Du er fuldstændig hysterisk fordomsfyldt mand i din primitive behov for et fjendebillede der er skyld i alverdens ulykker nu og igennem tiderne og sådan har du i 15 år høvlet kristendommen ned indlæg for indlæg gennem årene. Og nu er du da fuldstændig gået amok i dit enøjede had til de kristne.

Heller ikke der deler jeg dit syn Arne, såvel som vi i religiøs og spirituel sammenhæng er fuldstændig diametrale modsætninger i vores syn på tingene.

Det er mennesket der påskønner at verden er, naturen (og astrofysiske forhold) som sådan har ingen påskønnelse og derfor var Thomas's indlæg så altafgørende vigtig. Måske også derfor du hurtigt ville forbigå Thomas's indlæg der siger meget mere end alle dine menneskeløse betragtninger gennem årene.

Det ræveagtige over dig er at du i første omgang lader som om du er interesseret i at høre os redegøre for hvorfor vi finder kristendommen være sandheden, men jo længere vi drøfter med dig opdager vi at dette blot er rævesnu taktik fra din side der ligger op til en finale hvor du kan få lov til at svine kristendommen til som du har gjort i alle årene.

Jeg har sagt det før, dette at hade kristendommen og de kristne ligger dybt i mennesker, se bare her på siden, Tikka, Simon og dig Arne (for ikke at nævne de debattører vi havde før i tiden). Det stikker meget dybt i den ældre kulturradikale opdragne dansker som I tilhører. I kunne tage hinanden i hånden og gå i psykoterapi og blive helbredt fra de kulturradikale overgreb I har været udsat for gennem jeres skoling og avislæsning.

- Ja, hvem der har den rette tro, har gennem tiden kostet mange menneskeliv.

De mange forskellige kristne trosretninger som findes verden over kan jo kun betyde, at bibelens ord tolkes forskelligt i forhold til eksempelvis, hvilken gud der er tale om, og hvor denne findes - og ikke mindst spørgsmålet om efterlivet.

Jeg har mødt folk, der mente sig kristne, som ikke troede, Jesus er opstået og er i himmelen hos gud, men så er der ingen tro og ej heller frelse som Paulus skriver:

Men når det prædikes, at Kristus er opstået fra de døde, hvordan kan så nogle af jer sige, at der ikke findes nogen opstandelse fra de døde?

Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de døde, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom.

Vi kommer så også til at stå som falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet imod Gud, at han har oprejst Kristus, som han altså ikke har oprejst, hvis døde ikke opstår.

For hvis døde ikke opstår, er Kristus heller ikke opstået; men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder, og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt. Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker.

Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen.

Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus.

Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til.

Derefter kommer enden, når han har tilintetgjort al magt og myndighed og kraft og overgiver Riget til Gud Fader.

For Kristus skal være konge, indtil Gud får lagt alle fjender under hans fødder; som den sidste fjende tilintetgøres døden, for »alt har han lagt under hans fødder« – og når det hedder, at alt er underlagt, er det klart, at undtaget er Gud, der har lagt alt under ham.

Og når så alt er underlagt ham, skal også Sønnen selv underlægge sig under ham, som har lagt alt under ham, for at Gud kan være alt i alle. 1Korinther 15:12-28


http://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline


¨¨¨¨¨

Forsæt med at læse 1 Kor 15, ja læs hele kapitlet (nemlig bliver det vildere jo længere frem vi kommer i kapitlet) og gerne i et hug og gerne igennem flere år, hvor man også har tilegnet sig, gjort sig fortrolig med alle de 9 breve Paulus kan have skrevet.

Dette kapitel om opstandelsen har været drøftet utallige gange i Kristeligt Dagblad fx og forskerne kan ikke blive enige om hvad de læser, hvad det er Paulus siger og mener.

Mener han det i bogstaveligste forstand, at Adam mennesket (det menneske der ikke er i Kristus og som ser og tænker med sit kødelige dødelige sind og øjne) skal kunne forstå det?

Nej tydeligvis gør han ikke det. Selv om der selvfølgelig også bliver talt til mennesker der forstår som børn (Paulus kan ikke undgå at lade en godbid falde af til enfoldige mennesker, men dermed forsvinder Paulus's avancerede åndelige forståelse ikke, den er stadig hoveddiskursen).

Stort set alt Paulus skriver kan kun forstås ud fra det spirituelle menneske, mennesket i Kristus, eller Kristusmennesket, Gudmennesket (ikke menneskeguden).

