Hvorfor gør I tingene mere vanskelige end de er:

Næsten alle mennesker møder Gud eller det Hellige (eksistentielt møde hermed), et ubetinget anliggende af ultimativ betydning for dem, som nu bliver styrende for dem her i livet.

Dette skal vi selvfølgelig kunne tale med hinanden om, have en fælles diskurs om med hinanden.

Der er ingen grund til at tro stærkt om bibelen, men vi skal som Jesus og Paulus modigt fortolke hvad der står i Bibelen eller skrifterne og loven mm, selv om vi så får fundamentalisterne, de overtroiske, eller dem med svag tro, imod os, som Paulus siger.

Svag tro og overtro er dette ikke at kunne forstå tingene, det religiøse spirituelle, på eksistentiel vis, altså ikke at kunne erfare tingene konkret, hvorfor man bliver ved og ved med at snakke om noget os uvedkommende derude fra en svunden tid som værende det objektive sande vi tror på, men dette er barnagtigt som Paulus og Jesus siger det igen igen til os.

-0-0-0-

At Arne og Simon ryger i flæsket på hinanden skyldes at de er de to mennesker der ligner hinanden mest (de har også læst de samme meningsdannende aviser hele livet og er derfor godt placeret begge to i et forældet syn på det religiøse spirituelle). Nøjagtig den samme monisme og flade anskuelse af alting har de. Begge udelukker de Ekstatisk Fornuft (den religiøse spirituelle dimension, eller det transcendentale) og da begge gør dette kommer de til at kæmpe om nøjagtig den samme monisme og flade land uden nogen former for vertikalitet, uden Ekstatisk Fornuft, uden det religiøse spirituelle.

Dette observerede jeg allerede i 2003 - 2004 at de to netop går hinanden i bedene, i hinandens beder, det samme flade land, den samme gennemførte monisme.

Nu springer jeg i bølgerne ved den vestjyske riviera, nærmere bestemt Rødhus. Og dette er en meget bedre og skønnere måde, mere suverænt, end et brændende tornebusk, at møde Gud og det HELLIGE på her i livet.

Det skal kunne mærkes at vi lever og ikke bare tænkes, være andres tanker og udlægning. Folk gemmer sig i en poetisk eller religiøs fabulerende neurose, frem for at død (blive døbt) og genfødt i et konkret møde med naturens kræfter som vi formår at svare igen på for at overleve. Også det der kaldes at arbejde for at overleve. Vores måder at være aktive tilstede i verden på for at overleve.

Ikke al den litteratur men mere natur folkens

Og da jeg begyndte at tale med de to (Arne og Simon) om Ekstatisk Fornuft (den religiøse spirituelle dimension) var de også de to debattører her på stedet der stejlede mest voldsomt overfor denne min tale diskurs, ja begge har de pure afvist denne tale, disse begreber, denne diskurs, som de begge stod fuldstændig uforstående overfor. Begge påstod de at en sådan snak (tale diskurs) ingen steder hørte hjemme, og det fordi de begge er tilhænger af en meget streng monisme, skyldende deres opdragelse og skoling og avislæsning gennem rigtig mange år, den paradigme de er opvokset under, som vi yngre mennesker (det kan også være yngre og mere frisk i ånden mennesker) forlængst har forladt.

De mennesker der ryger i flæsket på hinanden er de mennesker der kæmper om det samme land, de mennesker der går hinanden i bedene.

Sommer 2018 hilsner til jer og se så at komme i baljen med jer!!!

PS:

Set udefra, fra et metaperspektiv, formår I ikke at gøre det religiøse spirituelle spændende.

En af jer forfladiger den religiøse spirituelle dimension, en anden gør det uvedkommende og skubber det ud i stærk bibelsk overtroiskhed, og en anden afviser denne dimension og sylter os i sindet, i tænkning, som om et tænkt liv, fx at tænke og leve gennem andres iagttagelser er fyldestgørende for et liv, hvilket det selvfølgelig også er for en neurotiker. En der har opgivet at ændre på de faktiske biologiske fysiske forhold der gælder vores liv.

