Hej Simon

Når du nævner og citerer Lars Norén, så gik min allerførste tanke til en dansker med nogenunde samme mod til modigt og frimodigt at sætte sig op mod bourgeoisiet og dens dannede og småborgerlige adfærdsnormer og -regler ...

Poul Henningsen besad jo præcis det samme mod til at sige tidsånden og småborgerligheden imod, og det blev set, hørt og opfattet som kulturradikalisme for og imod samtidens væsen. Og her er det så, hvad Lars Norén igen ta'r afstand fra ... helt den samme kulturradikalisme, som Poul Henningsen opstod i og af.

Nyt er det, nyt bli'r det, men dét, der er dødsens, ligger lige for og tæt nok til at få overtaget ... ? Eller hur ...?

Nytaarsønsker.

Det gamle Peter Lieps, der brændte!
Det brænder nok igen for tredje Gang,
for Straatag staar saa skønt til Skovens Hang.
Saa nu véd Værten. hvad han har i Vente.

Men vores vidt berømte Pulterkammer,
hvor stille Dyssenisser er paa Spil
og støver Landets Fortid af og til -
hvad om det holdt sit Ord og gik i Flammer?

Hvis gamle Grundtvigs sure, smukt omvendte,
tredelte Skæg med Fuglereder i,
et Mæle over baglæns Føleri,
hvis det nu altsaa ganske stille brændte?

Hvis Stadens skønne klassiske Arrest
nu holdt sin velfortjente Afskedsfest,
saa fik vi møget Kunst- og Duemøget ud,
og C. F. Hansens hovne Aand blev røget ud?

Nu er det ingen Risiko at være Præst -
der var engang, da Baalet var en Fest.
Tænk alle frie Prækener med Modeslang
og øverst Hr. Ricard! - Det brugte man engang.

Vist saa, de svandt, de Satans Barndomsdage,
og blindt vi elsker alt, som smuldrer hen!
En sød, men falsk Erindring er tilbage -
Oh! lad os ogsaa ta og brænde den!

Lad brænde alt, hvad der er smukt og sødt og skønt!
og rødt og hvidt og lyseblaat og lysegrønt!
og Xylofon og Solnedgang og Damesang!
og Guds Natur og Rundetaarn og Dannevang!

(Nytaarsønsker, Kritisk Revy nr. 4, 1928)

***

Tilgi jeg sir et letsindigt ord.
Det er klogt, at De forstår det straks.
Bare en hyldest til denne jord,
for vi har jo kun den samme slags.
Verden har nu hadet mer end nok.
Vi kan kun besvare med at elske.
Selv i den jordiske kærlighed
findes våben mod et ragnarok.
I dit korte liv
er hver time dyr,
hvert sekund et dyrt sekund.
Du glemmer vel ikke, at årene ryer.
Se på dit ur:
Viserne flyer.
Hold dig vågen ven.
Vores lille liv
sluttes inde af en søvn.
Vi er af samme stof,
som drømme gøres af:
det store tomme rum.

Alle som påstår, der findes mer,
gir os veksler uden underskrift.
Mensket har dyrket en hob ideer
som erstatning for naturlig drift.
Enkel er din skæbnes smukke lov:
Hvert atom forlanger, du skal leve.
Mensket blev menske i kærlighed
gjort i elskov - ja det blev vi dog.
I dit korte liv
er det meste spildt.
Tænk igennem punkt for punkt.
Bedøm du det selv og bedøm det kun mildt:
Håndtryk blev glemt,
chancer blev spildt.
Hold dig vågen ven.
Hvorfor sove nu
i den lyse sommernat ...
Det haster med det kys.
Den kommer, før du tror,
den drømmeløse søvn.

***

Man binder os på mund og hånd

Gribe efter blanke ting
vil hvert et lille grådigt barn.
Binde andre med en ring
gør man som helbefarn.
Tænk hvor har man stået tit
og delt et vindusparadis.
Helle, helle det er mit!
Og livet går på samme vis:
Man binder os på mund og hånd,
med vanens tusen stramme bånd,
og det er besværligt at flagre sig fri.
Vi leger skjul hos en, som ved
at skærme os mod ensomhed
med søde kontrakter vi luller os i.
Kunne vi forbyde de tre ord: jeg lover dig
var vi vist i kærlighed på mere ærlig vej.
De ord, vi svor med hånd og mund,
de gælder kun den korte stund,
til glæden er borte og alting forbi.

Kærlighed og ægteskab,
hvad kommer de hinanden ved?
Kærlighedens tomme gab,
til kæben går af led.
Elskov er den vilde blomst.
I gartnerhænder går den ud.
Skærmet får den sin bekomst,
men blomstrer hedt i storm og slud.
Man binder os på mund og hånd,
med vanens tusen stramme bånd,
men ingen kan ejes. Vi flagrer os fri.
I alle kærtegn er en flugt
de røde sansers vilde flugt
fra pligternes tvungne fortrampede sti.
Du må ikke eje mig. Jeg ejer ikke dig.
Alle mine kys er ikke ja og ikke nej.
De ord vi svor med hånd og mund
de gælder kun den svimle stund,
det netop er kysset fra dig jeg ka´ li.

