøse spirituelle diskurser (uden at man så tror på og har antaget guders eksistens ) vi har kendskab til, behøver han jo ikke spamme alle disse tråde med det samme intetsigende sludder af en tynd kop te til religionskritik der ikke holder, og da slet ikke på Arne eller hønsemand, måske nok på bibelfundamentalisterne der overtror og fordobler og dualismer virkeligheden og giver anledning til en supranaturalisme der er for naivt barnligt og som er forladt af stort set alle

Venlig hilsen HansKrist

PS:

Det er mig stadig en gåde hvor enøjet Tikka og RoseMarie er i den her sag om et udtrykt ønske (fra flere) om vi dog ikke kunne blive fri for den gamle ubehagelige giftige debatstil fra år tilbage

Og jeg kan skrive under på at man sagtens til trods kan komme op at "skændes" vildt og inderligt og få luftet sit primitive ordforråd, hvilket de utallige sammenstød mellem undertegnede og Arne er et godt eksempel på, men derfor sætter jeg mig jo ikke på nakken af Arne og terrorisere ham i et og alt han foretager sig, jeg er stadig manden venlig stemt, som jeg iøvrigt også er Simon venligt stemt selv om jeg bruger store ord i forsøget på at få ham til at stoppe den gamle intetsigende intimiderende (latterliggørende og ringeagtende) debatstil

Jeg kender godt, ja kun alt for godt, forhistorien, men burde vi ikke være kommet videre spør jeg, der er kun Simon der ikke kan slippe og så en Bjørn nok fra kulissen der pipper med når bølgerne går højt, som RoseMarie også når bølgerne går højt af en eller anden grund mister dømmekraften og sætter venskabet til Simon på prøve ved at holde med ham (var der tale om ægte venskab ville RoseMarie ikke tage Simon's parti, dette er tegn på underkastelse)

Og i den her sag undrer det mig at Tikka stiller sig præcist op som RoseMarie og var jeg statistikker ville jeg undre mig rigtig meget, og jeg er matematiker og undrer mig vildt meget over dette sammenfald, hvis det er en tilfældighed er det en af de sjældne, hvilket det måske også er, og så velkommen, hjertelig velkommen

PPS:

Jeg skylder det her sted, Trosfrihed, og de mennesker der er på stedet, meget og vil derfor sige at mit fravær aldrig skyldes en nedvurdering af stedet og de aktive her

Jeg skylder da også Bjørnen og Simon rigtig meget, jeg ville lyve hvis jeg benægtede de begge har haft en positiv indflydelse jeg profiterer af på min videre færd her i livet

Også de to kvinder RoseMarie og Tikka savner jeg fordi de er så skønne samtalende (til gode samtaler) mere end debat hvor man hele tiden skal tá sig i agt for modparten

Thomas er mig en positiv overraskelse og også lidt gådefuld for mig. Men jeg er misundelig over at hans intellektuelle kræfter og formåen såvidt N T Wright

ABC det modigste menneske af os alle

Hvor er Michael Esther og Serotonin

Folk forlader os jo fordi de dør som Simon altid minder os om, og hvor urimeligt det kan føles, men dem jeg nævner går jeg ikke ud fra har forladt os, så kun sådan åndeligt indtil videre

At komme væk fra trosfrihed i en periode og lykkelig glemme og tilgive og opgive en gammel emotionalitet, eller emotionelt betonet raseri afhængighed, kan være godt, så jeg vil da håbe en og anden finder på at vende tilbage (ja også gerne Bjørnen uanset dyrlægen og hønsemand har fornærmet ham)

Til trods for at jeg skriver som jeg gør opfatter jeg mig ikke som den store forsoner eller forligsmand, mægler mellem folk

Jeg er vist bare blevet mere snakkende og samtalende end jeg var tidligere

Ikke kun debat også gode samtaler har vi brug for

-0-0-0-0-

Det værste man kan gøre overfor et menneske fyldt med selvhad er uden omtanke at vise vedkommende kærlig venlig imødekommenhed, han/hun vil ofte vende sig imod os i et sandt raseri fordi de kun har øje for hykleriet

Vi er nok nogle mænd her på stedet der skulle minde os selv om hvor svært vi har det på det punkt