1
registreret Arne Thomsen
823
gæster og
281
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#24594 - 23/01/2018 17:28
Re: Kristus-Ordet
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2060
|
|
Jeg indsætter mine svar med rød tekst.¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨¨ Arne: Du skriver: Ondskaben er ikke skabt, men valgt af de som vender sig fra Guds ånds ledelse. Mit svar: Jeg kan ikke se, at man kan vælge noget, der ikke i forvejen eksisterer. Mennesket har jo ikke evne til at skabe noget ud af intet. SVAR: Ondskab er som kærlighed handling.Du skriver: For mig at se, er der da forskel på tro og viden, hvis man kunne bevise Guds eksistens ville det jo ikke være tro. Mit svar: Enig - men der skulle jo nødig være konflikt mellem de to, for da er det jo total forvirring. Derfor må f.eks. astrofysik, det vi kalder Darwins lov, naturlovene i det hele taget o.m.a. efter min mening ikke være i konflikt med troen. SVAR: Hvis ikke videnskaben anerkender Guds eksistens, er der jo i dette alene en "konflikt" ...
… men jeg erindre, men kan ikke finde link – at "de" mener, vi mennesker kommer fra stjernestøv, og det harmonerer jo fint – syntes jeg – med det bibelen fortæller, at mennesket/Adam er skabt af jord.
Men nu kom vi jo ind på dette forhold – tro og viden – fordi du skrev:
Det er så her, jeg tænker på, om vi har overset - eller ignoreret - hvor lille og hvor ubetydelig en del af hele "skaberværket" vi jo ved fra vores naturvidenskab, at vi mennesker er, og at det måske derfor er urimeligt, at vi her i dette univers, forventer at skulle være dem, der først af alt elskes af Gud. #24570 - 22/01/2018 01:31 Til dette kan jeg kun sige, at den Gud - skaberen - der forkyndes i bibelen, har jo netop givet menneskene en særstilling, da vi – formoder jeg – er de eneste i hvis hoveder ordet Gud kan eksisterer og som derfor også er i stand til at prise ham.Du skriver angående om Guds Rige allerede er her: Det kan det jo ikke være fuldt ud, for så ville der jo ikke være ondskab. Mit svar: Det er jo her, jeg sætter spørgsmålstegn ved begrebet: ondskab. Du skriver: Det virker vrøvlet, at du har en íde om, at gudsriget er på jord alt imens, at du samtidig mener at: "vi mennesker måske er for nærsynede og egoistiske"
I Gudsriget er mennesket ikke egoistisk. Der vil alle elske Gud og næsten. Mit svar: Idéen er jo, at det, vi kalder "ondskab", måske er en illusion skabt af vores egoistiske nærsyn. Det er jo ikke just nogen ny ide - tænk bare på buddhismen. Den religion/filosofi finder jeg ikke vrøvlet, og det betyder jo netop, at Gudsriget ikke behøver at være noget hinsidigt - hvis blot vi "åbner øjnne". SVAR: Nu taler vi jo ikke om buddhisme, men kristendom, og da denne Gud er kærlighed - der skal tilbedes i ånd og sandhed - giver det vel sig selv, at når det ikke gøres vender man sig fra Gud og er derved ond, da man jo ikke lader sig lede af hans kærlighed, men i stedet af denne verdens fyrste der forblænder de ikke troendes forstand – i den forståelse kan man sige livet er illusorisk, men ondskaben er da fakta.Du skriver: Jamen Gud vender sig ikke bort fra sig selv, ville han gøre det, er han jo ikke kærlighed.
Det ligger også i forståelse, at vi skal elske næsten som os selv – elsker vi ikke os selv, kan vi ikke elske andre. Mit svar: Jeg er ikke uenig her. Du skriver: Det undre mig hvad det er, som tiltaler dig ved treenigheds dogmet, når du samtidig afviser andre dogmer og meget af skriften fra bibelen, samt eksistensen af den Gud bibelen forkynder?