Møde hvad der venter os,
og ingen vé, hvordan det går.
Bære skæbnen uden trods,
hva der så forestår.
Glad ved hver en venlighed,
men uden tro, at det bliver ved.
Søge fred, i det vi véd,
at vi har ingen krav på fred.
Man binder os på mund og hånd,
men man kan ikke binde ånd,
og ingen er fangne, når tanken er fri.
Vi har en indre fæstning her,
som styrkes i sit eget værd,
når bare vi kæmper for det, vi ka li.
Den, som holder sjælen rank, ka aldrig blie træl.
Ingen ka regere det, som vi bestemmer sel.
Det lover vi med hånd og mund
i mørket før en morgenstund,
at drømme om frihed blir aldrig forbi.

Poul Henningsen

I enighed om det, at enhver aktivt må ta' og ha' mod til at vælge et liv, hvor et VI kan gro på hin anden i stedet for at gi' sig hen til småborgerlighedens dødelige hellighed.

Sommersol og liflige frie luftninger til dig ind-under-vingernes-løft
RoseMarie

P.s.

"I denne den værste af alle tider, i den bedste af alle verdener, tror jeg, digtningen har en stor mission. Netop fordi den er så totalt unyttig, er den det nyttigste af alt. Poesien genopretter legens værdighed. Alt for længe har vi forrådt vor barndoms sandkasser. Der leges for lidt i verden, derfor er freden blevet hjemløs. Fornægter vi snurretoppen, får vi bomben i stedet for. Fornægter vi sjippetovet, er vi hjemfaldne til knutten. Jeg tror på den hellige, almindelige leg, jeg tror på poesien. Kun den kan genskabe mennesket i Guds billede."

***

Å møte et barn i blikket
Er mer enn et møte med vår;
Det er som å dra på en reise
Tilbake titusner av år.
Og ikke bare finne
Sin egen barndom på ny
Men artens famlende barndom
I tidens morgengry

***

Den riktige bok er en havegrind
til et land du får sjenket som gave
For enhver står den åpen! Enhver kan gå inn
og bli gjest i en eventyrhave.

De skjønneste planter, hvis blomster er ord,
står stille og gror her i haven.
Her er det bokstavenes trollmenn som bor,
og svinger med ord-tryllestaven.

En bok er en rikdom, en bok er en venn,
og kan vel ditt vennskap fortjene,
for han som har lært seg å lese i den,
blir aldri på jorden alene.

André Bjerke

***

For din skyld bru’r jeg brusende skørter
For din skyld er jeg pigelig, sart og koket
For din skyld skal jeg hver gang erobres
For din drøm er at tæmme mig, svage og bly
Mens jeg tappert gør modstand
Hver gang skal det være som dengang
Hver gang jeg vil gi’, vil du hellere ta’

Men min drøm er at elske i venskab
Jeg er træt af min kvindelighed
For den bli’r du så bredskuldret af
Jeg syn’s ikke om mænd, der er mænd
Men om mænd, der er menn’sker

For din skyld er det slut med komedien
For din skyld er det tid at ta’ maskerne af
For din skyld gør din elskede oprør
Jeg er ikke dit bytte, men ligemand
Menn’ske, jeg si’r det for din skyld

For ellers glider jeg

***

Der blev hvisket i et selskab.
De har hørt det på en trappe.
De var sikkert selv til stede,
da historien blev fortalt dem,
og de leder sand'lig ikke af forbening.
De har længe anet Deres,
men De hader alt om sladder,
De har været loyal og tiet,
men nu går den ikke længere,
under hensyn til den offentlige mening.

Denne mening er en afgud,
som er helt bekvem at dyrke...
bare aldrig mene noget,
som de andre ikke mener,
altid ryggen fri og hånden klar til stening.
Næst måned vender vinden,
hele horden vender ho'det:
"Gud var rygtet ikke rigtigt?"
og den stenede bli'r hyldet,
af den offentlige vendekåbemening.

Det er god moral, at nærved
skyder ingen hul i dyden..
al salonens lummerlider,
som kan sysles med i kroge,
fandt med alle gode sæder sin forlening.
Men hvis kvinder kæmper ærligt
for en ny moral i tiden,
hvor man mener, hvad man siger,
hvor man lever, som man tænker,
skal de dyppes i den offentlige mening.

Vi skal alle tro på folket,
på det store og det bedste;
mange gange har de mange
banet brede nye veje
og forbedret slægtens vilkår i forening.
Men så snart et bål skal brænde,
må der også dannes slagger.
Alt det skidt, der bli'r tilbage,
hver gang vi kommer sammen,
er den hellige og offentlige mening.

Det er ikke mer' moderne
at man brænder sine hekse.
Ak, men ve, den arme pige,
som af rygtets hjul bliver slynget
ud i sladderens yderste forgrening.
Det er tilladt at et mandfolk
render på bordel og drikker,
men et kvindfolk, som er fræk nok
til at elske ham hun elsker
går til helvede i den offentlige mening.

