Hej Arne

Du skriver:



Jo da, selvfølgelig kan jeg det, forstå det, høre på dig at sådan har du det (selv om jeg dog et sted ikke forstår dig og denne din anstødssten du gør teodicé-problematikken til), men det er jo så også straks en hel anden snak.

For vi var i fuld gang med at undersøge og prøve at forstå kristendommen, det kristne trosliv, hvad det er kristendommen indbyder os til at være med i, deltage i. I flere uger har vi drøftet det, du har endda gentage gange sagt at du ville trænge ind i og forstå kristendommen.

Og igen der er ingen der bydes velkommen og som får præsenteret teodicé-problematikken som det de skal tage stilling til. Dette har ikke en hujende fis at gøre med evangeliet og troen, det trosliv, vi indbydes til at deltage i og være med i (hvilket du også ved lidt eftertanke kan indse, det er blot din personlige specielle anfægtelse og tvivl du er røget ind i). I så fald ville kristendommen aldrig have set dagens lys. Og bliver det indført i dag som det vi skal tage stilling til så vil vore dages KIRKER og deres fremtid og skæbne se sort ud. Det ville skabe en kirkehistorisk krise af uhørte dimensioner, men heldigvis har vi overalt dygtige uddannede præster og teologer der aldrig ville tillade sådan noget nonsens at få indflydelse, for det har intet at gøre med evangeliet og det kristne trosliv, hvad det er vi indbydes til at være med i.

Med venlig hilsen Hans

PS:

Jeg har altid undret mig over din ikon oplevelse, som jeg aldrig har hørt dig fortælle om hvad har gjort ved dig Arne.

Er der overhovedet sket noget i den forbindelse??? Er det den oplevelse der har skaffet dig teodicé-problematikkerne på halsen?

Prøv her efterfølgende at læse hvad Luther siger om at komme til TRO = til Kristus:



Og om noget Arne din teodicé-problematik anfægtelse er kun menneskeligt ligegyldigt tankespind. Det er ihvertfald irrelevant for alle andre såvidt hvad kernen, essensen, er i kristendommen. Og derinde i det liv, trosliv, "i KRISTUS LIV" har aldrig ALDRIG været skyggen af en abstrakt teoretisk akademisk teodicé-problematik. Og det vinder ej heller nogensinde indpas.

Prøv fx at læse RoseMarie's beskrivelse af hvad hun oplever i forbindelse en Gudstjeneste? Sidder hun og grubler filosofisk, i et menneskeligt tankespind omhandlende teodicé-problematikker??? Jeg håber ikke nogen gør, og gør de er de fejlplaceret og hører ikke KIRKEN, KRISTUS til.

At det gør for dig Arne, er en anden sag, det er blot din specielle agenda anfægtelse, der afslører at du på ingen måder gløder brænder for at være i KRISTUS eller ønsker at være KIRKE i verden (en tale du jo også gang på gang har sagt ikke siger dig noget som helst).

Jeg gir op Arne

Du har mistet overblikket Arne

Og du formår slet ikke at holde dig til emnet, ovenikøbet dit eget emne, at trænge ind i og forstå de kristnes trosliv

Vi har talt om det i uger nu, og pludselig er du at snakke med, skrive med, drøfte med, debattere med som et lille barn

Det er simpelthen til dato det mest åndssvage eller urkomiske jeg har oplevet med en anden voksen mand jeg tilkender, ihvertfald i udgangspunktet, at være ved sine fulde fem

Hilsen HansKrist

PS:

Jeg har ikke nødvendigvis berøringsangst for teodicé-problematikken, men den har ikke en hujende fis at gøre med det kristne trosliv, det vi møder i kristendommen, så fat det dog mand!!!!

Og jeg har argumenteret herfor ganske fremragende, vist og demonstreret for dig at teodicé-problematikken ikke har sin plads i det kristne trosliv, det kristendommen byder og indbyder os til at være med i

Så forstå det dog mand!!!!

Du ville have deltaget med liv og sjæl i hvor mange engler der kan stå på et knappenålshoved

PPS:

Jeg skrev Arne:

det har intet at gøre med evangeliet og det kristne trosliv, hvad det er vi indbydes til at være med i.

Du svarer:




Nej!!!


PPPS:

Hvis nogen følger med fra sidelinjen kan de da konstatere at bølgerne går højt. Og lidt morsomt eller nogen underholdningsværdi er der nok også i det

Det er gak gak, noget så gakket

Jeg forstår at indholdet, substansen, i hvad der var i forbindelse din ikon oplevelse var følgende:

Javel så - Gud, "det onde" og Satan har "ikke en hujende fis at gøre med det kristne trosliv".

Du gør dig selv til grin Arne

Ihvertfald din ikon oplevelse må have været en farce, teodicé-farce, uden lige

Stakkels dig Arne at du ikke kan skelne virkeligheden fra abstrakte grublerier over virkeligheden

Du har aldrig haft en ægte religiøs erfaring, i så fald ville du kunne skelne mellem når virkeligheden kommer bag på os, kravler på os og forandrer os på suveræn vis, gør noget ved os og hvad der er abstrakte spekulationer

Du er fanget i sløv spekulation og uinspireret tænkning Arne


Men nu står det da fuldstændig klar for mig hvorfor du ikke forstår en hujende fis af hvad Paulus mener med de nye skabninger vi er i Kristus, ja du var ikke engang klar over at Paulus taler om dette at være i Kristus

Har du aldrig været til barnedåb??

Kristendommens grundessens den Paulinske KristusMystik er totalt lukket land for dig Arne

Den religiøse åbenbarings dimension aner du intet om Arne

Det religiøse spirituelle er lukket land for dig Arne og så kan du ihvertfald ikke trænge ind i og forstå det kristne trosliv. Du tænker og du tillader kun spekulation og tænkning at præge kristendommen, intet er mere fejlagtigt

En død og fortænkt og mentaliseret kristendom er det eneste du kender Arne og så vil du aldrig kunne trænge ind i og forstå det kristne trosliv der om noget er spirituel, ophøjet og livsstærk vital spiritualitet (selv ateisten Bertrand Russell indrømme dette)