|
1
registreret
(1 usynlig),
12
gæster og
958
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#24447 - 07/01/2018 17:19
Re: Kristus-Ordet
[Re: Arne Thomsen]
|
|
|
Hej Tikka og Arne ... men - uegennyttig kærlighed kan vel praktiseres uden troen på en Gud, for er dennes ånd virkelig, eller indbildning.
Hvad er det man ser i forelskelsen, vel kun det man ønsker at se? Indtil videre har jeg kun meget løse tanker omkring dette. Det er tanker, jeg selv har gjort mig, fordi jeg også har undret mig over dette. * Med hensyn til at "gøre det gode" fandt jeg først selv balancen efter at være blevet kristen. Og her mener jeg ikke en balance mellem at gøre ondt og gøre godt. Jeg mener at kunne gøre godt ud fra balance. Tidligere ville det hele blive til tankespind for mig, når jeg tænkte på at "gøre det gode", og jeg kunne ikke hverken tænke eller handle i balance. Det hele blev så "fortænkt" og slet ikke naturligt fra hjertet. Jeg oplever en større naturlighed og balance i mig selv efter at have fået Jesus som Herre. * Kristendommen er jo ikke et etisk system, selv om den indeholder etik - den bedste efter min mening. Og Paulus siger vist også, at der er godt i samfundet omkring den kristne - og at det er positivt. Så "hvad særligt kan kristendommen?" Min tanke her er tofold: - Kristendommen giver en helhed, en holisme, til ens tilgang til verden. En holisme og en meningsfylde jeg først blev klar over efter at have fået åbenbaret det kristne verdensbillede for mig af teologer og historikere og daglig bibellæsning. - Hvis man kan tro på Jesu opstandelse, hvilket jo er så utrolig en begivenhed, at det "ikke er til at tro", så er det måske fordi, at ... det, jeg prøver at sige er, at hvis evangeliet (som jo er helt ufatteligt) kan gribe et menneske, så er det måske fordi, at det har noget at gribe i. Et hjerte i hvilket evangeliet - som er et rent udtryk af kærlighed - finder resonans. Eller set fra den anden ende: Hvis evangeliet, som ikke er til at tro, og som er et fuldkomment udtryk af kærlighed, kan skrives hen over et hjerte - så kan det ikke undgå at forandre det hjerte. Det var løse tanker. Indtil videre. For en ikke-kristen lyder det måske som selvfedme eller volapyk. Men dét, skeptikeren i mig siger, er, at påstanden, at mennesket er skabt i Guds billede, den forekommer mig at være overmodig, samt at det måske lige så vel i stedet kunne være, at det er os, der har skabt et billede af Gud, der ligner os.
Ifølge Bibelen forsøgte Moses jo forgæves at få en opklaring ved ”den brændende tornebusk”. Kan du uddybe? Og så er der jo hele teodicé-problemet, hvor jeg bl.a. ser den danske teolog Jakob Wolf besvare spørgsmålet: Har Gud ansvar for det onde? Med bl.a. ordene: - Gud har ansvaret for det onde – Jeg har ikke læst linket. Men at Gud har et ansvar kan måske forstås sådan, at Han tager ansvar. Og det gør Han jo med Jesus Kristus og med dommen; "dom" er faktisk positivt i den forstand, at det "fjerner ondskab". Og dét afgørende øjeblik, der gjorde Hanskrist, Richard og dig troende – hvad der skete dér – det fortoner sig stadig for mig ... men det er nok meget muligt heller ikke til at sætte ord på ... Tjo, men jeg har jo sat ord på. Så hvad er det egentlig du savner?  Thomas
|
|
Top
|
 Svar
 Citer
|
|
|
#24449 - 08/01/2018 00:07
Re: Kristus-Ordet
[Re: ]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Thomas.
Ja, jeg har jo nok forlangt det umulige af dig - i mit håb om at du kunne få din "omvendelse" til at "smitte" 
Angående:
Men dét, skeptikeren i mig siger, er, at påstanden, at mennesket er skabt i Guds billede, den forekommer mig at være overmodig, samt at det måske lige så vel i stedet kunne være, at det er os, der har skabt et billede af Gud, der ligner os.
Ifølge Bibelen forsøgte Moses jo forgæves at få en opklaring ved ”den brændende tornebusk”.
Det er så her, skeptikeren i mig aner, at hvad vi kalder Gud er ufatteligt meget større, end vi kan rumme.
Det hænger jo meget godt sammen med, hvad Bibelen fortæller, at Gud sagde til Moses ved den brændende tornebusk:
Moses sagde til Gud: »Når jeg kommer til israelitterne og siger til dem, at deres fædres Gud har sendt mig til dem, og de spørger mig, hvad hans navn er, hvad skal jeg så sige til dem?« v14 Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.«
Teodicé-problemet synes ikke at interessere dig, men det hænger jo lidt sammen med ovenstående.
M.v.h. Arne 
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#24450 - 08/01/2018 00:59
Re: Kristus-Ordet
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2060
|
|
Arne: Ja, jeg har jo nok forlangt det umulige af dig - i mit håb om at du kunne få din "omvendelse" til at "smitte" Vil du gerne tro – være kristen? Troen kommer til den som har nedlagt sine våben/modstand mod Gud. Bibelen siger man skal blive som "barn" igen … Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« Lukas 18:17For det er vel tanken om Guds rige en troende bliver tiltrukket af, det som der bedes om i fadervor, (?) ... ... eller hvad er det, du gerne ville tro, hvis du kunne? ¨¨¨¨
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
|
#24454 - 08/01/2018 10:59
Re: Kristus-Ordet
[Re: Tikka]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 7542
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Tikka.
Vil du gerne tro – være kristen?
Troen kommer til den som har nedlagt sine våben/modstand mod Gud.
Bibelen siger man skal blive som "barn" igen …
Det er da klart, synes jeg, at en fast tro giver tryghed - i mange tilfælde tillige fællesskab.
Men blot at skulle opgive al modstand fra fornuften, ligner for mig "billig propaganda" - en fremgangsmåde, som enhver bevægelse - god som dårlig - ville kunne anvende.
Så dén "køber" jeg ikke.
I beretningen om Moses og Gud ved tornebusken, svarer Gud jo netop ikke: "Hvem er du?" -"Jeg er den, der er!"
Så du skal tro på noget, der bare "er" - det er da "at købe katten i sækken"
Og hvordan kan jeg vide, at "Guds Rige" ikke er en "narresut"?
Hvad jeg skriver her, tror jeg, at rigtig mange mennesker tænker, og jeg vil da tilføje, at havde vi ikke en på forhånd lidt kritisk og undersøgende holdning, kunne man jo blive bildt hvad som helst ind.
Det er vel sådanne tanker, der gør en del mennesker til ateister, men jeg synes, de glemmer "de blinde pletter på det videnskabelige landkort".
Vi ved absolut intet om, hvordan det er gået til, at verden er.
Og vi oplever, at vi er underlagt en skæbne, som vi kun har meget lidt styr på.
Dét, tror jeg, er, hvad der har startet de mange religioner - og deres mange dogmer.
Det er forståeligt, synes jeg, og det har jeg sympati for.
Men for mig er de alle ufuldkomment menneskeværk - i forhold til det virkeligt mirakuløse og for os mennesker ufattelige: At verden - og dermed også vi - er.
M.v.h. Arne
|
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|
