annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20373196
Åndelig Føde 2664607
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2634215
Så er der linet op... 1932118
Jesu ord 1645567
Galleri
Min første store kærlighed
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 807 gæster og 123 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 362 af 603 < 1 2 ... 360 361 362 363 364 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#24120 - 01/12/2017 01:00 Re: Poetisk fryd.. [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
P.s.
Her lidt Borum-lyst over en kop kaffe sort som natten, at kalde ham for det fint indpakkede mørke chokolade i underkoppen, ville nok være som at kalde nutidens arrangerede boligindretning for udslaget af tilfældets hyggelige rod; nok snarere er han den gode smøg til kaffen, mens trykimpulser fra størknet liv vågner på nethinden, som at genoplive minder i hans album – er man heldig, ka’ man næsten høre radioens diskant og se tasken daske jakken. I al fald forstår jeg både din Borum-lyst og IC-lyst:

Glasdage

glasdage
idyller af
forladthed

som en gammel slægtning
man besøger
og hun er senil og tror hele tiden
man er sin egen far
og taler hele tiden
mest hviskende
om vores fjerne ungdom

glasdage
verandalys
og dampen fra thekopper

som en syg
der glider ind og ud af bevidstheden
og ser fra loftet
ud på himlen
og ser tilbage på loftet
og er ligeglad med hvor han er

glasdage
sprægtheder midlertidigt helede
glasdage

som at komme tilbage til lejligheden
efter sommerferie
og alle proportionerne
er anderledes og forkerte

møblerne står
som om de sover endnu
bøgerne læser lukkede sig selv
denne kuldelugt
i sommervarmen

glasdage

*

Huset

væggene er tomme for billeder nu
væggene er tomme
der aftegner sig blot nogen lidt lysere felter på det støvgrå

tapet
og svage skygger af snorene
væggene er tomme nu

og gulvet gir sagte efter
træt af skridt
gulvet har lagt sig og vil ikke mer

og på loftet kan du aflæse forfaldets evigt gentagne geografi
disse bjerge og søer som kun døende insekter tilfældigt besøger

hvem boede i dette hus? hvorfor gik de bort?
var lyden af den grå dørs hængsler pludselig en dag som et
skrig for dem?

eller bar man dem ud (døde eller levende, skrigende)?

eller endnu enklere: hvor ligger dette hus?
har du set det? har du været i det?
hvordan kan det være at du på en uhyggelig og kold måde følte
dig hjemme dér?

væggene er tomme for billeder nu
fraværet æder dig op

digtet er ikke begyndt

- Poul Borum.

Bedste hilsner
Simon
Ups! Igår vrimlede det med iskrystaller i græsset, nu sover de, som bjørne i natten, medmindre man er polarbjørnen bag sin isskosse med sælen på luppen ;)
Top Svar Citer
#24129 - 02/12/2017 03:22 Re: Poetisk fryd.. [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Borges & Elis Regina i fulmånens skær: https://www.youtube.com/watch?v=9npmIx5CG8c


Yesterdays

Efterkommer af protestantiske præster
og af sydamerikanske soldater
som i ørkenens uberegnelige støv
sloges mod godoen og hans lanser
både er og er jeg ikke. Min sande æt
er min faders røst som jeg stadig hører
når han gengiver Swinburnes musik
og de tykke bøger jeg har gennembladet,
gennembladet, men aldrig læst og det var nok.
Jeg er hvad filosoffer har fortalt mig.
Tilfældet eller skæbnen, disse to
betegnelser for noget hemmeligt vi aldrig fatter,
har velsignet mig med hjemstavne: Buenos Aires,
Nara hvor jeg har tilbragt en enkelt nat,
Genève, de tvende Górdoba’er, Island …
Jeg er den hule, solitære drøm
hvori jeg mister eller prøver at miste mig selv,
de to skumringers tunge åg,
de gamle daggry, første gang jeg så
havet eller en udvindende måne
uden sin Vergil og uden sin Galilei.
Jeg er hvert øjeblik af min udstrakte tid,
hver evige søvnløse nat jeg har tilbragt,
hver afsked og hver eneste dag forinden.
Jeg er den svigtende erindring om et stik
som stadig hænger i stuen og som mine øjne
i dag formørkede engang så klart:
Rytteren, Døden, Djævelen.
Jeg er hin anden som har set ørkenen
og som i al evighed fortsætter med at se den.
Jeg er et spejl, et ekko. Gravskriften.

*

Til Maria Kodama

Der er så stor en ensomhed i dette guld.
Nætternes måne er ikke den måne
Adam så. De lange sekler
af menneskelig nattevågen har fyldt den
med gammel sorg. Se på den. Den er dit spejl.

- Jorge Luis Borges.

mvh
Simon
Top Svar Citer
#24132 - 02/12/2017 19:23 Re: Poetisk fryd.. [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
P.s.:
Et digt mere fra orkestergraven…

Bruckners 4

1

Rosenstenen fra ørkenen
hviler trygt i sig selv
ligesom mit hjerte
banker i sit bryst

Stenen står foran mig
i hjertehøjde
og banker med
Næsten ingenting
forråder den lille afstand
mellem stenen og mig

Men mit oprør
kommer oppefra
fra hjernen der ikke vil stilne

Hvordan får jeg rosenstenen
til at nå dérop?
jeg er så fremmed.

Den skrivende hånd ryster,
den tænkende hånd hviler
mod papiret.

2

Rosenstenen hviler
i sit åndedræt
af kølig luft
efter ørkenheden
Mens mit åndedræt
besværet søger
sin egen hvile
udenfor sig selv.