Mit svar: Hvad du kalder "treenighedsdogmet" er for mig blot Faderens/Skaberens henvendelse til os i "kød" og i "ånd", som jeg mener at have erfaret er mulig at opleve. SVAR: Hvorfor tror du så ikke på eksistensen af bibelens Gud, som jeg husker, du har fortalt?De andre dogmer ved jeg ikke rigtig, hvordan jeg kan forholde mig til. Nogle af dem ser for mig ud som propaganda - opfundet af mennesker. Du skriver til sidst: Hvilken forestilling gør du dig, om det som du søger, og hvilken sandhed om Gud og dennes kærlighed tænker du på? Mit svar: Det er jo et meget stort spørgsmål. Noget af det har jeg vel allerede besvaret ovenfor, men når jeg forsøger at sammenfatte, må det vist blive noget i retning af dette: Hvad vi kalder Gud har skabt verden ud af intet, hvilket er umuligt for os mennesker at fatte - og endnu mere ufatteligt bliver det, hvis verden altid har været. Gud - tror jeg - elsker sit skaberværk - også den ret ubetydelige lille klode, vi kalder Jorden - og alt, hvad der er på den - herunder også os mennesker. I denne verden har vi mennesker mulighed for at holde fred med alt og alle - også os selv - i kærlighed, harmoni og lykke SVAR: Vil det sige, du tro på en anden Gud end den bibelen forkynder, og samtidig tror på: Hvad du kalder "treenighedsdogmet" er for mig blot Faderens/Skaberens henvendelse til os i "kød" og i "ånd", som jeg mener at have erfaret er mulig at opleve. ¨¨¨¨
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#24595 - 23/01/2018 17:41
Re: Kristus-Ordet
[Re: Arne Thomsen]
|
bor her
|
Registeret: 05/09/2015
Indlæg: 2060
|
|
Hej Tikka - Tilføjelse:
THOMAS EVANGELIET LOGION 113:
Hans disciple sagde til ham: ”Hvornår vil riget komme?” ”Det vil ikke komme efter forventning. De skal ikke sige: ”Se her!” eller: ”Se der!” Men faderens rige er spredt over Jorden, og mennesker ser det ikke.” LUKASEVANGELIET KAPITEL 17, VERS 20 OG 21:
V20 Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer, svarede han: ”Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; V21 man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! Eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer.” Hvad vil du sige med dette indlæg? ¨¨¨¨
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#24597 - 23/01/2018 18:51
Re: Kristus-Ordet
[Re: Tikka]
|
veteran
|
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 3416
Sted: Nørresundby
|
|
2 citater fra Arne om Gudsriget blafrer i vinden, og jeg har hele dagen været på nippet til at skrive som Tikka gør her: Hvad vil du sige med dette indlæg?-0-0-0- Begivenheden Kristus er her beskrevet af Arne (dog uden at han aner noget om det, fordi han ikke er fortrolig med teologiens nomenklatur i det 20 århundrede): Hvad du kalder "treenighedsdogmet" er for mig blot Faderens/Skaberens henvendelse til os i "kød" og i "ånd", som jeg mener at have erfaret er mulig at opleve. Dette er begivenheden Kristus ved mennesket Jesus ind i verden. Erfarer vi begivenheden Kristus (Guds Kærlighed Kristus), ikke bare som en enkeltstående flygtig erfaring/oplevelse, men som en lidt mere permanent ny væren og ny livskvalitet og ny virkelighed hvor Helligåndens ekstatiske livgivende nærværelse gør sig gældende så er vi i Kristus (og vi er Kirke på jorden). Denne nye væren og nye virkelighed i Kristus i kraft af Gud ved mennesket Jesus betegnes som KRISTUSVIRKELIGHEDEN (der om noget altid er kendetegnet af Helligåndens ekstatiske livgivende nærværelse). I stedet for KRISTUSVIRKELIGHEDEN kunne vi også sige: de nye skabninger vi er i Kristus Os som Guds børn Vores i Kristus væren Vores Kristusparticiperende eksistensforvandlende ny natur Vores nye liv i Kristus De nyfødte/genfødte mennesker vi er i Kristus eller bare KIRKE, det er nemlig at være KIRKE i verden Alt i kristendommen og i Nye Testamente og til en Gudstjeneste og i vi kristne menneskers liv har som omdrejningspunktet vores nye liv i KRISTUS = KRISTUSVIRKELIGHEDEN = de nye skabninger vi er i Kristus: Kristusvirkeligheden er den ny væren og nye virkelighed i kraft af Gud som Jesus bærer ind i verden (tiden og historien), det er inkarnationen evigheden i tiden, det er himmel og jord forenet, menneske og Gud forligt, etc der om