Hej Arne, du skriver til mig:



Jeg tror vi skal glemme det der videoklip link som Richard kom med (jeg har ikke set det og vil ej heller stå på mål for noget af dens indhold) og holde os på kursen som er vores debat her i tråd'en.

Som jeg forstår Richard så taler han ikke om en betingelsesløs hengivelse til det kristne budskab hvis dette forstås som hvad du bryder din hjerne med Arne. Richard beder dig ligefrem droppe alle disse akademiske spekulationer fordi de blot kommer til at stå i vejen for hvad og hvem det er du skal overgive dig til Arne om du ønsker at få et liv i Kristus, være i Kristus = være et døbt eller seriøst kristent menneske.

Det vi opfordres til at tage imod, som være åbne for, betingelsesløst eller være lydige imod er KRISTUSVIRKELIGHEDEN, den ny væren og den nye personlige virkelighed med Gud der bringes ind i verden ved Jesus, der om noget er kendetegnet ved Helligåndens kreative ekstatiske nærvær og virksomhed i vores liv. Og som der fortælles os i evangelierne var den første der tog imod Jesus som Kristus Apostlen Peter, og hver gang et menneske sidenhen har taget imod er Kirken eller Kristi Legeme, vokset med endnu et medlem. Jesus som Kristus, er kristne menneskers "i tro og ved Helligåndens hjælp" antagelse og modtagelse af ham som værende Kristus. Havde der ingen mennesker været til at tage imod Trosbegivenheden Kristus ved Jesus, ville der ingen kristendom og Kirke eksistere.

Begivenheden Kristus i verden er alt hvad Gud har gjort med os og for os i forbindelse Jesu liv og død her på jorden. At vi tager imod Jesus som Kristus, Guds Kærlighed, er at vi tage imod at Gud her i forbindelse Jesus på immanent vis er trådt ind i tiden (Gud i tiden (historien) og eksistensen), nu i inkarnationen kommer til os i skrøbeligt menneskeligt kød (1)*, vores eksistens der er så fyldt med konflikter, flertydighed, dilemmaer og fremmedgjorthed = ensomhed, og ja som er et skrøbeligt kødeligt liv med sygdom til død.

Christianity makes God immanent in human nature and hence cannot admit a completely transcendent separation between this world and the next. Berdyaev.

Tros-Begivenheden Kristus ved Jesus (syndsforladelse (tilgivelse), forsoning og forligelse Gud og menneske, himmel og jord (evighed og tid), hvor vi ikke længere er under LOVEN (lovreligiøsitet) som opdrager men nu er i KRISTUS, Guds Kærlighed, vi har Ånden og Friheden direkte fra Gud), om vi tager imod denne ny væren og nye personlige Guds virkelighed der er så fyldt med Helligåndens ekstatiske kreative indflyldelse på vores liv, så er vi igang med at blive iklædt Kristus, ja vi er i Kristus og Kristus i os, og vi er KIRKE her på jorden.

Og det betyder ikke at vi nu hæfter for og er ansvarlige for hvilke forbrydelser eller tåbelige dogmer de forskellige tusindvis af Kirkeretninger til alle tider har gjort sig skyldige i.

Du har hverken betingelsesløst overgivet dig til at tro på dogmer, filoque problematikker eller theodice problematikker eller at tro på hvad der står i Bibelen fra a - z. Alt det du og Tikka forbinder den kristne tro med, findes slet ikke i Kristus eller i den Kristusvirkelighed vi skal sige JA til, altså være åbne overfor, der er så fyldt med Helligåndens Ekstatisk (2)* kreative indflydelse på vores liv, og det aldrig i strid med vores forstand, forstandighed. Betingelsesløst overgiver vi os til Helligåndens indflydelse på vores liv, men Helligåndens Ekstatiske Kreative Fornuft, vil aldrig eller bør aldrig komme i strid med vores forstandighed, vores forstandige tænkende selv (3)* (vores fornuft ville nogen sige). Hvilket Paulus har sikret for al fremtid at det er sådan, hvorfor han denne Åndens, Helligåndens, arkitekt og bliver kaldt for Tænkningens Skytshelgen.

(1)*:

Gud skammede sig ikke ved at iklæde sig kød af samme slags som dit; hvorfor skulle du da skamme dig over at bære kød af samme slags som Han? Symeon den Nye Teolog.

