0
registrerede
663
gæster og
155
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#21690 - 17/10/2016 21:04
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Her en skrøne af nyligt afdøde Dario Fo, nobelpristager og stor kunstner:
Lazarus’ opvækkelse
- Undskyld! Er det her den kirkegård, hvor Lazarus’ opvækkelse skal finde sted - Ja, det er her. - Godt. - Øjeblik, ti skilling for at komme in. - Ti skilling? - Vi siger to. - To skilling! Hvad fanden, er det for? - Fordi jeg er opsynsmand på kirkegården, og I vader ind og smadrer alt og vælter hækkene og tramper græsset ned, og jeg skal have erstatning for skader og ulejlighed. To skilling eller nul mirakel at se. - I orden! Du er godt snu, hva’! - Også to skilling for jer, det er ikke mit problem, I har børn, de kigger også. Nå, lad gå: en halv skilling. Kan du komme ned af den mur, din skid. Han vil se miraklet gratis, den bandit! Det koster penge, forstået! To skilling… nej, du har ikke betalt. To skilling, også jer, to skilling i entrë. - En snu rad, ham! Han laver penge på mirakler! Nu må jeg se, hvor ham Lazarus er… navnet burde stå på graven! Sidste gang jeg var henne for at kigge på et andet mirakel, da stod jeg den halve dag og ventede og så lavede de miraklet derovre bagved! Der stod jeg og gloede som en idiot. Men den her gang når jeg kender navnet, jeg har spurgt mig for, så hitter jeg navnet på graven, jeg kommer først! Lazarus!? (leder) jeg stiller mig… Lazarus? jeg stiller mig foran graven, og så får jeg det hele med fra begyndelsen. Se der! Lazarus!? Og selvom jeg så finder graven, hvor der står Lazarus, når jeg nu ikke kan læse? Pyt! Jeg gætter! Jeg stiller mig her. Det gik skidt sidst, vi håber på bedre held… Hvem er det, der maser? Nej, lad være med at skubbe! Jeg kom først, jeg vil stå forrest! Hvad rager det mig, om du er lille! De små må komme op om morgen tidligt for at få plads. Snedigt, hva’! Han er lille og maser sig frem! Skal vi stå efter størrelse? Små forrest, store bagerst! Og når en lille kommer sidst, så skal det være som om han kom først! Lad være med at skubbe, jeg ryger ned i graven! For satan! Og hvad så, hold tilbage. Hva’? Nå! Kvinderne, begynder de nu også at skubbe! - Kommer han her? Er det ikke nu, der skal være et mirakel? - Er der ikke nogen, der kender ham Jesus Kristus og kan få fat i ham og sige, vi er kommet, hva’? Man kan jo ikke stå og vente på mirakler i al evighed, vel? - Hvad med lige at holde tiden? - Stole! Hvem skal have stole? Kvinder! Tag en stol! En stol to skilling! Tag en stol at sidde på, kvinder! For når miraklet sker, og den hellige mand får Lazarus på benene og til at snakke og synge og bevæge sig, når hans øjne stråler, så bliver I så forskrækkede, så I ryger bagover og banker hovedet ned i en sten og bliver slået ihjel! Døde! Og den hellige mand laver kun et mirakel om dagen. Tag en stol! To skilling! - Øj, han er rigtig ude på at lave penge, hva’! - Er der ikke nogen, der går derhen… ? - Lad være med at skubbe! Hvad så! - Ikke stå op på stolene” Hvor er det strengt! Så i det? Den lille stiller sig op på stolen! - Lad være med at læne dig, graven er lige foran, og så… - Kommer han? Han kommer ikke! - Sardeller! Velsmagende sardeller! Sardeller, to skilling! Velsmagende! Ristede! Lækre! Lækre sardeller! Kan vække en død mand op igen! To skilling! - Sardeller, sardeller… giv et kræmmerhusfuld til Lazarus, så maven kan vænne sig! - Hold mund, gudsbespotter! - Rolig! - Han kommer! Han kommer! Der er han! - Hvem er det? Hvem af dem? - Jesus! - Hvem af dem? - Ham den mørke? Ad, et stikkende blik! - Nej, nej! Det er Markus! - Ham bagved? - Hvem af dem? Ham den høje? - Nej, ham den lille. - Ham drengen? - Ham der med det lille skæg. - Han ser s’gu da ud som en lille dreng! - Se der! Nu