|
#25472 - 17/05/2018 04:38
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Morn' RM..
Ja, det er så fordelen ved opretstående biblioteker: man rækker ud efter det man søger - og står samtidig tit med støv på tentaklen fra noget iøjnefaldende andet - i modsætning til det i kasser liggende, dog bedre end et ikke existerende, der vel må forstås i forbindelse med en google-generations sterilitet. Omvendt, så er kasser uden Artline-information på flappen jo spændende som et skattetogt med John Silver og den sure papegøje: hvad kan den mon indeholde, kassen, og hvornår blev den pakket og af hvem? Det er som julegaven, når flappen løsnes, kryber man spændt ned i gravenhøjen med pulsen oppe - lidt som at sidde med røde ører og øjne på stilke ved bordet med urørt øl, fordi den blændende fortæller tryllebinder selv fluerne. Måske noget lignende skete i Rungstedlunds store stue, da hendes skærende stemme rørte ørerne; en indre stemmen man måske burde læse historierne med, for udbyttets skyld. Blandt fortræffelige fortællere, findes netop dem der giver hver karakter sin egen røst - her kræves virkelig en skuespillers engagement, som en Jonathan Cecil der læser The Code of the Woosters op for store øjne - læser man ikke op for blikke?
Bogens stemme står sig alene for synets skyld bedst på reolen. Bjørnen Thorkild, har heller ikke godt af for længerevarende hi, han skal jo høres, ses, det samme mente han om Rilke - hvis gravskrift lød:
Rose, oh reiner wiederspruch, lust, niemandes schlaf zu sein unter soriel Lidern.
*
To love and bear, to hope till hope creates from its own wreck the thing it contemplates.
- Shelley. Vindens reddede tunge var også Canettis, i al fald i egne øjne et telegram på livstid, dog langt fra alles udsøgte nys, men for mig en urlyd blandt andre i poetikkisten - og så er det jeg tænker: RM har sgu' sin egen poetikkiste, hvorfra hun hiver udsøgte stemmer op, wow! - og tak for det..;)
mvh & go soldag..
Simon
Redigeret af Simon (17/05/2018 04:46)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#25489 - 19/05/2018 05:22
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Gå-hjemture forbi borde med leende shorts under månens misundelige tit fra øjenkrogen, i nattestunder der dufter græsk men smager dansk, for senere at vækkes i et urhav af postbudes snak fra træ til træ; man bare må ud af egne fjer, lave lidt kaffe og læse avis, efter at ha' smidt endnu en edderkop på porten, en behåret satan der formentlig burde honoreres for vagtsom flid med gratis husleje, havde det ikke været for de andre strofer! Det er sommer, børnene har sol i øjnene og du, RM, har Schade på hjernen - men hvor sku' man ellers ha' ham, denne vellystige narrestreg? Let er det i den forbindelse, at se for sig Hans Edvard Nørregård-Nielsen stå bagbord og recitere Schade med hele Limfjorden i hjertet, turen man med fryd ku' gense, og mærke bølgeskvulpene i ansigtet:
Jyske piger
Dér, hvor Limfjorden bringer sit bål til at blusse i modne nætter, imod Sankt Hans, danser små nøgne piger ved stranden henimod morgen en solblus-dans.
Stærke og smidige bøjer de lyngklædte piger sig modne og smiler mod dag i de lynglædte bakker, høster så kornet med mørkebrun teint i den lynende dag, slænger så leende noget i duggen og snakker.
Henimod middag, mens kløveren dufter og hårene flagrer, højner de havernes bede og blotter de modne fuldblodsbryster og stænker dem over med vand - strålende fuldender solen sin stigning om kloden.
Hør, hvor de skraldrer i køknet med tørv og tallerkner, - stille bereder de sig til en fest under funklende stjerner - fyr i komfuret spejles i messing og kobber, lyng og blå roser pynter et hvidskuret bord.
- Hemmeligt blander de hjertets banken i banken af tæpper, titter til kønne solkarle med voksne smil - tænker på middagens pavse på sengen med to - sengekants-elskov og snøren af kjole og sko.
Så langsomt, så langsomt går solen, mens køerne gumler, høstakke tælles - klaveret får sidste puds, tordenvejr brager i smeltende dis, tynget af regnen segner det gulnede korn.
Hodet på hestene drejer sig rundt imod regnen, føler den lunkne blæst og luder med mulen, tunge af havre fyldes de lysende buge - storm i et pludselig smæld gennem træerne mærkes.
- Foran en smørgul sol kysser pigerne længe - flokkes i landevejsgrøfter og blomstrende hegn, to små unger af mennesker lykkeligt smiler ... - Rød baner solen sig vej gennem vældige skyer.
- Schade.
mvh & go' sommerdag Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|