Arne:
SVAR: Dette er ikke min overbevisning. Det var et spørgsmål ...

... men nu er det jo sin sag at skære forbrydere over en kam, men det korte og lange i denne sammenhæng er, at forbrydelse er når man overtræder samfundets regler og normer.

Så kan man jo sætte spørgsmålstegn ved samfundets regler, og det er der jo nogle der gør på forskellig vis ved ikke at følge "spillereglerne" eller omgå dem, men jeg mener ikke man generelt kan sige, at lovovertrædere mangler indsigt, men snarere at nogle ikke deler samme indsigt som er herskende eller bare er ligeglade.
Om lovovertrædere mangler fornuft ... thjaee ... hvis briller skal man se med – og hvilken forbrydelse er der tale om. Nogle af samfundets regler og normer er jo netop ændret, fordi mennesker har modsat sig det bestående – og til dette kan man så igen spørge om dette er fornuftigt.



Arne:
SVAR: Underligt at skribenten af billedteksten i dit link mener, at mennesker kan se mere eller mindre kriminelle ud, og da også nedladende at kalde lederens venner slæng.

MAKRELLEN Nogle mennesker ser mere kriminelle ud end andre. Her er det Henning Norbert Knudsen, bedre kendt som ’Makrellen’, og rocker-præsident for klubben Bullshit sammen med sit slæng.
http://samfundsfagsportalen.gyldendal.dk/a_niveau/...le_individ.aspx

Nå, men indirekte fortælles der, at sådan ser ordenlige mennesker ikke ud.

Erindre herved, at da jeg var ung, sagde vi, at de største forbrydere var dem i nålestribet tøj.

Sådan er det nu engang.

Hvordan verden opfattes afgøres af de øjne som ser og derfor vanskeliggøres en samlet indsats også for en bedre verden til alles bedste.



Arne:
SVAR: Det er da noget vrøvl.

Omsorg er handling på det sete eller tillærte.
Dette betinger ikke indsigt ej heller forståelse, men forståelsen er nødvendig for retfærdigheds følelsen, hvis ikke man blot blindt adlyder.

Som barn lærte jeg at holde døren for andre, rejse mig for ældre i offentlige transportmidler, så de kunne sidde ned i stedet for mig, og lærte at dele hvis jeg havde noget, der kunne deles ect. ect.
Alt dette uden jeg havde en indsigt og forståelse for dette, men som jeg vidste var klogt at rette sig efter, hvis jeg ville undgå konflikt.

Nødvendigheden af indsigt beror på, at omsorgen er udlagt som en samfundsopgave, hvor det tidligere primært var familien og nærsamfundet der varetog denne opgave ... og så dette, at omsorgs tanken og grænsen for hvornår den kan/skal gives er flyttet.
Derfor er forståelsen ved offentlig omsorgsgivning nødvendig, da det er borgernes skattepenge der betaler for denne ydelse.



Arne:
SVAR:Det er klart at indsigt – det at "se bag om ting" og finde en årsagssammenhæng som ikke er umiddelbart synligt giver en større mulighed for at yde en mere målrettet omsorg til et menneske, som samfundet mener behøver hjælp, men angående forståelsen for årsagen til at give denne omsorg på grund af indsigt, handler vel om retfærdighed – at man skal kunne se det retfærdige i at omsorgen gives fordi offentligt omsorg koster, men ellers betinger omsorg hverken indsigt eller forståelse – og hvis omsorgen gives udelukket for at mennesket ikke skal være lovovertrædere så samfundet kan føle sig trygge og eller fordi man anser forbryderen som syg, så mener jeg man sætter forkert ind i forhold til det at ændre verden til et bedre sted, og jeg mener ikke omsorg skal erstatte straf da straf tilgodeser retfærdighedsfølelsen, men også i nogle sammenhæng har en forebyggende effekt.
Derimod mener jeg man bør højne indsatsen så lovovertrædere efter udstået straf hjælpes videre, hvis de ønsker det, og ikke bare bliver "lukket ud på gaden til ingenting" eller tilbage til samme miljø/bekendtskabskreds.


Nå - nok om det slut.


¨¨¨¨

Arne:
SVAR: I stedet for at være trist skulle du glæde dig over, straf til lovovertrædere ikke er som tidligere her til lands ...

… men du kan ikke fjerne straf fra retssamfundet uden, at dette går i opløsning …

… og der er jo ingen logik i, at man kan te' sig som man vil og blive belønnet for dette med omsorg.



Arne:
SVAR: Hvad der er råd til afgøres af kassebeholdning og prioritering.



Arne:
SVAR: Menneskene kæmper stadig for at overleve, nogle mer end andre, og hvis al den klima snak vi hører om er sand, vil dommedag komme.

***

PS: Måske du vil definere ordet retfærdighed med egne ord?
Men jeg er alligevel lidt trist over din fremhævelse af retfærdighed ... "

¨¨¨¨

Jeg synes du vrøvler Arne

Du taler om hævn og hævntørst i forbindelse fx det retssystem vi kender, og det giver i mit hoved ingen mening overhovedet, da vores retssystem netop jo har sat hævn og hævntørst ud af funktion.

Du siger vi ikke gør noget særligt for at forstå og forhindre at folk ender op som forbrydere. Vores samfund har i mange år brugt umådeholdent store dele af dets ressourcer herpå.

Jeg vil sige modsat dig at spørgsmålet er om det ikke er på tide at instanser som SAMVITTIGHED og MORALSK FRI VILJE og ANSVARLIGHED igen skal anerkendes og forstås af psykologien og pædagogikken.

Psykiatrien og Psykologien Pædagogikken er alt for optaget af empatisk at forstå folk der forbryder sig imod andre, overtræder andre menneskers grænser (ingen empati og omsorg udviser overfor andre). Vi glemmer at sætte grænser og appellere til folks Samvittighed, FRI VILJE og ANSVARLIGHED. Dette er meget psykiatriens og psykologiens skyld og store fejl, der stammer fra at disse videnskaber besidder eller lider under den fejlagtige naturvidenskabelige Bias at mennesket er uden medfødte naturlige anlæg for med stor fordel at kunne udvikle og konsolidere en stærk samvittighed og overjegs instans.

Samvittighedsspørgsmål må igen til at præge vores samfund overalt, i hjemmet mellem ægtefæller, i skolen, på uddannelsesstederne, på arbejdspladsen etc..

At anerkende igen som førhen i menneskehedens historie SAMVITTIGHEDEN og ja SAMVITTIGHEDSSPØRGSMÅL kan vi næppe gøre udenom at begrebet og størrelsen og diskursen om GUD igen får relevans, betydning (giver mening) og aktualitet.

Vi må forlange mer GUD og religion med ind over menneskets, menneskehedens, liv og opdragelse og skoling. Kultur og samfundslivet og ja mennesket fattes den religiøse dimension.

Menneskeheden skriger i betydningen hungrer og tørster efter GUD som aldrig før i dets liv. Ingen lider mere under dette end de adfærdsvanskelige, de der forbryder og grænseoverskrider andre mennesker.

Som Jung opdagede var mange mennesker psykisk syge alene af den grund at de ingen SAMVITTIGHEDS INSTANS var i besiddelse af, de havde ikke fået nogen moralsk karakter og personligheds dannelse med ind over deres liv.

Dersom ateisterne selv vil udvikle og stå for den moralske karakter dannelse udenom den religiøse dimension gør de dette spørgsmål relativt og tilfældigt. Skal vi have autonomi og frihed med i den moralske karakter dannelse så behøver vi at GUD og den religiøse dimension anerkendes.

Venlig hilsen Hans-Kristian