|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Lidt strøtanker ...
|
Forsæt med at læse 1 Kor 15, ja læs hele kapitlet (nemlig bliver det vildere jo længere frem vi kommer i kapitlet) og gerne i et hug og gerne igennem flere år, hvor man også har tilegnet sig, gjort sig fortrolig med alle de 9 breve Paulus kan have skrevet.
Dette kapitel om opstandelsen har været drøftet utallige gange i Kristeligt Dagblad fx og forskerne kan ikke blive enige om hvad de læser, hvad det er Paulus siger og mener.
Mener han det i bogstaveligste forstand, at Adam mennesket (det menneske der ikke er i Kristus og som ser og tænker med sit kødelige dødelige sind og øjne) skal kunne forstå det?
Nej tydeligvis gør han ikke det. Selv om der selvfølgelig også bliver talt til mennesker der forstår som børn (Paulus kan ikke undgå at lade en godbid falde af til enfoldige mennesker, men dermed forsvinder Paulus's avancerede åndelige forståelse ikke, den er stadig hoveddiskursen).
Stort set alt Paulus skriver kan kun forstås ud fra det spirituelle menneske, mennesket i Kristus, eller Kristusmennesket, Gudmennesket (ikke menneskeguden).
Hvad vil det så sige at være i Kristus?
Det vil sige at tiden og evigheden nu ikke er adskilt. Det vil sige at vores tid (livstid) her på jorden har evigheden eller Guds Tid med inde over sig, hvorfor der for mennesket i Kristus ikke sker noget nyt når vi dør, hverken et tab af evighed eller en pludselig opkvalificering til evigt liv. Vi er allerede nu hvor vi skal være, da vores tid allerede nu (i Kristus) har evigheden med inde over sig.
Derfor kan vi kun gøre et og det er at vi kan iklæde os Kristus, lade Kristus vinde skikkelse i os over os. Hvor er døden så når vi dør? Ja hvor er døden så når vi ikke står nøgne den dag vi skal herfra, den dag vi dør vores såkaldte død.
Som Paulus siger vi skal huske at død mens vi lever = iklæde os Kristus.
Problemet er at vi forsøger at forstå hvad Paulus skriver ud fra vores dødelige kødelige sind og ikke ud fra vores i Kristus Spiritualitet, ud fra vores i Gud med Kristus væren (hvor evigheden allerede nu er i vores tid). Ja problemet er at vi forsøger at forstå tingene som børn og med vores kødelige dødelige sind udenom vores åndelige liv og forståelse.
-0-0-0-
Emmanuel Kant og dermed alle der følger efter har en meget livlig debat om hvordan tingene er for os gennem vores forstand og anskuelses formerne tid og rum (og årsag), måden vi opfatter på, contra hvordan tingene er i sig selv uafhængig af vores måde at opfatte og forstå på.
Det er nøjagtig det samme problem Paulus stiller os overfor med hans diskurs om vores væren i Kristus (væren allerede nu i Gud og evigheden).
Paul Tillich, Heidegger og Einstein er nogle af de mest spændende tænkere efter Emmanuel Kant, der har tænkt klogt over hvordan tingene er for os, tager sig ud for os (ud fra hvordan vi opfatter vores omgivelser ud fra anskuelses og forstands formerne tid og rum (og årsag)) og så hvordan pokker tingene er i sig selv, når alt kommer til alt (når Gud er blevet alt i alle kunne vi måske snige os til at sige).
Det menneske der har haft en erfaring af hvordan tingene er i sig selv uafhængig af hvordan de er for os, ser ud og synes for os med vores normale hverdags bevidsthed, ved hvad der tales om. At være i Kristus er at have direkte kontakt til vores noumenale spontanitet, frihed og kreativitet. Denne ild af kreativitet, denne kreative ekstase skal et et menneske have fortrolig kontakt til for at kunne forstå hvad Paulus mener med de nye karismatiske skabninger vi er i KRISTUS.
Hvis vi ikke kender vores meontiske ild af noumenal spontanitet og kreativ frihed vil vi aldrig kunne forstå den diskurs (meme og verden 3 objektivitet) om vores "væren i Kristus" som Paulus implementerer i kultursfæren eller noosfæren for al fremtid og som Emmanuel Kant formåede at revitalisere for det moderne menneskes bevidsthed og som Tillich og Heidegger og Einstein med mange flere har videreudviklet på indenfor hver deres gebet.
PS:
Paulus siger igen og igen at sandheden ikke er:
1):
Relativ eller blot en social konstruktion
2):
at den ikke er:
Den er bogstavelig og hård/hårdt som sten/stene vi kan slå os på eller slå andre i hovedet med
Er det så forståelsen der er vigtig for Paulus, ja forståelsen er altafgørende vigtigt
Men endnu vigtigere er at sandheden er nyt liv, er nyskabende og ikke gør noget imod næsten som er uden kærlighed, som er ukærligt
Paulus siger om de der tror på den hårde måde, på bogstavelig vis udenom enhver åndelig dybere forståelse at disse har "lille tro", de tror som børn, og at vi skal passe på ikke at være for hårde ved disse typer, som om Paulus (der er akademisk trænet og med usædvanligt høj IQ) har lidt empati overfor disse mennesker.
Og brødre, jeg kunne ikke tale til jer som til åndelige, men kun som kødeligsindede, som til spæde børn i Kristus. Mælk gav jeg jer at drikke
Peter (2 Peter 3) om Paulus:
v14 Derfor, mine kære, når I ser frem til dette, så vær ivrige for at stå uplettede og lydefrie for ham i fred, v15 og forstå, at vor Herres langmodighed er til frelse. Det har også vor kære broder Paulus skrevet til jer med den visdom, som han har fået, v16 sådan som han jo skriver i alle sine breve, for så vidt han kommer ind på dette emne. I hans breve er der nogle ting, som er vanskelige at forstå, og som ukyndige og ubefæstede sjæle fordrejer – men det gør de jo også med de øvrige skrifter – til deres eget fordærv. v17 Mine kære, når I nu ved dette på forhånd, så tag jer i agt for at blive revet med af frække menneskers vildfarelse og miste fodfæstet, v18 men voks i nåde og erkendelse af vor Herre og frelser, Jesus Kristus. Æren er hans både nu og til evighedens dag! Amen. |
|
|
|