PPS:

Enhver der studerer mig fra jeg begyndte at skrive 2003 og til nu vil opdage at jeg er "nørdet" interesseret i de emner og spørgsmål jeg debatterer. Der er overhovedet ikke bare så meget som en smule opmærksomheds hunger der styrer min motivation til at skrive og debattere. Hvilket også alle der kender mig godt hurtigt opdager, at manden her i ekstrem grad er "nørdet", saglig fagligt optaget af tingene.

Noget andet er at denne "nørdede", faglige saglige tilgang til debatten så kan risikere at vække provokere stor opstandelse og opmærksomhed, men dette har ikke noget med mig at gøre. Dog hvordan jeg takler denne opstandelse og opmærksomhed (eller manglende af samme) det har noget med mig at gøre, og der er jeg ikke bleg for at gøre et nummer ud af mig selv. Men dette har intet at gøre med at jeg er opmærksomheds hungrende, men har at gøre med min humoristiske og min lette ligefremme omgang med andre mennesker. Modsat visse andre personer der ikke tør denne form for kommunikation.

Iøvrigt er der næppe nogen her på stedet så forfængelig og opmærksomheds hungrende som Simon hvilket vi fik et sjovt eksempel på da han gik til moderator for at få fjernet indlæg i mellemrummet som han fandt upassende.

Aldrig i mit liv har jeg grinet så højt over en episode fra min tid på trosfrihed. Hvis man tænker på hvad manden har bedrevet af spam i andre folks tråde gennem tiderne, så var det jo fuldstændig grotesk det der her skete. Og endda de indlæg han bad om måtte fjernes var ikke engang spam. Men manden er så forfængelig at han ikke engang fatter det komiske i det hele.

Nej verden, folk, er sgu mærkelige og til at more sig over, men det kræver at man kan hæve sig op over folks tåbelige idrætter.

P.s.:

Jeg digter skam ikke, det er dig der vrøvler - og det har du gjort fra du begyndte her på Trosfrihed!

mvh
Simon

Den kreationistiske kamel…

Du skal nu ikke undskylde din hukommelse, hr. lægprædikant, jeg gentager da gerne. at jeg hverken har en ”åndelig livsanskuelse” eller betragter din religiøse overtro som en anskuelse der tager sit udgangspunkt i livet: intet sted i din indlægsbakke vil man finde en text med betragtninger om livet, hvori man vil kunne læse sig glad og fuld af livslyst, for det er nemlig altid kun dine følelser du snakker om, aldrig livet…

Samme forhold gør sig gældende når du snakker om dit ”verdensbillede”: der er ingen genkendelig verden at spore noget sted, det er kun dine følelser for sindbilleder fra religiøse anekdoter og symboler du snakker om, exempelvis dit kristusikon.

Der er intet usædvanligt eller interessant deri, det er bare kreationistens fremtoningspræg: stor volumen og lille detaljerigdom – det er jo ikke uden grund du aldrig kan forklare dig, at du ikke kan vise pointen i meninger du fremmer.

Kogte vi din indlægsbakke ned til substansen, så fremtræder du jo bare som en ganske almindelig kristen troende mand, for hvem det at tro en guddommelig mening er indeholdt i livet og døden, blot er et faktum.
Nu kan du jo snakke en ko ud af en kløvermark om dine følelser for billedet af dig selv som guddommeligt afkom, men havde næppe større tiltro til at en ’almindelig troende kristen mand’ ville suge opmærksomhed til sig. Hvis derimod du fjernede din gud fra enhver fornuftig forklaring, som kreationister almindeligvis debatterer, da ikke mindst værge dig mod at forklare hvad kalorius overhovedet bestiller i forklaringsmodeller på universets tilblivelse m.m., og dét forestillede du dig til gengæld ville kaste lidt opmærksomhed af sig. Senest har du ligefrem fået anbragt din gud i mystifistisk uigenkendelighed, ja det svarer vel lidt til at mangle en sok, værre er det ikke, men du ser altså komisk ud, som lægprædikanten der ikke kan snakke om andet end guden, men ikke længere kan finde den.

Håber det hjalp dig lidt på vej til en bedre forståelse af billedet af lægprædikanten, der langt fra er opdigtet..;)

mvh
Simon
P.s.: du må gerne blive fornærmet og kaste bolden tilbage, men du skriver bare det samme indlæg igen og igen - ligesom hønsemand.