Rosenstenen danser
i sin form
ubetynget
enig
Mens mit åndedræt
slæber sig
fra station
til station.

Rosenstenen synger
roligt fløjtetyndt
mens mit åndedræt
rasende slår fra sig
og ikke akcepterer
verdens kulde.

Rosenstenen tier
med det eneste
af den verdensangst
den ved
Men mit åndedræt
jager sin
hvidnende
uvidenhed.

3

Rosenstenen ånder
gennem sandbrun hud

Mens min hud gør modstand
og slipper sine lemmer

Jeg vil ind i rosenstenen
skønt jeg ved jeg ikke kan

Rosenstenen vil ingenting
skønt den kan alt

Rosenstenen ånder

4

Med min krop som indsats
i et spil
hvor jeg skal slå rosenstenens
livsevighed

med min hjerne som kontrollant
ved alle hazarderede slag
og rosenstenen alene
og sejrssikker

med mit åndedræt
som tidtager
mens rosenstenen er
ude på kanten af tiden

Med mit hjerte
med mit hjerte
med mit hjerte

- Poul Borum.

Apropos graven, så dette, der gir myrer i maven:

Treblinka Gaskammeret

»Klostermayer beordrede at børnene skulle tælles igen. Deres
stjerner blev klippet af og smidt på midten af gårdspladsen. Det
lignede en mark af smørblomster«
- A field of buttercups, Joseph Hyams.

faldestjerner
»en mark af
smørblomster«

Davids gule
stjerner
faldende

fangerne
børnene
faldende

i dynger
oven på hinanden
går de ned

Thanatos
udskyller
sin sorte ånde
de må ånde
ham ind
de ser stjerner
bag deres
øjne
Davids
»mark af
smørblomster«

en metafor
hvor alt der er
tilbage ligger ned

- Phyllis Webb.

Poetry: an anternate, less linear logic.

mvh
Simon
Ups! det var jo ikke opmuntrende digte, ka’ man sige. Vi trænger vist til nisser på skærmen! ;)
Top Svar Citer
#24133 - 02/12/2017 22:42 Re: Poetisk fryd.. [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
Hej Simon

Har du helt glemt nisserne Visse&Vasse og Jul hele året? Et vognhjul, en and og en gammel kage ... :))

FØRST FIK HAN GRØD
OG SÅ FIK HAN GRØD
OG SÅ FIK HAN GRØD IGEN
OG SÅ FIK HAN BRØD:
(HAN FIK TI SLAGS BRØD!)
OG SÅ FIK HAN BRØD, MIN VEN

OG SÅ FIK HAN VIN
OG LIDT ØL OG LIDT SAFT
OG MER’ AF DET, SOM HAN IKK’ SKU’ HA’ HAFT
OG TI LITER KÆRNE OG TI LITER SØD
OG SÅ SKU’ MAN TRO, HAN VAR DØD
TJUHEJ
MEN DER KAN MAN GODT TRO NEJ
FOR SÅ FIK HAN GÅS
OG SÅ FIK HAN MOS
OG SÅ FIK HAN GÅSEMÅS
SÅ FIK HAN SVESKER
MILLIONER AF SVESKER
DET VAR ET FORFÆRDELIGT FRÅDS


Nisseligst til nissen
RoseMarie
Top Svar Citer
#24134 - 03/12/2017 01:41 Re: Poetisk fryd.. [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1013
P.s.

Lige en forsmag på det 3. kapitel om Visse&Vasse:

"Tredje kapitel
Nu kunne du måske tænke dig at høre, hvad der skete med Visse, da han faldt ned i det mørke hul.
Men først vil jeg sige lidt om Vasse. For han lå nemlig stadig hjemme i hulen og sov på sin høvlebænk. Og i drømme så han en konge, som kom gående med en masse glade børn og voksne.
Det syn gjorde Vasse så lykkelig, at han væltede ned af høvlebænken, mens han råbte:
”JA, selvfølgelig! Kong Ole!”
Og selvom han vågnede, huskede han det, han havde set: ”Kong Ole … ja ja … HAM husker jeg.”
Så lagde han sig til at sove for at se, om han ikke kunne huske noget mere.
Nå! Nu må du hellere høre om Visse.
Han faldt altså i et hul i jorden og faldt dybt ned i mørket, indtil han landede på en blød dyne i en seng, som var alt for stor til en lille fyr som ham. Og fordi han var så træt, faldt han i søvn med det samme ..."


Sov godt og drøm dejligt og nisseligt :))
Top Svar Citer
annonce
Side 362 af 603 < 1 2 ... 360 361 362 363 364 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Træers skønhed
af Hanskrist
18/12/2024 15:12
Vigtige præciseringer
af somo
18/12/2024 01:01
Troens frihed
af Arne Thomsen
10/12/2024 18:51
Helligånden
af Anonym
10/12/2024 04:36
Spørgsmål
af Anonym
07/12/2024 02:29
Nyheder fra DR
USA's højesteret skal se på TikTok-for..
18/12/2024 18:42
Fødevarestyrelsen hæver trusselsniveau..
18/12/2024 17:31
Teenager, der er anklaget for Southport-..
18/12/2024 17:09
Ny afgift kan true flyruten til Bornholm
18/12/2024 17:06
En 1.500 år gammel stentavle med de ti ..
18/12/2024 17:03
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Højesteret overvejer TikToks fremtid i ..
18/12/2024 16:40
Koldings aldrende borgmester overraskede..
18/12/2024 16:37
Mette F.: Danmark forventer syrere vende..
18/12/2024 16:32
Mindst 13 døde efter flådefartøj stø..
18/12/2024 16:21
Statsminister: Rusland ønsker ikke fred..
18/12/2024 16:15