kommer de alle sammen! - Der er Johannes! Johannes, ham kender jeg! (kalder) Johannes! Jesus! Han ser rar ud, Jesus! - Øj! Se der! Der har vi Madonna også! Hele familien! Sig mig, går han altid rundt med alle de… ? Ihh!... - De lader han ikke gå omkring alene, han er lidt skør! - Jesus! Hvor er han sød! Han blinker til mig! - Jesus! Jesus, prøv og lav miraklet med brødet og fiskene igen, det var så lækkert! - Ti stille! Bespotter, opfør dig ordentligt! - Stille! På knæ, han gav tegn til at falde på knæ og bede! - Hvor er graven? - Øh… det er den der. - Så! Se nu! Han sagde, de skulle løfte stenen. - Ih, stenen! - Stille! - På knæ, på knæ, så, alle ned på knæ! - Ikke mig! Jeg knæler ikke ned, jeg tror ikke på det. Du godeste! - Stille! - Lad mig se. - Nej! Gå nu ned, ned fra den stol. - Nej! Lad mig komme op, jeg vil se! - For satan! Se der! De har væltet stenen fra! Der er den døde, han er derinde, for satan, Lazarus, han stinker! Hvad er det for en hørm? - For helvede! - Hvad er der? - Stille! - Lad mig se! - Han er fuld af orme og fluer! Ham dér har mindst været død en måned, han er opløst! Ha, hvor har de taget fis på ham! Hold kæft, et nummer! Denne gang klarer han den ikke, staklen! - Han klarer den helt sikkert ikke, ham kan ikke! Han kan umuligt vække han op igen! Han er rådden! Et nummer! Kraftidioter! De sagde, han havde været død i tre dage! Mindst en måned! Hvor pinligt! Stakkels Jesus! - Jeg siger, han alligevel klarer den! Han er en hellig mand, der gør mirakler op til en måned efter at folk er gået i forrådnelse! - Jeg siger, det kan han ikke! - Skal vi vædde? - Vi vædder! - Ja! To skilling! Tre skilling! Ti skilling! Så meget du vil! - Skal jeg tage dem? Du stoler på mig? Det gør han! Gør alle det? Godt, jeg tager mig af pengene! - Rolig, nå, hør nu efter! Alle knæler ned, stille! - Hvad laver han? - Derovre, han beder. - Ti så stille! - Halløj! Stå nu op, Lazarus! - Ih! Det kan han sige fra nu af til dommedag, han vrimler med orme, det er bare dem, der kommer ud! … Stå op? … - Stille! Han er kommet op på knæ! - Hvem? Jesus? - Nej, Lazarus! For satan, se der! - Hold op, det er umuligt! - Lad mig kigge! - Se der! Han kommer, han kommer, han står oprejst, han kommer, han kommer, han falder! Han kommer, kommer op, han står op! … - Et mirakel! Åh! Mirakuløst. Åh, Jesus, gode milde, og jeg som ikke troede på det! - Bravo, Jesus! - Jeg har vundet væddemålet, hit med dem. Hej! Nu ingen numre! - Jesus, bravo! - Min pung! Den er stjålet! Stop tyven! - Bravo, Jesus! - Stop tyven! - Jesus, bravo! Jesus! Bravo! … Stop tyven!
*
- Dario Fo.
mvh Simon
Redigeret af Simon (17/10/2016 21:09)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#21702 - 19/10/2016 10:21
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Lidt fra sjælens spejl, en sortklædt mand med stjerner i øjnene, lysvågen:
Papegøjen
Papegøjer bliver røde, når de flyver mod syd blå, når de flyver mod nord gule, når de flyver mod øst og grønne, mod vest. Papegøjer hører de dybe skove tikl og holder derfor af at sidde ubevægelige over sovende zebraers hovedgærder. Men de yngler i klippegravene højt, højt oppe hvorfra man kun kan se havet med øjne forseglet af guldmønter der har kendt millioner af øjne så de døde kan slippe ud der hvor bølgernes skum møder bjergtoppenes sne.
*
Det
Smilet og knoglerne farer i hver sin retning. Sminken strækker ikke til, der er en verden til forskel.
Hun er en ting med et ur på.
Vægten af kroppen har vristet tandrækkerne fra hinanden. Der ser man det obskøne ord ens og uudtaleligt på alle verdens sprog.
I tusmørket arbejder hendes hvide ubevægelighed som en båndsav på at modellere sjælens fravær.
Så rejser hun sig uden at røre en eneste af sine sorte celler
og antænder sig selv med hele jordens tyngde.
