Arne: Men spørgsmålet er vel:
Skal vi opgive idéen på forhånd - som storhedsvanvid - eller bør vi undersøge om den kan udvikles, "fange an", få tilhængere, der kan og vil gøre en nødvendig og dygtig indsats - og udbredes - i første omgang her i Danmark? Jamen, der er da mange, der taler miljø og bæredygtighed, og mange mennesker gør noget, og har gjort det i mange år, så vil man være mere end en politisk forbruger – hvad mange er, vil jeg tro, der er forskellige interessegrupper som man kan indgå i.
Hvis der kommer en folkebevægelse, kommer den helt "af sig selv" fra de mange forskellige grupperinger som mennesker i dag indgår i.
Hvordan disse mennesker kan presse politikerne ved jeg ikke, men utilfredsheden – vreden og eller angsten er åbenbart ikke stor nok til at grupperingerne kan blive til en bevægelse - vi har det jo også godt – og måske det er lidt moderne at være miljøvenlig – hvem vil kæmpe og undvære – det går jo nok, eller også håbes der måske på der kan opfindes et eller andet, der kan bruges, så vi kan fortsætte som før.
Men det er ikke så nemt det her, for tiden står jo ikke stille. Dommedagsuret er 2 minutter i midnat, hvis man tror på en sådan information, hvad ikke alle gør, og som derved også besværliggør en fælles global målsætning som alle kan acceptere.
Men én ting er sikkert, at mener man noget bør ændres må man starte med sig selv, selv om bidraget kun er som en dråbe i havet.
¨¨¨¨