noget er kendetegnet ved Helligåndens ekstatiske livgivende helbredende nærværelse i vores liv Kristus virker mægtig i mig siger Paulus og Kristus er livet for mig (eller siger han livet er for mig Kristus) og i slutningen af sit liv siger Paulus at han kun gider tale om det som Kristus har udvirket gennem ham Med det ovenfor i mente forstår vi hvorfor Albert Schweitzer kan sige: Den Paulinske KristusMystik er Kristendommens grundessens Det er alfa omega Alt drejer sig om dette ene Vores væren i Kristus Vores i Kristus væren At vi bliver iklædt Kristus At Kristus vinder skikkelse i os At Kristus virker mægtigt i os Alt drejer sig om vores mystiske væren i Kristus Paulinsk KristusMystik = kristendom Paulus beskriver så flot hvad Kristusvirkeligheden dækker over, hvad det betyder for os kristne at være i Kristus, at være KIRKE i verden Paulus beskriver så flot hvad det betyder at vi er nye skabninger, mennesker, i Kristus Er et menneske nysgerrig kunne vedkommende jo sætte sig ned og læse den verdenslitteratur flest mennesker kan citere udenad fra og som har inspireret flest mennesker nogensinde, men ikke mindst den litteratur flest mennesker har haft som formidlende deres livs turning point, store omvendelse, åndelige genfødelse, lad os nævne nogle: Markion; Luther; Albert Schweitzer; Rudolf Steiner; Paul Tillich; Karl Barth; David Suchet og endelig ingen ringere end selveste Hans-Kristian Hindkjær
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#24598 - 23/01/2018 20:22
Re: Kristus-Ordet
[Re: Tikka]
|
veteran
|
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
|
|
Hej Tikka.
Tak for dit svar om "KRISTUSVIRKELIGHEDEN".
Du anbefaler at læse hele kapitlet:
Længslen efter at være hjemme hos Herren v1 Vi ved nemlig, at hvis det telt, som er vort hus på jorden, brydes ned, så har vi en bygning fra Gud, et hus, der ikke er bygget med hænder, men er evigt, i himlene. v2 For mens vi er her, sukker vi af længsel efter at iklædes den bolig, vi har fra himlen v3 – så sandt vi da ikke skal stå nøgne, når vi er klædt af. v4 For mens vi bor i teltet, sukker vi besværede, fordi vi ikke vil klædes af, men klædes på, så det dødelige bliver opslugt af livet. v5 Og den, som har sat os i stand til det, er Gud, der gav os Ånden som pant.
v6 Så er vi da altid ved godt mod, og vi er det, selv om vi ved, at vi ikke kan være hjemme hos Herren, så længe vi har hjemme i legemet v7 – for vi lever i tro, ikke i det, som kan ses. v8 Men vi er ved godt mod og vil hellere bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren. v9 Derfor sætter vi en ære i at være ham til behag, hvad enten vi er hjemme hos ham eller ej. v10 For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt.
Forligelsens tjeneste v11 Da vi nu ved, hvad det er at frygte Herren, søger vi at overbevise mennesker, men vort liv ligger åbent for Gud, og jeg håber, at det også ligger åbent for jer, så I kan kende det. v12 Vi vil ikke igen anbefale os selv over for jer, men give jer anledning til at være stolte af os, så I kan have noget at stille op imod dem, der sætter deres stolthed i det ydre og ikke i hjertet. v13 For var vi ude af os selv, var det for Gud, og er vi besindige, er det for jer. v14 Thi Kristi kærlighed tvinger os, fordi vi har sluttet, at når én er død for alle, er de alle døde. v15 Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem.
v16 Altså kender vi fra nu af ingen rent menneskeligt. Og selv om vi har kendt Kristus rent menneskeligt, så gør vi det nu ikke længere. v17 Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! v18 Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste, v19 for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen. v20 Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! v21 Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham. På vej virker det underligt opstyltet og selvsikkert - og ukonkret: - "længsel efter at iklædes den bolig, vi har fra himlen" - "det dødelige bliver opslugt af livet" - "Er nogen i Kristus, er han en ny skabning." - "Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os."
Virker det overbevisende på dig?
M.v.h. Arne
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|