Hvilke budskab om kærlighed forkynder bibelen – kristendommen – som du tror på, men som vi mennesker endnu ikke har realiseret?
Guds kærlighed Kristus. Som at turde falde i søvn og tro på at søvnen gavner os, på samme måde at turde hengive sig til Guds Kærlighed Kristus. Begge dele er funderet i vores biologi og er en refleks hvorigennem vi transcenderer (overskrider, overgår, kommer hinsides) vores normale (ofte trivielle prosaiske) bevidsthedsliv, og bevidste opfattelse af os selv.
Neurobiologisk eksisterer Guds Kærlighed Kristus, såvel som Guds Ånd, det er simpelthen "hard wired" strukturer som der er funktioner og biofysiologiske processer der støtter op herom. Terminologien er selvfølgelig anderledes, altså her bruges andre ord, så der skal en HansKrist tværvidenskabelig oversættelse til, og dette foregår i retning buddhismen allerede hos de neurobiologiske forskere, men endnu er der ikke nogen der rigtig er begyndt at lave en tværvidenskabelig oversættelse til det den kristne spiritualitet og teologi.
Vi mennesker elsker simpelthen os selv gennem Gud, gennem Guds Kærlighed Kristus, alt alt for lidt og vi har til gengæld alt for travlt med at på selvberoende vis (udenom Gud og Guds Kærlighed Kristus) at knus elske hele verden og frelse hele verden snart fra det ene og så det andet. Dette er også godt nok, fejlen er bare at vi ikke inddrager Gud heri, menneskets selvberoende kærlighedsforsøg og forsøg på at frelse (hinanden og naturen fx) kan kun lykkes dersom vi bringer Gud og vores religiøsitet med ind over. Sådan er det også i vores eget liv, også her vil vi kun lykkes med tingene gennem det religiøse og gennem vores liv med Gud, Gudsliv, hvor Guds Kærlighed Kristus, det Guds Nådesværk vi er om vi tør hengive os til Gud og Guds Ånd, Livets Ånd, som vi får når vi trygt hengiver os til Guds Kærlighed Kristus.