1
registreret Arne Thomsen
813
gæster og
202
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#28517 - 07/11/2019 12:44
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM..
Her mens sneen hænger i mælkehvide negle og man ikke rigtig kan nisse sig op, endnu, selv om der er x dage til jul og Jesper Klein er væk – hvad der har betydet pladder af en julekalender, end ikke Søren Ryge kan lægge plaster på – har vi dog stadig den stille ordmusik, eller, er det mon en tung fuga? Under alle omstændigheder, her et forspil af Shelley:
For love, and beauty, and delight, there is no death nor change: their might exceeds our organs, which endure no light, being themselves obscure.
Efter Heaney
uden seng eller bord har jeg mørke dage i vente i frosne huler og fygende sne
is skuret af vinden valne skygger af vækket sol i ly af det eneste træ på højsletten
skræmmende dyrestier regn der ikke vil standse jeg er den første der træder i det grå frysende græs
jeg klatrer op i passet hvor tyrene brøler skoven står omkring mig med sin lyd af ny brænding
hvor jeg end går sweeney med de smalle hofter stønner det knuste hjerte i min ravende slidte krop
Fremviseren klaprer med sine lysende luffer i afskedens bibliotek
Dag for dag håndskrift i hæfter og så på maskinen flytte rundt
som om ingenting var sket og det var for længe siden
Udsigten hver dag den samme som om jeg bare kunne tage telefonen dreje centralen og ringe til Breton
Det kan ikke bare smides i et hul også hullet skal bæres videre det forsvinder ikke
Absolutter, naturen, howl vildere sax og i finere sødere smukkere hæfter skrive grimmere og grimmere forbi det skønnes akademiske idioti
som græsset, nælderne, den vilde rose der skyder sine blomster ud midt i grantræet som natten fuld af lys
hvor ræven vandrer til den rejser sig af mørket som et daggry og labber fuglefrø af fuglenes junge
Journalisten og digteren er de frieste højeste fugle i skriften
Simple beskrivelser af ting der er: Blomsterne i deres potter: Den røde ny i den sorte muld,
et kinesisk stempel mod himlens blå.
no road her John Clare
Det er fuglene der med deres stemmer, skingre og skurende, fint rustne og rørstrømske peger på ræven, havens rovdyr, hvis lugt af jungle hænger i morgenens tåge.
Der er ikke nogen videre tro på, at noget andet vil ske, men det gør egentlig ikke noget.
Et barns skælvende jazz river lyset ud af dødsdommens væg
Billeder der ikke er metaforer. Bare billeder.
Det konstruerede er fjenden, det der opfylder forventningerne. Ikke gøre som jeg synes, som jeg har lyst til, ikke opfylde krav og ikke stille dem.
Ikke acceptere, ikke protestere.
Konkrete billeder af noget der findes og sker. Ingen tilstand, ingen stilstand. Din undertrøje på snoren uden for mit vindue Hvordan skal jeg vide om ribsbusken er der.
Væv, slør, fortæpper, bagtæpper.
Ikke hvad det ligner, men at det er. Ikke hvad det er. Det er det, vi taler om, mig og mig, digtet som redskab og instrument, som kuffert kiste, blomst.
Vær dig selv. Det kommer til at gå den ene vej, og det kommer til at gå den anden vej, alene eller sammen med andre i en større sags tjeneste eller ej
(til Yu Jian)
- Peter Laugesen, Brev til en maler, 2016.
mvh Simon P.s.: Efter at fjolserne også fik ødelagt Kgs. Nytorv, sidder man nu i kælderen på hjørnet og vædder om, hvad de mon næstefter finder på – man, som på hjemturen altid runder andre hjørner. Engang sad Schade dernede og vædede sine sko på at det var månen der var fuld! Ak, hvor skal nu studenterne danse i måneskin, ville han ha’ sukket. Når min onkel omkring midnat kom ud fra teatret, på det andet hjørne, ku’ han godt finde på at sætte sig på en af bænkene bænk og hvile skroget i stedets gamle historie. Han ville nu ha’ rystet på hovedet over fjolsers historieløshed, og taget bussen hjem.
