Hej Arne
Fordi du bliver nævnt skal du lige se det her:
Det (X-factor) er for mig meget den selvaktualisering Paulus søsatte i forbindelse Kirkeliv og gudstjeneste liv (hvor Helligåndens ekstatiske overvældende humørfyldte kreative tilskyndelser der rammer os kræver et udtryk der så bliver sang og musik for de fleste af os (det er en neurobiologisk ting og burde udforskes)). Alvorstunge hængehoveder var de første kristne bestemt ikke og det vidunderlige er kvindernes helt centrale rolle og nogle af disse var som idag også, meget livfulde, som kvinderne i Korinth fx. Og en mand, en rigtig mand, står sig bedst ved at overgive sig til sangen og musikken og kvinderne frem for at gå til i dystre teodicé-problematikker der ødelægger vores humør, vores Helligånds Spiritualitet og som sådan ikke er i tråd med Paulus og urkristendommen men er kommet til senere som tåbelig græsk skolastisk logik, noget Albert Schweitzer siger Paulus aldrig ville have godkendt.
Venlig hilsen Hans-Kristian
PS:
Du skriver Arne:
Kristus har ikke så få gange været "dybest nede i bunden af mit hjerte".
Det er nok de vigtigste begivenheder i mit liv.
Men det har ikke medført nogen omvendelse for dig, såvel som en ny fødsel? Du har ikke i forbindelse dit møde med Kristus erfaret en ny væren og en ny personlig virkelighed med Gud lig fx den livlige kommunikerende bønslige forhold Jesus har som en Søn til sin Gud som en kærlig Fader at tale med.
Teolog er og bliver den der lever i livlig bøn.
Du har ikke erfaret i forbindelse Kristus også at Gud Helligånden var der?
Ihvertfald når jeg beskriver hvad det er mødet med Kristus almindeligvis bliver sat i forbindelse med påstår du at det ikke siger dig noget og at du ikke forstår en dyt af den snak.
Jeg har tit undret mig over din ikon erfaring oplevelse, fordi det virker som om:
1):
der ikke sker nogen forandring eller forvandling med dig
2):
du forstår den ikke, ihvertfald kan du ikke kontekste den til andre menneskers lignende erfaringer med at møde Kristus