|
1
registreret
(1 usynlig),
1
gæst og
0
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#24862 - 10/03/2018 11:49
Re: Ateisme
[Re: Anonym]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7549
Sted: Sydsjælland
|
|
Apiqoros skriver, at jeg begår "fejlslutninger", når jeg hævder, at "også ateister kan tydeligvis fornemme et vakuum her", som kommentar til Apiqoros' udtalelse om mig:
Han indser ikke at det er videnskaben, der vil give de svar på universets opståen og eksistens, det er muligt at få.
Jo, selvfølgelig gør jeg det - ligesom jeg lægger mærke til "kattelemmen": "det er muligt at få" 
Og Apiqoros skrev jo:
Det kan ikke udelukkes at selv spørgsmålet om, hvorfor universet eksisterer, vil blive besvaret når og hvis fysikerne får greb om de grundlæggende love, der regulerer interaktioner og kræfter blandt de elementære objekter.
Sandelig den højere naturvidenskab
Og hvor kommer mon "de grundlæggende love" fra?
Og nu forventer jeg jo et alenlangt svar, der søger at tilsløre det hele.
Arne 
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
#24863 - 10/03/2018 14:25
Re: Ateisme
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2066
|
|
Arne: Og hvor kommer mon "de grundlæggende love" fra? Og nu forventer jeg jo et alenlangt svar, der søger at tilsløre det hele. Lovene blev vel aktiveret, da den bundne energi blev frigivet i tidernes morgen ... … men hvorfor var den bundne energi i - og alene i tomrummet - og hvad aktiverede den bundne energi indefra? ¨¨¨¨¨
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#24864 - 10/03/2018 14:59
Re: Ateisme
[Re: Tikka]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4002
Sted: Nørresundby
|
|
Nu bliver jeg nysgerrig og stiller igen det samme spørgsmål og nu til jer begge to, både Arne og Tikka Mener I det der astrofysiske big bang noget I snakker om, kommer os mennesker ved, vedkommer det os, er det os vedkommende og nærværende (gør det sig på nogen måde gældende i vores liv) Mener I at det overhovedet på nogen måde enten direkte eller indirekte er et tema i Nye Testamente. Mener I det (astrofysiske forhold) overhovedet har noget at gøre med SPIRITUALITET, det religiøse spirituelle? Og hvordan pokker skulle det influere herpå, på vores spiritualitets kvalitative liv?? Skyldes det 1. Mosebog (Gud skabte verden) eller Nirvana begrebet at I kredser så meget om astrofysiske forhold eller er det noget I har mødt og haft direkte erfaringer med i forbindelse jeres spirituelle praksis (bønsliv eller meditation eller andet) om I har en sådan Mange kærlige hilsner til jer to og rigtig god weekend PS: Sjovt nok kredser ateisternes religionskritik også om astrofysiske forhold (hvilket jeg aldrig har forstået et ord af). Hvorfor jeg har følt mig hensat til midten af det forrige århundrede når jeg har været vidner til Simon og Bjørns og andre ateisters religionskritik. Det virker gammeldags på mig, og det er jo overhovedet ikke der moderne religionskritik (ud fra især neurovidenskab) føres i dag. Lad os sige mennesker erfarer den religiøse spirituelle omvendelses begivenhed Kristus, eller gennem Kristusvidnesbyrd kommer til tro eller det ellers i forbindelse dets spirituelle praksis, bønsliv eller andet, erfarer helbredelse og helliggørelse (spirituel udvikling) vil I så mene astrofysiske forhold optræder i den forbindelse er en del af det væsentlige erfaringsindhold. Mener I at i forbindelse den efterfølgende Albert Schweitzer og Paul Tillich beskrivelse af den vestlige kristne SPIRITUALITET at astrofysiske forhold her er væsentlige? Følger her: Den mystiske ekstatiske meditative erfaring indenfor vestlig kristen paulinsk spiritualitet.
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
Tillich:
"Ecstasy" ("standing outside one's self)") points to a state of mind which is extraordinary in the sense that the mind transcendens its ordinary situation. Ecstacy is not a negation of reason; it is the state of mind in which reason is beyond itself, that is, beyond its subject-object structure. In being beyond itself reason does not deny itself. "Ecstatic reason" remains reason; it does not receive anything irrational or anti-rational -- which it could not do without self-destruction --- but it transcends the basic condition of finite rationality, the subject-object of structure. This is the state mystics try to reach by ascetic and meditative activities.
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#24866 - 10/03/2018 15:57
Re: Ateisme
[Re: Hanskrist]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7549
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Hanskrist.
