annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20373196
Åndelig Føde 2664607
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2634215
Så er der linet op... 1932118
Jesu ord 1645567
Galleri
Efter en tur i Vesterhavet
Hvem er online?
2 registrerede Hanskrist ,(1 usynlig), 632 gæster og 167 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 118 af 130 < 1 2 ... 116 117 118 119 120 ... 129 130 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#26415 - 12/10/2018 15:55 Re: Lidt strøtanker ... [Re: Tikka]
ABC
Uregistreret

Hej Tikka

Måske dette giver bedre mening:

Citat:
V51 Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede, V52 og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, V53 og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange. V54 Men da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde: »Sandelig, han var Guds søn.« V55 Der var også mange kvinder, der så til på afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. V56 Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor.


Skal vi ikke lige have taget Jesus ned fra korset og lagt ham i graven før vi kan tale om en opstandelse og hvad der herefter skete? Jeg synes det er forvirrende læsning. Forstår ikke det der står. Det virker som om officeren og hans folk står ved korset og holder vagt og så oplever de noget. Hvordan skal man forstå det der står?

Kærlig hilsen

ABC
Top Svar Citer
#26416 - 12/10/2018 16:52 Re: Lidt strøtanker ... [Re: ]
Anonym
Uregistreret


Hvis jeg har forstået dit spørgsmål, er mit svar:

Ang. vers 51-53 så vil jeg kalde det en fortælling i fortællingen, lige som du ser i vers 3-10 og 15-19 eksempelvis.

V51 Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede, V52 og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, V53 og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange.

http://old.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm?matt27,46

//Tikka

¨¨¨¨
Top Svar Citer
#26417 - 12/10/2018 17:06 Re: Lidt strøtanker ... [Re: ]
Thomas
Uregistreret

Hej ABC

Citat:
Jeg kommer nok med nogle spørgsmål på et tidspunkt.


Jeg tillader mig i mellemtiden at arbejde lidt videre på teksten, som måske kan danne ramme for en diskussion af Biblens fortælling.

Redigeret:

En meget overfladisk læsning af de fire evangelier (iblandet en sjat ligegyldighed og krydret med religiøse fordomme) kan give nogle et indtryk af, at Jesus var en slags guddommelig tryllekunstner, som lavede en masse overjordisk magi for at overbevise mennesker om, at de ved at tro på hans guddommelighed (hvoraf hans opstandelse er det endelige magiske bevis) kunne få lov at få deres sjæl ført frelst ind i himlen.

(Ja, der er mange, som tror, at kristendommen handler om at "komme i himlen"; men det er faktisk en gnostisk indflydelse, at verden og kroppen ses som noget dårligt, man i sidste ende skal lade bag sig).

Der florerer altså denne overfladiske og til dels forvrængede udgave af Guds fortælling. Jeg møder den igen og igen; som en hånlig karikatur.

Her er en kort udgave af, hvordan jeg selv ser det.

Guds skabelse er god, men den er ikke skabt komplet. Den er skabt til at blive forvaltet af os. For Gud skabte mennesket i sit billede, for at vi kunne stråle med hans kvaliteter. Vi er her for at reflektere Gud, hans kærlighed og visdom, ind i hans skaberværk. At herske over det. At passe og pleje det. "At få haven til at blomstre".

Men da vi begyndte at lade os drage af verdens tillokkelser og ophørte med at tilbede og lystre skaberen selv, blev verden et mørkere sted. Vi havde ødelagt forholdet til Gud og kunne ikke længere stråle hans lys ind i verden.

Gud kaldte da et folk, Det Gamle Testamentes Israel, som skulle være et lys i verden og være en velsignelse for alle folkeslag. Men netop fordi de som alle mennesker også selv var faldne, var de ligeså også en del af selve problemet. Og da den sande Israelit, det sande verdens lys, folkets egen Messias, Jesus Kristus, kom til sine egne, tog de ikke imod ham.

Men som Gud vendte Josefs brødres ondskab mod Josef til det gode, via Josef selv, således har Gud denne gang selv, i menneskeskikkelse som verdens frelser, taget verdens ondskab på sig i fuldt mål - og tømt bægeret. Og dermed brudt syndens magt over os.

For Jesus blev offer for verdens mørke. Ondskaben samlede al sin kraft og rettede den mod ham - mod den eneste der ikke havde fortjent at blive ramt af blot en krumme ondskab. Men på korset kom ondskaben til et stop. Jesus tog dens fulde vægt på sig. Som et uskyldigt lam blev han lydig indtil døden. Selv i sine dødspinsler rakte han ud med tilgivelse og forhindrede ondskaben i at cirkulere. I sin død kunne han således trække ondskaben - ja, døden selv - med sig i døden. På korset kunne Gud, i Jesu Kristi kød, dømme synden og sprænge dens lænker. Hermed kunne noget nyt opstå. Ny skabelse kunne tage sin begyndelse. Jesus var i sit opstandne legeme førstegrøden. Guds rige var blevet indviet.