*
Kyria Doras hus
Om morgenen falder bjergets skygge over huset. Om aftenen klatrer husets skygge opad bjerget med åbne vinduer. To ligger overfor hinanden så solen går hele vejen gennem huset og får en gyvelbusk på bjergsiden til at lyse.
Fra et tredje vindue kan man skimte en havn. Under havspejlet i det lave sollys findes to dybe sejlrender: Èn for indgående og én for udgående skibe. Fra mit vindue ser man henunder aftenen
lyset falde på skibe, der sejler ud. De der sejler ind er sorte skygger.
*
Stjernebillede
Ved midnat, i min søvn, blev jeg invaderet af myrer som bar mig op over bjergene og sletterne bag bjergene, mod nye bjerge.
Ved daggry vågnede jeg som et stjernebillede i en brønd, af en som drak dens kølige vand af de hænder, der havde opgivet ham.
*
Hvor vi end rejser hen
Hvor vi end rejser hen, kommer vi altid for sent til det vi engang tog afsted for at finde. Og i hvilke byer vi end opholder os er det de huse, det er for sent at vende tilbage til de haver, det er for sent at tilbringe en måneskinsnat i og de kvinder, det er for sent at elske der plager os med deres uhåndgribelige nærvær.
Og hvilke gader vi end synes om at kende fører de os udenom de blomsterhaver, vi leder efter og som spreder deres tunge duft i kvarteret. Og hvilke huse vi end vender tilbage til ankommer vi for sent om natten til at blive genkendt. Og hvilke floder vi end spejler os i ser vi først os selv, når vi har vendt ryggen til.
- Henrik Nordbrandt.
mvh Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#21709 - 19/10/2016 15:57
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Hej Simon
Tak for alle ord og strømme af stemningsmættede øjeblikke. Hvilken verden vi lukkes ind i, når vi følges med poeterne i hånden og ånden ...
Sådan var det også, da jeg for en hel del år siden trådte ind i et univers så stemningsmættet, så sitrende, så sansende, så levende og forvandlende. Det blev en port, jeg tog et skridt ind i som ét menneske og ud af som et andet ... måske som en voksen kvinde med sanserne i behold :))
Ingen forklaring, blot en forvandling ... med mig som menneske og med min oplevelse og forståelse af poesiens univers netop som en forvandling og ikke en forklaring. Og derfor er næste levende billede på listen blevet ...
5) "Dronningeporten" af Pia Tafdrup (1998)
SEGL
Nej, det er ikke en hemmelighed, som den der skjules bag en sovendes lukkede øje, ikke en sindrig kode, som vi længe foregiver at bære på, overleveret fra bedsteforældre eller forældre på deres dødsleje.
Det er en vibreren i musklerne afsat af en kronisk uro, der forårsager dønninger selv på denne sommerdag, hvor vinden har lagt sig, og vilde dufte fra endnu dryppende buske og blomster vægtløst slår rødder i den varme luft.
Det er en kraft og modkraft, der er en smerte vakt til live, en indre intifada, en sindets nye stenalder, hvor jeg er taget til fange af mig selv, for jeg tænker ikke bag skudsikkert glas, når jeg går den vej enhver kun selv kan gå, når jeg vækker et sprog, et dronningerige.
Jeg finder et stisystem, bevæger mig over broer eller ud ad porte, jeg rejser mod en yderste grænse, går gennem drømmeagtige passager, giver min stemme - resten mister jeg som blodet fra en violet åbnet vene; jorden trækker alt til sig og drikker, lugter bagefter fugtigt af regn.
Over ordene sætter en regnbue sit lysende segl.
***
AKACIEDALEN
Her samles en understrøm, her er en brønd med vand til planterne, der visnede svovlgult eller krøllede sammen trøstesløse i støvgrå toner før sommerens endeligt, til det afsvedne græs, der hørbart hvisker i vinden, til markerne hvor høsten slog fejl, og dyrene endnu skriger.
Her er en brønd, hvor du kan drikke eller drukne, hente en stjerne på bunden, slukke din tørst i farven hvid.
Her er en brønd, der får grundvandet bag alle bjergblå tanker til at stige klart igen og de borttrukne fugle til at vende tilbage i store klynger langvejsfra.
Du kan koncentrere dig i timer, tænde lys i skumringen, nå frem til de to sekunders priviligerede indsigt, det vil tage år at glemme igen:
En vældig kilde skal vande bevidsthedens akaciedal.
Pia Tafdrup fra "Dronningeporten"
Strømme af hilsner RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (19/10/2016 16:21)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|