Her kommer først mit svar på dit næstsidste indlæg:
Hej Hanskrist.
Du spørger om det, jeg kalder ”bag verdens væren” overhovedet er noget, der vedkommer os, og mit svar er, at udtrykket jo er brugt i stedet for udtrykket: Gud.
Og, hvad vi kalder Gud, mener jeg roligt at kunne påstå, føles vedkommende af en meget stor del af klodens ca. 7 mia. mennesker.
Mere indviklet er dét jo ikke – og når jeg helst undgår ordet Gud, er det jo fordi dette ord er så omklamret af alverdens påstande om egenskaber.
Og nej, jeg får desværre ikke mediteret ret meget – og er ikke ret god til det – men når jeg gør det, kan det ske, at jeg føler, at jeg opnår mere ro og harmoni i mit sind, hvilket af og til kan hjælpe mig til at få øje på perspektiver, jeg hidtil har overset.
Det astrologiske spiller ikke ind.
I den situation opfatter jeg kun himmel og jord, når jeg når udenfor mig selv.
Og Nirvana kender jeg intet til – udover, at jeg har læst, at Nirvana end ikke kan beskrives ved, hvad det ikke er.
Men du har da ret i, at jeg har sympati for og beundring af buddhisme – den smule jeg kender dertil – især fordi den evner at afklare sindet – noget som jeg ikke synes, jeg ser i kristendommen – nok lige bortset fra den ortodokse kristendoms hesykasme, som udvikledes på Athos-bjerget, og som fornyede – eller videreudviklede den ortodokse kristendom.
Med den smule, jeg kender til din kristendom, fornemmer jeg, at du befinder dig et helt andet sted – som det jo ærgrer mig, at jeg ikke kan fornemme.
Je har jo forstået, at du har oplevet noget, der ligner, hvad det berettes, at Paulus oplevede ”på vejen til Damaskus”, hvor Jesus talte til ham og hvor Paulus blev blind i flere dage.
Men hvad det er, at du oplevede og hvordan det har inspireret dig, det kan jeg ikke få fat i, og måske er det derfor, jeg ikke kan få mening i, når du fortæller at du ”døde og blev genfødt som værende i Jesus” – hvis det kan udtrykkes sådan.
Jeg kan jo se, at du mistænker mig for at lyve, når jeg hævder, at jeg ikke forstår dig.
Det er jeg ked af, man sandheden er den, at det i mit hoved er sådan, at du forklarer noget umiddelbart uforståeligt, så som "i Kristjus væren" med andre udtryk, som for mig også er uforståelige.
Jeg har for øvrigt heler ikke hørt om andre her på Trosfrihed.dk, der hævder, at de forstår dig.
Det ærgrer mig, for det er min fornemmelse, at du har noget vigtigt at meddele, men kikke kan få det udtrykt forståeligt.
At dø og blive genfødt, er jo f.eks. flotte ord men jo i hvert fald ikke fysisk sandhed.
Og at være i Kristus, hvad er det?
Som sagt er jeg meget sikker på, at du har noget vigtigt at sige, og jeg håber meget, at det lykkes dig at gøre dig mere forståelig, så også jeg har en chance for at opfatte dig.
Og så til dit nye indlæg i dag #24864 - 10/03/2018 14:59:
Jeg mener jo, at alle religioner har emnet: Hvordan kan det være, at verden er? - i sig.
Det har kristendommen jo også, som du selv nævner.
Det er vel en nysgerrighed eller en længsel, som de fleste af vi mennesker har i os - og, som det ses, også folk indenfor naturvidenskab - uanset om de måtte være ateister.
Et andet stort spørgsmål er vel: Hvad skal være meningen med mit liv? - og som religionerne også svarer på - hver på sin måde.
At det astrofysiske ikke er et tema i Bibelen, kan jo meget vel skyldes, at der ikke var megen astrofysik - udover "himlen" og "jorden" - i den lange periode, hvor Bibelen blev skrevet.
Og jeg mener bestemt, at bevidstheden om dette univers' ufattelige mega mega storhed og ufattelighed betyder noget for, hvordan jeg opfatter min eksistens.
Du stiller spørgsmålet:
- er det noget I har mødt og haft direkte erfaringer med i forbindelse jeres spirituelle praksis (bønsliv eller meditation eller andet) om I har en sådan -
Og det får mig til at spørge, om du vil fortælle noget om din "spirituelle praksis"?
Jeg tænker på, om dét måske kunne gøre det lettere at forstå din "spiritualitet" - om det ord er acceptabelt her.
M.v.h. Arne
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
