|
#20193 - 28/01/2016 01:32
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Hej Simon Og tak for link til lidt om fluernes verden i det høje lysegrønne svenske sommergræs ... og Søren Ryge :)) Altid dybt passionerede mennesker, han skildrer med allerstørste respekt og ro, ja og ydmyghed. Han får mennesker til at blomstre så mangfoldigt som en svensk sommereng :)) Se, så det går helt ned i fodsålerne Tænk, så det danser for dine øjne og find så de ord der forbinder.
***
Jeg ved et sted under høje træer, hvor solen aldrig når ned, hvor løvets dirrende skyggehænder åbner og lukker for himlens lys. Og træerne hvisker om fuglereder og brækkede grene og fodspor i græsset, og stemmer trænger ud fra det dybe, hvor drengene sidder i sorte huler og ryger og taler om bjørn og ulv.
Erik Knudsen... ja, og vi er jo godt på vej til tiden med både blomster og bier, græs og svirrende blomsterfluer. Sov godt og la' ord og drømme danse og forbinde RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (28/01/2016 01:38)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20194 - 28/01/2016 06:13
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Morn’ RM..
Ja det var jo noget småkravl lidt ovenover føddernes verden, men en både interessant og medrivende lille historie hr. Sjöberg fortæller, forøvrigt spiller småkravlet jo en temmelig stor rolle, når det kommer til stykket, dvs. udover vores besynderlige forhold til de små væsner over som under fodhøjde.
Det er helt rigtigt, det du skriver om Ryges karakter og arbejdsfacon/metode, der altid udviser en menneskelig vinkel til forståelsen af et historisk forløb, hvori livets forfald ofte belyses i sit helt naturlige og genkendelige leje, ind imellem med en smule romance på sukkertoppen, hvad vi jo rigtig godt ka’ lide. Men der ér jo noget æstetisk smukt over den naturlige forgængelighed, der vel også er en væsentlige del af kernen i hans programmer – en historie vi med rivende hastighed selv deltager i, om vi bryder os om det eller ej – og hvor barskheden serveres på en lidt mere tilgængelig måde.
Der er bestemt intet mærkværdigt over vores nærmest sygelige tilgang til en mere naturlig forståelse af livet, idet noget naturligt så sjældent optræder i de kulturformer vi vælger at skabe og befinde os i, ja selv boligformerne vi skaber, må helst ikke vise tegn på forgængelighed, for tiden ser vi tilmed exempler på hvordan det lægefaglige skal indskrives i unaturlige synteser og krav, svært forskelligt fra livet tættere på en naturlighed, exempelvis den Sjöberg og tager jeg ikke meget fejl, også den Søren Ryge har valgt at omgives af. Ja det varer ikke længe før vi ser foråret spire så småt omkring os, det er jo altid en særlig tid der præger manges humør ;) Det er godt der stadig findes mennesker med naturinteresser i DR, så det hele ikke ender i fiktion og reklamer præsenteret digitalt – i den forbindelse er det ikke godt at vide hvad de såkaldte politikere mon har forestillet sig, men der findes jo mange mennesker helt uden interesse for deres digitale fis og ballade, og som derfor slet ikke vil kunne se tv fra og med februar, men som sikkert stadig forventes at skulle betale den snart endnu større licens. Men det er vel heller ikke særlig interessant, det blir sikkert deres egen hovedpine. Ak ak!
Nå, godmorgen og dag til dig – fint lille digt fra Knudsen for øvrigt ;)
mvh Simon
Redigeret af Simon (28/01/2016 06:18)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20198 - 28/01/2016 20:49
Re: Mellemrummet
[Re: Simon]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
|
|
Hej Simon Ja, havde jeg ikke allerede fået, så har jeg i hvert fald nu erhvervet mig helt firkantede øjne (¤ ¤) :)))) Tre hele døgn har jeg brugt (og det næsten uafbrudt) til at fordybe, ja næsten begrave mig i de seendes TeleVision-verden. Jeg har nydt at pejle mig rundt på må og få og det ud fra de bedste indskydelser og associationer. Det ene efterfulgt med et bindeled til noget andet. Bindeleddet til en ny fortsættelse, og derfra til en ny åbning og herfra til den næste fortsættelse og åbning. Fortsættelse og åbning, ja, nytårsfortsæt og åbning og ikke noget med nytårsforsæt :)) Jørgen Leths daglige middagsprogram har været til stor inspiration for mig. Jeg holder virkelig meget af den mand, netop for hans åbenhed og ærlighed, og fordi han står ved sig selv, sine passioner og derved også det modsatte. Man er ikke på noget som helst tidspunkt i tvivl om, hvad han mener, og hvad han står for. Man skal ikke først trille emnet ind over et oversættelsesprogram for at få det oversat middelmådigt på