Jah, godnathistorien har mange sprog og nuancerede stemmer, og den svenske er bestemt ikke den værste af slagsen, man er bedaget..;)
Redigeret af Simon (07/11/2019 12:47)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#28529 - 09/11/2019 14:27
Re: Mellemrummet
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
|
|
Hej RM..
Ja, her hvor sneen hænger i mælkehvide negle og man ikke rigtig kan nisse sig op, må vi bade i ordmusik og tørre øjnene efter forspillet af Shelley her:
For love, and beauty, and delight, there is no death nor change: their might exceeds our organs, which endure no light, being themselves obscure.
Efter Heaney
uden seng eller bord har jeg mørke dage i vente i frosne huler og fygende sne
is skuret af vinden valne skygger af vækket sol i ly af det eneste træ på højsletten
skræmmende dyrestier regn der ikke vil standse jeg er den første der træder i det grå frysende græs
jeg klatrer op i passet hvor tyrene brøler skoven står omkring mig med sin lyd af ny brænding
hvor jeg end går sweeney med de smalle hofter stønner det knuste hjerte i min ravende slidte krop
Fremviseren klaprer med sine lysende luffer i afskedens bibliotek
Dag for dag håndskrift i hæfter og så på maskinen flytte rundt
som om ingenting var sket og det var for længe siden
Udsigten hver dag den samme som om jeg bare kunne tage telefonen dreje centralen og ringe til Breton
Det kan ikke bare smides i et hul også hullet skal bæres videre det forsvinder ikke
Absolutter, naturen, howl vildere sax og i finere sødere smukkere hæfter skrive grimmere og grimmere forbi det skønnes akademiske idioti
som græsset, nælderne, den vilde rose der skyder sine blomster ud midt i grantræet som natten fuld af lys
hvor ræven vandrer til den rejser sig af mørket som et daggry og labber fuglefrø af fuglenes junge
Journalisten og digteren er de frieste højeste fugle i skriften
Simple beskrivelser af ting der er: Blomsterne i deres potter: Den røde ny i den sorte muld,
et kinesisk stempel mod himlens blå.
no road her John Clare
Det er fuglene der med deres stemmer, skingre og skurende, fint rustne og rørstrømske peger på ræven, havens rovdyr, hvis lugt af jungle hænger i morgenens tåge.
Der er ikke nogen videre tro på, at noget andet vil ske, men det gør egentlig ikke noget.
Et barns skælvende jazz river lyset ud af dødsdommens væg
Billeder der ikke er metaforer. Bare billeder.
Det konstruerede er fjenden, det der opfylder forventningerne. Ikke gøre som jeg synes, som jeg har lyst til, ikke opfylde krav og ikke stille dem.
Ikke acceptere, ikke protestere.
Konkrete billeder af noget der findes og sker. Ingen tilstand, ingen stilstand. Din undertrøje på snoren uden for mit vindue Hvordan skal jeg vide om ribsbusken er der.
Væv, slør, fortæpper, bagtæpper.
Ikke hvad det ligner, men at det er. Ikke hvad det er. Det er det, vi taler om, mig og mig, digtet som redskab og instrument, som kuffert kiste, blomst.
Vær dig selv. Det kommer til at gå den ene vej, og det kommer til at gå den anden vej, alene eller sammen med andre i en større sags tjeneste eller ej
(til Yu Jian)
- Peter Laugesen, Brev til en maler, 2016.
*
mvh & nisselig weekend.. Simon P.s.: Efter at fjolserne også fik ødelagt Kgs. Nytorv, sidder man nu i kælderen på hjørnet og vædder på hvad de næstefter finder på – man, der på hjemturen runder andre hjørner, ligesom Schade, der engang sad dernede og vædede sine sko på, at det var månen der var fuld. Ak ja, hvor skal nu studenterne danse i måneskin, ville han ha’ sukket… Når min onkel omkring midnat kom ud fra teatret, ku’ han finde på at sætte sig på en bænk og hvile sig på stedets gamle rødder, nu ville han ha’ rystet på hovedet over tossers historieløshed, og taget bussen hjem.
Redigeret af Simon (09/11/2019 14:32)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|