Morn' RM..

Jeg var da lige ved at tro du havde opgivet ævred, selv om det jo ikke er videre nisset og derfor ikke ville ligne dig..;)

Ja, den Inger Christensen & Borum; hvor man dog tit vender tilbage til deres billeder.
Læste forleden tidlige poster og digte, lagt ind her i det mellemste, og undrede mig lidt over tiden og indtryk fra poesi, der stadig virker som første billeder lagt på; at enkelte poeter nærmest forankrer sig i os, at man tar disse med sig ud i egne forandringer, hvor imens kun en smule anden litteratur får samme indflydelse ved gensyn. Sjovt var det i øvrigt også at gense nogle af de gamle debattørers poster - apropos, efter en fest med Halfdan Rasmussen, Sonja Haugen og Piet Hein, hvor Morten Nielsen foreviger en glød der stadig brænder, trods hans tidlige død..

Jeg er Cigarettens Glød
og Jazzmusikkens Rytme,
hurtig, let, men med en Underklang
af Død.

Jeg er Restauranters Rum
og Dansegulve
- Ekko af den Dans der gaar der,
langsom med en Underklang
af Skabelsens Rytme,
haard og hed og stum.

Jeg er Ilingen af Ild
i jeres Nerver -
Døgnets golde Mening med den Vej, hvor I
gaar vild.

Jeg er Rytmen i mig selv -
munter - uden Lykke -
haard og hed og stum.
Aldrig mere Rytmen i en
Blomsteraabnings hvide Skælv.

Ikke Jordens Rytmespil
eller Sangen gennem Kornet,
ikke Rytmen hvortil Vaaren
foldes ud
og bliver til.

Ikke Klodens, ikke Vækstens
gode Rytme, der er nær og mild
og evig stor og streng
- jeg er Hungrens, Tidens, Dødens
Dansemelodiers Rytme og Refræn.

- Morten Nielsen.

Ja hun bliver hos os, Inger Christensen, samme gør gemalen Poul Borum og en hulens masse andre fine "billedkunstnere", som sukkede de lidt endnu..;)

mvh & god regndans - sagt med håb om snarlig pause, suk...
Simon

Babel & the magic pony:

https://www.svtplay.se/video/19964134/babel/babel-sasong-28-avsnitt-12?start=auto&tab=2018

mvh
Simon

En pause i regnen i samvær med Knud Sørensen ...

Opsamlingsheat

Starthullerne
er blevet lidt slidte, cinders
fra kanterne er drysset ned i bunden
og bagvæggen har
de sprøde punkter
der sinker afsættet
de tiendedele sekunder
der måske
kunne have været afgørende,
alligevel
er der altid noget
der kan samles op
en tiøre fra dengang
sådan nogle var begyndelsen
til en formue
en pibeudkradser fra dengang
det at ryge pibe
hørte sig til
hvis man ville skilte med
et rolig og tænksomt udseende
for slet ikke at tale om
en A4 blok fra ens
middelalder.
Det er sådan det er
og indimellem
kan man forsøge
at samle sig selv op
når man forvilder sig
ind i en ellers glemt fil
i computerens indre.

***

Solen
som for nogle dage siden
forsvandt
stikker nu et ben ned gennem skyerne
for at minde mig om
at den stadig bærer rundt på
sin eksistens
deroppe.

Kun i stilheden mellem os
lever de ord, vi har fælles

Ingen bader to gange
i det samme ansigt

Der var engang en dreng
en dag
kiggede han ind
i sit enogfirsindstyvende år
for at se
om der nu også var en fugl
der ventede
derinde.

Hvornår var det
det var i går
og vi gik ind i huset
og sagde
i morgen, ja
i morgen

***

Septemberaften. Vorupør

Det er længe siden
der har været et vindpust her
det sidste
blev sikkert opfanget
af fyrretræerne nordvest for huset.
Solens stråler kommer vandret til os
og puffer varmen ind over land
det mærkes
på glassene, der stadig
står kvartfyldte på bordet,
men selv
er vi stadig omgivet
af en kappe af fastklæbet
opsparet varme
og kan forlænge denne septemberaften
under en himmel der langsomt
mister sin farve.
Det er næsten idyl, det her
kun en svartbag jamrer
igennem fl ere horisonter.

Naturligvis ved jeg
at mit træ derude
ikke vokser ind i himlen, for
efterhånden som væksten
er blevet tung
og mest optaget af
at lægge årring uden på årring
er det ikke længere højden
der øges, stammen
har mistet lysten
til at sende frodigheden
til de højeste niveauer,
men sommetider

er det som om
himlen blir utålmodig
og fortætter sig
i grå klumper
der samler sig om træets top
og så sker det

får jeg lyst til
at klatre op i himlen
op over den gren
som var tænkt som fæste for
den østlige ende
af en hængekøje, forbi
de to spættehuller jeg kender, forbi
resterne af allikereden,
som i efterhånden mange år
ikke har givet lyde fra sig, forbi
den gren, der en majmorgen var underlag
for en fasan,
og længere oppe

vil jeg så klatre igennem himlen
for endelig at få at se
hvad der er på dens anden side
så jeg har noget konkret at berette
når jeg kommer ned igen
og de næste linier
skal skrives


Smiler til dig
RoseMarie

Højsasa i natta..

Jeg holder meget af regn, at undvære lyden at dens fald på træernes blade, ville være udtrykt fattigdom. En fortællings meget smukke indgangsparti er begyndelsen af filmen Julia, hvor en kvinde i skumringen med fiskestang og sydvest, sidder i robåden og genkalder sig fortiden. Regn er umådelig stemningsskabende.

Apropos stemninger kvitteres her for Knud Sørensens "himmelstige" med et digt, der lyser som en lampe…

https://www.svtplay.se/video/20872024/helt-lyriskt...fors?start=auto

mvh
Simon

Godmorgen Simon

... igen og også i dag :))
Tak for en meget skøn udsendelse med skønne billeder i lyrikkens poetiske univers.

Og ja, lyden af regn er aldeles uundværlig. Man ser lyden og hører synet. Tag et kig og lyt her:

https://www.dr.dk/radio/p2/stines-soendag/stines-soendag-2019-02-03

... også her findes regnens liv og frodighed i både lyd og billeder.

Bedste hilsner i regndansen
RoseMarie