Googlemanér. Jeg er helt trist, fordi det i dag gik op for mig, at det i morgen bliver det sidste program i denne her udsendelsesrække. Han og hans stemme har været min daglige vitaminindsprøjtning inden et veltrængt middagshvil :)) Han har pæret godt og grundigt op i mine fordomme om dette og hint, sat nyt lys ind over mennesker og situationer, som jeg før har tænkt forbeholdent om. Det er ikke, fordi jeg er enig med ham i alt, slet ikke. Men det får min sjæl til at falde til ro og mig selv til at træde frem i ro og ligefremhed. Og så får han livsnyderen frem i mig, og egentligt nok også livs-yderen :)) Hvis du på et tidspunkt får lidt tid i overskud, så ta' et kig på denne video i to dele https://vimeo.com/16880972 (½ time) https://vimeo.com/16881860 (½ time) ... og derefter helt naturligt efterfulgt af denne her, manden uden så mange tænder i munden, men med en varm og meget, meget levende gnist i øjnene ... og jeg er totalt solgt til stanglakrids og øjengnistren :)))) http://filmcentralen.dk/alle/film/rukov-pa-sporet-af-den-tabte-tid (en hel time) ... og så lige Knudsen som prikken over i'et Måske kan vi kun tackle virkeligheden hvis vi tar den med kunst Et favntag på scenen kan starte lidt forundring En ond mand i en god B-film rejser spørgsmål Kanhænde vi skimter omrids, muligheder Et skilderi sætter i gang En sang skynder på Uden kunst kom vi måske ikke ud af flækken.
***
Mit værelse er udsigtspost og nervecenter. Herfra skal jeg sgu nok observere fremherskende kriser og tendenser og sætte et og andet i gang som trækker i den rigtige retning eller noget i den retning – Mange er opmærksomme på en masse løjerlige detaljer rækker fingeren op og råber: Jeg ved det! – i TV og får tildelt præmie af folk der ved endnu mer besked om dit og dat og smedens kat, indsamlere af løsøre afrettere afrettere ser ikke dynamikken for bar droscher kvitter springet til fordel for fintælling af sutsko ... Jeg må le. I mit værelse.
Herfra en hilsen til dig og forårssolen RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (28/01/2016 21:16)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#20199 - 29/01/2016 10:33
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM…
Ja man er jo lige ved at sige gomorn’, her hvor lyset kun langsomt bryder igennem, men for nu på Camus’sk vis at falde ud i det, ku’ jeg nu godt tænke mig at høre, hvad det så ér du her og dér ka’ være uenig i, i de refleksioner du hører fra henholdsvis Leth og Rukov? Der er i Rukovs filosofiske tilgang til livsforholdet anelser der hurtigt får én til at tænke på flere historiske personligheder, bl.a. en Camus, hvorved en livslang arbejdsproces bevæger sig mod en selvstændighed med en vis mængde mod, som netop kontrasterer den planmæssighed så stor en del af samfundslivet jo fungerer ved, ja man ka’ ligefrem sige at Rukov tog ”livets øjeblikke på sig” og var tilstede i det der omgav og påvirkede ham, altså brød med det forventnings- og planmæssige, der truer med at isolere mennesket i forskellige forhold.
Jeg mindes især hans enorme glæde over Proust’s ”På sporet efter den tabte tid”, som han jo elskede langt ud i følelsen af selv at befinde sig på sporet efter noget ikke helt klart defineret, men hvor netop springet indebar, at han måtte falde ud af noget, for altså at indgå i noget. Han skrev en del om værket, det ligger sikkert et sted på nettet, for det gør de jo, tingene. For øvrigt er det morsomt at slå ham op i Wikipedias Pixibog, hvor det eneste væsentlige der åbenbart slog personen der skrev om ham, var at Mogens Rukov havde modtaget nogle priser men var en mand der insisterede på at ryge hvor som helst – man sidder jo næsten tilbage med fornemmelsen af, at nu ér omsider denne tandløse bidende fabulerende ryger da omsider væk fra det herlige røgfrie rum, at planen fortsætter ufortrødent og politisk korrekt, helt i skattevæsnets moralske ånd; her må der gerne hostes!
Jeg forstår så godt din glæde over de levende øjne, han så jo netop godt, var helt sin egen, hvilket Leth jo på sin side også ka’ siges at være – også han måtte jo flygte fra medierytternes rygflåen, men havde heldigvis en base udenfor små selvretfærdige skråleres rækkevidde, og skriver i øvrigt selv pragtfuldt levende, som den dygtige poet han er. Også jeg synes Leth er et herligt menneske, og netop fordi han fremstår som et menneske, midt i al den tvivl som livet nu engang byder os. Så tak for en fin time for ørerne – og ja, middelmådighed er der meget af, landet er jo efterhånden nærmest sovset ind i den, desværre..;)
Bedste hilsner.. Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|