Og de mennesker, som tager imod Helligånden - som Jesus sender fra himlen - vil blive fornyet og deltage i Guds projekt: At oversvømme skabelsen med kærlighed.

Vi forvandles for at kunne forvandle verden.

Vi genfødes - for hele verden skal genfødes.

Vi tilgiver ... for gør vi ikke det, så træder vi på tværs af Guds plan. Gud tilgiver mennesket, for at det igen kan stråle i hans billedlighed og sættes ind som et kongeligt præsteskab, ment til at stråle Guds lys ind i skabelsen og bringe skabelsens tak og pris tilbage op til Gud.

Det vender alt sammen tilbage til begyndelsen. Cirklen fuldendes. Men på et højere plan. -

Gud skabte. Han så, at det var godt. Og da hans egne repræsentanter på jorden, menneskene, vendte ham ryggen, opgav han aldrig. Han opgav ikke sin skabelse. Han opgav ikke os.

Derfor kom han selv, som menneske, ind i vores midte for at oplyse vores hjerter.

Vi er her for at reflektere Gud ind i hans verden. En dag vil Gud fuldende alt, hvad vi har gjort i Jesu Kristi navn. Den dag vil Jesus vende tilbage, og Gud vil bo hos os.

Kærlig hilsen
Thomas
Top Svar Citer
#26420 - 12/10/2018 20:17 Re: Lidt strøtanker ... [Re: Anonym]
ABC
Uregistreret

Hej Tikka

Det giver mening det du skriver - at der er tale om en fortælling i fortællingen. Men jeg finder nu denne fortælling i fortællingen forvirrende. Det virker som om officeren og hans folk står ved korset, så oplever de nogle ting rundt omkring, og går tilbage til korset og siger »Sandelig, han var Guds søn.«

Hvordan forstår du tingene? Hvor befinder officeren og hans folk sig henne? Hvad oplever de? Hvornår siger de »Sandelig, han var Guds søn.«

Kærlig hilsen

ABC
Top Svar Citer
#26422 - 12/10/2018 21:36 Re: Lidt strøtanker ... [Re: ]
Anonym
Uregistreret


ABC:
Citat:
Det giver mening det du skriver - at der er tale om en fortælling i fortællingen. Men jeg finder nu denne fortælling i fortællingen forvirrende. Det virker som om officeren og hans folk står ved korset, så oplever de nogle ting rundt omkring, og går tilbage til korset og siger »Sandelig, han var Guds søn.«

Hvordan forstår du tingene? Hvor befinder officeren og hans folk sig henne? Hvad oplever de? Hvornår siger de »Sandelig, han var Guds søn.«

Hvor befinder officeren og hans folk sig henne?
Der står jo, at officeren og hans folk holdt vagt over Jesus


Hvad oplever de?
De så jordskælvet og det andet, der skete –

Vers 45-50: Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: »Han kalder på Elias.« Straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke. Men de andre sagde: »Lad os se, om Elias kommer og frelser ham.« Men Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden.

Vers 54-56: Men da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde: »Sandelig, han var Guds søn.« Der var også mange kvinder, der så til på afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor.

Beretningen om officeren og hans folks viser, de troede, Jesus var guds søn modsat de andre*:

De andre*:
Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: »Han kalder på Elias.« Straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke. Men de andre sagde: »Lad os se, om Elias kommer og frelser ham.«


Hvornår siger de »Sandelig, han var Guds søn.«
Da der står var, må det være efter Jesus opgav ånden.


¨¨¨¨
Top Svar Citer
annonce
Side 118 af 130 < 1 2 ... 116 117 118 119 120 ... 129 130 >


Seneste indlæg
Træers skønhed
af Hanskrist
18/12/2024 15:12
Vigtige præciseringer
af somo
18/12/2024 01:01
Troens frihed
af Arne Thomsen
10/12/2024 18:51
Helligånden
af Anonym
10/12/2024 04:36
Spørgsmål
af Anonym
07/12/2024 02:29
Nyheder fra DR
Bankansatte blandt anholdte i sag om dok..
18/12/2024 15:58
89-årig mand fundet død i Frederikshav..
18/12/2024 15:57
12 års fængsel for at dræbe mand på ..
18/12/2024 15:13
Den franske højesteret har stadfæstet ..
18/12/2024 14:54
35-årig mand tiltalt for voldtægt af f..
18/12/2024 14:40
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Afrikanske metodister: Børn blev dræbt..
18/12/2024 14:00
Demonstranter blev ulovligt nøgenvisite..
18/12/2024 13:53
Danmark vil tage kontakt til det nye sty..
18/12/2024 13:45
Fransk-tysk EU-motor truer med at gå i ..
18/12/2024 13:45
Bankansatte er blandt sigtede i sag om d..
18/12/2024 13:29