Hej Arne

Jeg vil gerne blive aktiv igen. Men jeg har haft brug for noget tid til at sunde mig på dine ord om, at jeg ikke er ærlig.

"... at du fuldstændigt undviger at udtrykke din ærlige overbevisning ..."

"Det undrer mig, at du fortsat ikke kommer åbent og ærligt frem med, hvad der er din tro."

Jeg bestilte jo ikke andet end at være ærlig.

Det var på grund af dit seriøse debatvæsen, at jeg valgte at blive medlem på siden. Men dine ord var lidt af en mavepuster, og jeg måtte stille mig selv spørgsmålet: "Hvad laver jeg her?"

Nu har jeg forsøgt at lokke flere til. Men de konstante "krige" her på siden er næppe tillokkende. Og på dit spørgsmål om forholdet mellem religioner, så burde man måske starte med sig selv og de nærmeste omkring en. Hvis du "bekriger" Simon og omvendt med sådan en iver, hvordan kan du så forvente fx "pæn dialog" mellem en masse andre?

P.s.: ”Hvis du "bekriger" Simon og omvendt med sådan en iver, hvordan kan du så forvente fx "pæn dialog" mellem en masse andre?.”

- Hold nu lige tingene adskilt: dels behøver du ikke blande dig op i bryderier som lægprædikanten måtte have med mig – dem ska’ jeg nok selv ta’ mig af –, og dels bør du ikke og på evt. andre debattørers vegne, tage stilling til hvad de måtte mene om slige sager. Det vil de sikkert selv kunne finde ud af at tage stilling til, forudsat de overhovedet findes!

Debatter der har rod i årevis af støv, her på Trosfrihed, kender man jo ikke grundlaget for, efter nogle måneder som debattør. Følsomhed er i den forbindelse en ganske fin egenskab, det er overfølsomhed derimod ikke – jeg har fx altid kaldt lægprædikanten for et overfølsomt skvadderhoved, der bare fordunkler andres ideer, dels fordi han ingen selv kan tænke og dels fordi de ikke tåler dagslys. Men det har skam intet med mennesket bag at gøre; det er hans meninger, eller rettere synsninger, jeg mener er det rene knald i potten, sgu' da ikke mennesket.

mvh
Simon