Hvad vil det så sige at være i Kristus?

Det vil sige at tiden og evigheden nu ikke er adskilt. Det vil sige at vores tid (livstid) her på jorden har evigheden eller Guds Tid med inde over sig, hvorfor der for mennesket i Kristus ikke sker noget nyt når vi dør, hverken et tab af evighed eller en pludselig opkvalificering til evigt liv. Vi er allerede nu hvor vi skal være, da vores tid allerede nu (i Kristus) har evigheden med inde over sig.

Derfor kan vi kun gøre et og det er at vi kan iklæde os Kristus, lade Kristus vinde skikkelse i os over os. Hvor er døden så når vi dør? Ja hvor er døden så når vi ikke står nøgne den dag vi skal herfra, den dag vi dør vores såkaldte død.

Som Paulus siger vi skal huske at død mens vi lever = iklæde os Kristus.

Problemet er at vi forsøger at forstå hvad Paulus skriver ud fra vores dødelige kødelige sind og ikke ud fra vores i Kristus Spiritualitet, ud fra vores i Gud med Kristus væren (hvor evigheden allerede nu er i vores tid). Ja problemet er at vi forsøger at forstå tingene som børn og med vores kødelige dødelige sind udenom vores åndelige liv og forståelse.

-0-0-0-

Emmanuel Kant og dermed alle der følger efter har en meget livlig debat om hvordan tingene er for os gennem vores forstand og anskuelses formerne tid og rum (og årsag), måden vi opfatter på, contra hvordan tingene er i sig selv uafhængig af vores måde at opfatte og forstå på.

Det er nøjagtig det samme problem Paulus stiller os overfor med hans diskurs om vores væren i Kristus (væren allerede nu i Gud og evigheden).

Paul Tillich, Heidegger og Einstein er nogle af de mest spændende tænkere efter Emmanuel Kant, der har tænkt klogt over hvordan tingene er for os, tager sig ud for os (ud fra hvordan vi opfatter vores omgivelser ud fra anskuelses og forstands formerne tid og rum (og årsag)) og så hvordan pokker tingene er i sig selv, når alt kommer til alt (når Gud er blevet alt i alle kunne vi måske snige os til at sige).

Det menneske der har haft en erfaring af hvordan tingene er i sig selv uafhængig af hvordan de er for os, ser ud og synes for os med vores normale hverdags bevidsthed, ved hvad der tales om. At være i Kristus er at have direkte kontakt til vores noumenale spontanitet, frihed og kreativitet. Denne ild af kreativitet, denne kreative ekstase skal et et menneske have fortrolig kontakt til for at kunne forstå hvad Paulus mener med de nye karismatiske skabninger vi er i KRISTUS.

Hvis vi ikke kender vores meontiske ild af noumenal spontanitet og kreativ frihed vil vi aldrig kunne forstå den diskurs (meme og verden 3 objektivitet) om vores "væren i Kristus" som Paulus implementerer i kultursfæren eller noosfæren for al fremtid og som Emmanuel Kant formåede at revitalisere for det moderne menneskes bevidsthed og som Tillich og Heidegger og Einstein med mange flere har videreudviklet på indenfor hver deres gebet.


PS:

Paulus siger igen og igen at sandheden ikke er:

1):

Relativ eller blot en social konstruktion

2):

at den ikke er:

Den er bogstavelig og hård/hårdt som sten/stene vi kan slå os på eller slå andre i hovedet med

Er det så forståelsen der er vigtig for Paulus, ja forståelsen er altafgørende vigtigt

Men endnu vigtigere er at sandheden er nyt liv, er nyskabende og ikke gør noget imod næsten som er uden kærlighed, som er ukærligt



Paulus siger om de der tror på den hårde måde, på bogstavelig vis udenom enhver åndelig dybere forståelse at disse har "lille tro", de tror som børn, og at vi skal passe på ikke at være for hårde ved disse typer, som om Paulus (der er akademisk trænet og med usædvanligt høj IQ) har lidt empati overfor disse mennesker.





Peter (2 Peter 3) om Paulus:

Hej HansKrist

Jeg er lidt nysgerrig på din kristendom - din forståelse.

For kan man være kristen uden at tro på alt der står i bibelen?

Hvis kristendom bare handler om at tro på, at Jesus blev oprejst fra de døde, så er der nok ikke mange som ikke er kristne, og hvis vi tilmed tillader lidt frihed til at tro, at det var hans ånd der overlevede døden og ikke hans fysiske legeme, ja, så vil der være endnu flere kristne.

