P.s.

Et kærligt gensyn

https://www.dr.dk/tv/se/soeren-ryge-tv/soeren-ryge-2014-2/soeren-ryge-praesenterer-fluemanden#!/07:56

Hej i natningen RM..

Bare et par ord ovenpå aftenen, med tak for de herlige billeder, for netop kommunalvalg får velnok en del til at tænke lidt tilbage, og minder jo i mangt også meget om evolutionsbiologi: If you scratch my back, I’ll take a ride on yours, hvis man da ikke ligefrem flår hinanden helt i hungeren efter et levebrød som politiker, ja tankevækkende billeder som det frugtbare had titter sgu’ nærmest frem helt af sig selv:

Man spytter efter snylterlænget,
og øjne mødes had mod had.
Et øjenpar af hunger flammer,
et andet glor tilfreds af mad.

Og nu vi er ved Halfdans sigende og fremdeles smukke billeder, er der jo intet som linjerne fra farmand Rasmussen der i frygt for at gro til i et hektisk voksenliv, udviser et knugende behov for barnets vidunderlige blik på sin omverden – man må jo også tit krumme tæer over politikeres syn på børnene som var de en erhvervspolitisk ejendom:

Jeg lånte dine øjne.
Du brugte dem jo ikke.
SÃ¥ gik jeg ud i natten
og gav mig til at kigge.

Her leger den pragtfulde Ove Abildgaard med verden:

Det kimer under himlen
som af fjerne vækkeure,
skovens træer strækker sig
endnu morgensure .

Og vintersæden løfter
sine tynde spirearme
op igennem mulden
der er dampende af varme.

Men højt i luften over
engens grønne hegn
dirrer lærken op og ned
som et lille nodetegn.

Snart vil nye toner lyde
nattegalen komme
og våren springe ud
af solens æggeblomme.

Man er solgt…

mvh & nat-nat
Simon
P.s.: I dag var der tidspunkter hvor jeg ventede at se hvide fnug nisse rundt i luften, men det skete ikke, suk! ;)

P.s.:

Vinteraften i Gamla Stan

Snesort himmel mellem tilbageholdte gavle
Under en gesims på Ôsterlånggaton
hænger en istap i legemstørrelse
Udfra den omvendte kegle
gror mindre lemmer af og istrevler

Hernede står vi stille
med hver sit varme blod
Over os frost-alrunen
rummets kolde rod

Vi må skynde os hen
i »Den Gyllene Friden«

*

Helhjertet hyldest til HALFDAN
Til Halfdan Rasmussen 70-Ã¥rsdag

Man siger en sund latter
forlænger livet
Holder det stik
har du størstedelen af skylden
hvis vi om få årtier
blir en nation af livslystne oldinge.

Men hermed er næppe det halve sagt
om smerten bag ord der befrier
om lysets rødder i mørket.

Du gamle tabnkesvinger
du unge ordforynger
talsmand for de små
på kant med smålighed.

Hos dig går barnet hånd i hånd
med Sokrates og finder
det velkendte nøjagtig så forunderligt
som det egentlig er
og meget blir mindre forgæves.

Det uendeligt store blir li’så
reelt som det der er småt.
Og omvendt: hvor du sår radiser
gror stjernebilleder godt.

Du er det modsatte af en statue
nemlig på alles læber.
Så hvorfor nøjes med at opkalde
en vej
en boulevard
en tilfældig færdselsåre
efter dig.
Hvorfor ikke hele Halfdanmark!

- Benny Andersen.

mvh
Simon - som synes følelsen 'våd nisse', snart må stives af under snefnug! ;)

Hej i nattehjørnet

Jeg tror, jeg længes ligesom dig efter bare et lillebitte hvidt drys fra oven. Det ville gøre godt og glad. Vi må boltre os i sneen her i mellemrummet, danse lidt skøjtedans og snevals i sneord lige indtil det forhåbentlig meget snart også bli'r muligt. Sne sne, kom nu snart, vi har ventet længe, vi vil ud og boltre os på de hvide enge ... :)))

Her vil jeg byde op til en stille dans i natten med Morten Chemnitz' sneord og vinterlige digte:


Der er kun en let vind nu i de bladløse træer.
Det mælkede hvide i horisonten i den ellers
blå himmel. Vinteren i den
gennemtrængende frost.

Vinteren over vandet og i det lysere blå over.
I måden dagen begynder med solen mod
muren i gården og kulden fra gaden.

I vinteren med vinterens sollys henover.
Over for havet.

***

Over husene som kaster lyset tilbage.
Solen i de lange flænger i de lette flader af let is.

I isklumperne i solen solen.

***

I de tynde vinterstængler lavt over jorden den lette sne.
I skylaget og under krattet inden havnen.
Sneen i det hårde vintergrønne også.
Som et tyndt lag udenom.
Det hvide som ligger i barkens hulninger.

***

Det første af dagens tætte gule løftet mod dagen.
Den tunge dug i solen om morgenen med græsset.
De sidste tjavset hvide blomster ind mod muren.
Selv i solen det voldsomme alene.
I bladene foran.
Den gule raslen lidt dæmpet igennem
I de høje og bladløse træer.
Det hvide hvidt i det matgrønne og grå.

***

Krusninger i barken af det mindste blå. Og foran havet.
Det gule og næsten vintergrå græs.
De sorte meget tynde grene som hænger mod jorden.

Et spinkelt mørke mod det klare dagslys.
I græsset.


Nisseligst og i valsetakt
RoseMarie

Morn’ RM..

Jaaa, med kun 31 dage til grøden, la’ os da få lidt sne på næsen! ;)
Den lille fine skøjtebane foran Frb. have, stod i aftes helt tom for sneglade nissehuer, der ellers nok plejer at nyde muligheden. Julesneen må vi som du sir, tænke os til, far til fire i sneen er vist historie. Haven er et nydeligt sted at gå mave, hvis man altså ka’ komme forbi renderiet af joggemåse! ;)
Her lidt til øjnene: https://www.youtube.com/watch?v=kmjJdrqeC0g

Nisseligst
Simon