(2)*:

"Ecstasy" ("standing outside one's self)") points to a state of mind which is extraordinary in the sense that the mind transcendens its ordinary situation. Ecstacy is not a negation of reason; it is the state of mind in which reason is beyond itself, that is, beyond its subject-object structure. In being beyond itself reason does not deny itself. "Ecstatic reason" remains reason; it does not receive anything irrational or anti-rational -- which it could not do without self-destruction --- but it transcends the basic condition of finite rationality, the subject-object of structure. This is the state mystics try to reach by ascetic and meditative activities. Paul Tillich


(3)*:

Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.



mange kærlige hilsner HansKrist

PS:

nu må vi jo se om du forstår hvad jeg skriver denne gang, for efter hvad du skrev den anden dag har du aldrig forstået noget som helst af hvad jeg skriver såvidt dette at være i KRISTUS som jo er kristendommens grundessens, denne den paulinske KRISTUS MYSTIK, vores mystiske væren i Kristus, her hvor mystik og spiritualitet så smukt er kædet sammen i kristendommen. Kristus Mystikken og Spiritualiteten ødelægger dog ikke menneskets egne gennem livet erhvervede forstandigheds strukturer gennem skoling og opdragelse (se (3)*).

Denne Kristus Mystik og Spiritualitet kan vi ikke opleve, erfare og forstå som individer, kun som personer kan vi rumme disse forhold, og igen kommer eller har vi mennesker vores personhed religiøst bekræftet i Kristus, og det i en kreativ dynamik med de andre 2 personer og personlige former vi kender Gud gennem.

Altså for pokker Arne jeg forklarer det igen igen også i mit seneste indlæg. Sæt tempoet ned når du læser hvad jeg skriver. Jeg udpensler det nærmest for dig og alligevel påstår du det ikke er forklaret.

Jeg har iøvrigt gjort det utallige gange overfor dig igennem årene.

Kristusvirkeligheden bliver brugt i den store Luther film, film om LUTHER.

Hvis man ikke ved hvad det vil sige at være i Kristus, de nye skabninger vi er i Kristus (der participerer i Kristusvirkeligheden)), så er man overhovedet ikke fortrolig med den kristne spiritualitet og intense bønsliv, der i den grad om noget mere end alt andet har formet den moderne frie og rig på kreativitet vestlige kultur som vi nyder så meget og som alle ønsker tilflugt til eller ønsker at kunne efterligne med tiden.

Du kunne jo også bare sætte dig ned og nyde verdenslitteratur når det er bedst og læse de 7 ægte Paulus breve og de to man ikke ved om er ægte, men som ikke strider imod hvad der står i de 7 antagne ægte Paulus breve. Paulus skriver stort set udelukkende om hvad det vil sige at være i Kristus, ja det vil sige de nye skabninger vi er i KRISTUS, hvordan denne nye virkelighed, Kristusvirkelighed, er får du overalt flot fortalt af Paulus.

Og ingen tekster i hele verden har iklædt så mange millioner og atter millioner af mennesker i hver eneste generation i 2000 år nu KRISTUS. Det er om noget Paulus der er far til os i KRISTUS.

Berømte mennesker der har fortalt om det er Markion, Luther, Albert Schweitzer, Rudolf Steiner, Paul Tillich, Karl Barth og David Suchet og Hans-Kristian Hindkjær, men tænk på alle de millioner af ikke kendte mennesker der gennem Paulus er blevet iklædt KRISTUS og har fået deres karakter og personlighed dannet den vej over. Selv ateisten Richard Dawkins har udtalt sig om at det er noget kulturelt set positivt, når nu religion ikke vil forsvinde, så er den kristne spiritualitet ikke så dårlig igen.

Hej Arne



Din formodede "perlehønelogik" rammer mig altså ikke, som den tydeligvis har hægtet sig fast i dig. Der gemmer sig en større diskussion i teodicé-problemet.

Mon du har undersøgt problemet til bunds bibelsk og filosofisk? Du virker noget skråsikker.

Der er også en anden mulighed.

Det er jo let nok at sidde i elfenbenstårnet og vifte med sin intellektuelle finger. (Er det ikke dette, du klandrer Simon for?). Hvad med at træde ind i konccentrationslejren, hvor Bonhoeffer sidder med sine medfanger under en offentlig henrettelse. Spurgt om hvor hans Gud mon nu er, peger han og svarer, at Gud er derhenne og lider med den døende.

Der er mange kristne, som er blevet præsenteret for den formodede "perlehønelogik", men som alligevel tror på Gud. Ja, vi kan også tale om datidens kristne, som blev forfulgt og dræbt for deres tro (og der er stadig kristne, som bliver forfulgt). De stod i den situation at lide noget så frygteligt, og på trods af det troede de på den kristne Gud. Ja, mange af dem stod i situationen, netop fordi de troede på den kristne Gud. Og de opgav ikke deres tro. Måske er disse iblandt dem, du udtrykker din sympati for, når du taler om de i en given sammenhæng uskyldige mennesker/væsner. Under alle omstændigheder er det deres skyld, at vi har kristendommen i dag - hvoraf du kun vil plukke en smule.

Du havde intet kunne plukke overhovedet, hvis de ikke havde givet sig fuldstændigt.

At mennesket undres og fortvivles over ondskaben er ikke en ny opfindelse, man kan tage i brug for at undergrave kristendommen - det er en velkendt problematik fra selve Biblen, jf. fx det første vers i kap. 10 af Salmernes Bog.

Thomas