Skal man tro på Adam og Eva? Syndefaldet? Dyreofringer? Mosebøgerne?

Jeg tror det kunne være interessant med en opdateret trosbekendelse, men sådan noget tør præsterne nok ikke kaste sig ud i, for så skal de jo til at tænke over tingene selv (stå på egne ben) og ikke bare gentage det samme sludder som deres forgængere - sludder i vores "bedrevidende" ører.

Skabte Gud mennesket?

Nu har jeg jo læst bogen Vandrer mod Lyset, og må sige, at der er andre muligheder end at mennesket (menneskelegemet) blev skabt af Gud.

Vi ved at Adam og Eva ikke blev skabt for 6000 år siden, så hvorfor ikke være åbne over for andre muligheder, når vi nu ved, at denne fortælling ikke stemmer overens med virkeligheden?

Når vi kigger på fortidens mennesker så ser de ikke videre guddommelige ud. Hvilket burde få enhver til at sætte spørgsmålstegn ved om der står en Gud bag skabelsen af dem.

Hvorfor skabe sådan nogle uskøne væsner?

Her kunne man selvfølgelig sige, at det ikke er det ydre, men det indre, som det kommer an på. Men stadigvæk...vi taler om den største kunstner i universet. Hvorfor skulle "han" begive sig af med sådan noget makværk? Give os et smukt indre og et grimt ydre? Hvad skulle meningen være med det? Og hvorfor sætte os i denne dødens verden? Hvorfor er vi ikke i himlen hos Gud?

Nu har Arne (desvære ) fået mig til at stille spørgsmålstegn ved Vandrer mod Lysets beskrivelse af universet, for kan det passe at universet hænger sådan sammen? Og hvad så med resten af bogens indhold? Jeg tror ikke man kan sætte en finger på andet end beskrivelsen af universet. Eller hvad mener du Arne? Hænger resten ikke sammen for dig? Guds sejr over mørket osv.

Nu handler denne tråd godt nok om kristendom, men jeg stiller spørgsmålstegn ved mange ting. Som sådan kan jeg ikke lade være med at undre mig over de forskellige filosofier der beskæftiger sig med reinkarnation.

Tag f.eks krishna bevægelsen. Ifølge dem skulle vi være evige sjæle som er faldet fra den åndelige verden og ned i den materielle verden. Og her reinkarnere vi så som træer osv. (i overenstemmelse med vores karma).

Men giver det mening?

Starter du som et træ og jeg som et menneske?

Hvordan kan der være træer, hvis vi allesammen starter som mennesker?

Hvad er sjælens første inkarnation?

Det burde kunne sætte gang i en samtale omkring reinkarnation.

Hvorfor skulle vi knytte os selv eller andre til ubrugelige legemer? Man kan jo ikke foretage sig særligt meget med et tissemyrelegeme.

Det var Hitler og Stalin da også klar over.

Hvorfor blev de ikke knyttet til et par tissemyrer? De var jo ikke just gode sjæle? Har vi nogen grund til at tro, at vi reinkarnere i andre legemer end det menneskelige?

Hvis du gerne vil samle alle omkring kristus, så skulle du måske tage fat i sådan et emne - reinkarnation - for det er vel kun dette med at vi skulle reinkarnere allevegne som ikke giver mening for dig? Måske giver det heller ikke mening for dem (når det kommer til stykket)? Hvem ved? Kunne det ikke være interessant med lidt uddybning fra deres side om reinkarnation? Hvorfor mener de, at vi reinkarnere allevegne? Hvad bygger de det på?

Bøvs...har lige været ude op spille petanque og drukket nogle øller og så bliver jeg lidt ligeglad med det hele, ja, jeg er nok ikke Guds bedste barn, men jeg er nok heller ikke det værste. Hvem ved? Sådan kunne jeg godt have sluttet det hele af, men så trænger Gud sig på, og siger, tag dig nu sammen dreng, og så må man jo bøje sig, og sige, ja, fader, skal nok opføre mig ordentligt. Om ikke andet, så idag. Måske skulle jeg slette dette stykke? Hvorfor svømme rundt i sådan noget pjat? Det slører jo det hele - måske endda et godt indlæg? Mon HansKrist kan sætte den mellem træstammerne? Det må tiden vise, men han skulle da være i form efter eget udsagn, så mon ikke? Måske snubler han over sine egne ben...hold nu bøtte Arne og lad HansKrist komme til fadet