Kære Arne,
Et herligt indlæg dette her. TAK for det.
Har netop færdiglæst Thom Hartmanns bog: The last hours of ancient sunlight ...
tænker, at den burde alle på vor klode læse. ...
Og hvorfor nu det?
Jo, der er en masse skræmmende facts som bl.a. den stigende overbefolkning og meget mere ... men, men, men:
For mig at se er der også et udtalt håb om, at flere og flere vil få øjnene op for fællesskabets både forpligtelser, men sandelig også rige gaver. ... i stedet for den ego - dyrkelse, som ligger i tanken om, at der aldrig er nok til én selv, hvis andre også skal have del i kagen. ... Som jeg læser Hartmann, mangler vi "blot" at indse Guds/Universets energi i alt levende for at opnå indsigt i vigtigheden i at "ændre kursen". ...
Et sted i bogen siger forfatteren bl.a.: Det er som om mennsket tror på, at det bliver lykkeligt ved at have nok ... og når man så har opnået det, tror man at man bliver dobbelt så lykkelig ved at erhverve sig dobbelt så meget o.s.v. ...
Forfatteren har adskillige beretninger om naturfolk og deres måde at leve på. ... Måske har vi "bare" ladet teknikken tage helt og aldeles over og glemt noget meget essentielt ved livet?
Vor unge flygtningeven fra Burma lærer både min mand og mig rigtig meget om livsværdier - i parantes bemærket.
Bogen anbefales endnu engang herfra.
God sommer ønskes du og alle andre, som måtte læse med her.
k.h.
Zenia