Denne offentlige mening...
Det er ikke Dem jeg mener!
Det er ham til højre for Dem,
eller også ham til venstre,
som så prompte ordner stadens forurening.
Høje hellige moralske
fine folk og samfundsstøtter,
brave borgere og venner.
I som altid vasker hænder....
Tag og rend mig i den offentlige mening.

Poul Henningsen

Mojn’ RM..

Lidt mer’ Norén til morgensangere i pyjamas:

Måndagen den 1. oktober
Snart tis att betale hyren
2.400 kronor o jvartalet, om det inte blir dyrare nu när
jordens olja sinar
Idag har jag skaffat sömntabletter
Mogadon, 5 mg, 1 tablet till natten
inringt till apoteket Påfågeln om hörnet
Imorgen blir det twå
– Det är min matvecka,
jag lagar kycklinggryta med vildapelgele
När vi dricker portern därtill tänker jag
på gamla männen som en gång satt
på parkbänkarna, besjunga i en underbar sånd av
Paul Simon
”A newspaper blown trough the grass
Falls on theround toes
On the high shoes
Of the old friends.
Old friends,
The old men
Winter Companions
Lost in their overcoats”
Hur de öppnar flaskan försiktigt
som man drar plåstret från ett sår
Sitter på parkbänkarna och huttrar
med ögon som gamla hästar som drar timmer genom skogen


Jag har somnat framför grammofonen
Bix Beiderbecke spelar än
och någon sjunger “Just Imagine“
Min hustru, ett jävla namn
på något så sälvständigt,
står i dörren med naken kropp, hand
av regndroppar, rosentörnen,
jord, rötter
Det är en underbar morgon


Hemmet är höst
Stolarna elektriska
På borden står skålar av jord
Regnet faller
Jag har inget minne av verkelig död
Hör du mig? Jag skiljer dig från de döde.

*

Livets forlængelighed så vakkert registreret, som et første morgenlys i søen:

Ljuset står bladstilla
i trädet där abboren hänger
flämtande utan liv

Trasten sjunger ännu
där den flugit fast
i ljuset

- Lars Norén.

Ja, der har altid været fokus på "nattens digter", og man ka' finde mange tilsvarende exempler, men særlig udgivelsen af den noget særprægede En dramatikers dagbog gjorde sit. For mig er det stadig prosaen samt tidlige og senere digte, der betyder noget.

mvh & ha' en fin dag..;)
Simon

Hej Simon

Norén er skøn i al sin dobbelthed lige fra hans lyseste poesi til mødet med den mørke dagbog og det at kunne se sine egne mørke sider i øjnene ... for deved at kunne følges med både dem og sig selv igennem dagen og vejen.

Jeg ved godt, at det ikke huer dig, når jeg nævner det forbudte og forhadte DR. Men det vil jeg altså blæse på, for i aften har jeg nydt Søren Ryges havevandringer med skønne tilbagekig og med det en fastsættelse af DR's værdi.

Uti vår hage där växa blå bär.
Kom hjärtans fröjd
Vill du mig någe', så har du mig här!
Kom liljor och aquileja,
Kom rosor och salvia,
Kom ljuva krusmynta, kom hjärtans fröjd!
Fagra små blommor där bjuda till dans.
Kom hjärtans fröjd
Vill du, så binder jag åt dig en krans!
Kom liljor och aquileja,
Kom rosor och salvia,
Kom ljuva krusmynta, kom hjärtans fröjd!
Uti vår hage finns blommor och bär,
Kom hjärtans fröjd
Men utav alla du kärast mig är!
Kom liljor och aquileja,
Kom rosor och salvia,
Kom ljuva krusmynta, kom hjärtans fröjd!


... og til denne skønne stund med endnu mere DR-kiggeri og varmt smileri ;)

https://www.dr.dk/tv/se/bryllup-begravelse-og-dab/...else-og-dab-1-2

Smilende hilsner med glimt i øjet
RoseMarie

Hej RoseMarie og Simon

Jeg er en underlig fætter - djævel og engel på samme tid - slet ikke til at stole på sikke et liv, men det opvejer i til fulde - gode mennesker - som bare har styr på tingene der er måske ikke meget digt over dette, men jeg kan nu godt lide ham:

https://www.youtube.com/watch?v=btPJPFnesV4

Jeg kunne være blevet verdensmester i alt - mere eller mindre - men jeg faldt på vejen og det betaler jeg for, men jeg er fortrøstningsfuld - hvor galt kan det gå der er ikke meget digt over dette og jeg havde ellers tænkt mig at holde mig væk fra jeres tråd, men...

Hvorfor kan jeg ikke digte - jeg kan så meget, men digte - det kniber det sgu lidt med vi må snart holde en fest for Arne og Co

https://www.youtube.com/watch?v=I_izvAbhExY

https://www.youtube.com/watch?v=FeaMJRahv5c

Namaste