Hej til dig, Simon

Manhattan Transfer ... ja, de lå pakket godt af vejen, både gemt og glemt var de. Sjovt at få de gamle indre hylder støvet af og la' vinylen dreje igen ;))

Jeg ved ikke helt, om jeg kan li' dem eller ej?? Flere numre i træk med dem gør mig lidt træt i øregangen :))) Måske det ville være anderledes live?

Men så fik jeg øje på damen her længere nede på listen ...åh, åh, og hun har fået lov til at fylde både min krop, mit sind og mine øregange med utallige numre og bare tæer :))))

https://www.youtube.com/watch?v=oWYKTiqPvYA


Blidt og blødt er både sprog og rytme. Man kan vugge stille, siddende eller stående, alene eller sammen. Tænker lidt om det som Jørgen Leths dansebeskrivelse, hvis du husker tilbage til januars skønne middagsstunder? Mere radio af den slags, ville jeg nyde ... og musikken også :))

Nydelige hilsner
RoseMarie

Hej igen RM…

Du har ret, der er lidt skadestuemusik over dem, små portioner er mere passende..;)
Til gengæld kendte jeg ikke musikken du i linket serverede, og vil høre det senere, for det ørerne lunede sig ved, lød skam rigtig godt, ja faktisk har jeg fornemmelsen af at man ska ryge sig en cubansk cigar i vuggen.
Apropos (vuggen) soler det hele til, de sir vi skal steges i weekenden, juhuuu! Men heldigvis blæser det i dag en hankat…

Ingen før

Vi gaar gennem ovnen hal,
hvor alt levende brænder.

Vi gaar gennem ovnen,
gennem solskinslandet,
forundrede –
her, hvor ingen har været før.

Nu glammer den hvide ovn,
dræber ikke.

Og vi kommer ud en vinterdag,
hvor der er hvidt ved askens port.

- Ole Sarvig.

Digt

Et grønt blad og i baggrunden et lille tordenvejr.
Mine fingre skriver duftende ord på papiret.
En måge strejfer erindringens sø med vingen.
En rosensky svæver let som en ballon.

Stemninger, flygtigere end æter, finere end
silke –

Afskyeligt! Så hellere myrde sin fader
Eller spytte på Herrens gyldne alter
Eller hviske de ord som springer universet.

- Erik Knudsen.

Selskabsorden

Vi gemmer al den hygge væk
som flyder her til daglig
og sørger for at alt er tomt
og vinkelret og sagligt.

Her ligner et sterilt
og ubeboeligt kontor
for her kommer et par mensker
som skal se hvordan vi bor

- Piet Hein

Jeg ku sagtens drive liv af i Havana, sidde i en magelig stol og ligne en solstråle, mens øjnene stråler over vuggende hofter der smiler til øjet, jo, det går an. Ind imellem har de jo også en lille vind, faktisk én så hatten passer. Når så øjnene svimle af magelighed må rejse sig, ku man jo ta til Key West og lure Hemingway stien af, se hvordan det gjordes – mon vinden stadig bærer ham og mon hans cigarduft stadig hænger i gardinerne?
Det er solen, man går helt badus…;)

Bedste hilsner
Simon

Hej Simon

Selv i disen og regnvejret skinner solen. Når bare lyden når frem, så er det lys og alt nok ...

https://www.youtube.com/watch?v=gcUvY7OCpdc

For når alt kommer til alt, så skal vi slet ikke gå så langt, som mange vil ha' os til at tro. Et smil og en armslængde med fingre til at stikke i den jord, vi står plantet i og hen til et andet menneske ... ja, så er vi langt ude over stepperne :))

https://www.youtube.com/watch?v=O6jOTZD6rg4

Herfra drypper der så rigelige hilsner fra oven ;))
RoseMarie

Godmorgen RM…

Pladen Det ér meget smuk, den og Iskrystaller, snor sig ind i en aftenstund engang i 80’erne med sang for gymnasiaster og højskoleelever i en gymnastiksal i Sønderborg – jeg var en besøgende i en sal af sigende stilhed, hvor disse digte udspillede sig fra denne høje og klare røst. Hun var både fin og dygtig, der skal noget til for i timer og med en enkelt guitar at holde 18-20 åriges koncentration fanget med poesi. Dér hjælper rutiner lidt, intensiteten mere.

Ind imellem tænker man på hvad sanglærker dengang laver i dag, mulighederne er mange, men sproget dansk synes jo at drukne i forventninger til en internationalitet – enkelte fjoller sågar rundt i ”universelle helheder” –, hvad der synes mig som en ubegribelig afstandstagen til et grundlæggende behov for at forstå og mestre det nære med sit eget levende sprog. Så mange pragtfulde digtere har åbnet horisonter med et blomstrende dansk sprog – Dan Turèll på engelsk/Tysk ér jo lidt som at anbringe Vesterbro i Hollywood, selv om bydelen i dag nærmere minder mig om et Bo Bedre-hjem klinisk renset for personlighed.

Apropos, her lidt af Lise Sørensens stemningsfylde, hendes nøgterne, rummelige dobbelthed og intensitet:

BLÆSTEN UDENFOR

Grønsværen dukker sig, kryber langs jorden
på larvefødder. Men søjlerank står
bøgen og spænder sin smidige stamme
mod aftenblæsten, der spiller og slår

en grusom musik for orgel og slagtøj.
Her i vort hus, bag den aflåste dør
fløjter den blidt som en rolig andante
forædlet, forfalsket i piber og rør.

De hæslige optrin udspilles som smukke
tableauer af vemod, og danser fordækt
i stuerne hos os, aflejres i sindet
som hårde små perler med pinefuld vægt.

I evighed skjult under vedbendens tæppe
stirrer vi ud gennem rudernes glas:
forlængst er det blevet for sent at slå rødder
blandt bøge i blæsten. Vi kender vor plads.

*

TRO DINE ØJNE

Du blev født under dansemusik
fra restaurant Hollænderdybet
og umådeholden romanlæsning
ind imellem arbejdet

– Det blev en lille pige
påstod de
– Fantastisk mor
og utrolig normal

Da de var ude af døren
talte jeg dine fingre
Næste dag tog jeg tæerne
Jeg kunne dårligt tro
på det jeg så
på disse storkeben
og russerøjne
Du var usandsynlig
du førstesete

Du er utrolig
Se de i øjnene
Tro dine øjne
Så får du syner og sagn

*

I STJERNERNE

Hvad skal vi skrive
i stjernerne
nu hvor papiret
er sort af sværte
Nu hvor vi ikke kan finde
de simpleste ejendele
Nu hvor der ikke findes
noget som ejendele
Nu hvor der lukkes og slukkes?
Hvor er vort skøde på jorden
som er ubrugelig nu
Hvor bliver børnene af
som sagde de helst ville dø
Hvor er min livsforsikring
Hvor er min læselampe?

Udenfor
kan man endnu se for stjerner
Hvad skal vi skrive i stjernerne
så det kan ses at vi var her?

Spiller vo lind
Synger vor nattergal
Lever vor lille dreng
Vokser vi Visner vi
Var vi?

- Lise Sørensen.

Ja det regner RM, vidunderlige lyde, og det drypper saligt i ørerne med fuglesang: sange fra drømmenes lande med fede regnorme og lykkelige munde i reder af moderstolthed, og far der sidder på grenen ved siden af og ser lidt vigtig ud. Himlens mund gaber lidt og jeg skal cykle, slet ikke dårligt, forudsat at himlens port ikke åbnes på vid gab:

REGN

Jorden vandrer
som et regndryp
i universet
– Varmt og strålende
op ad blå himle
vandrer solen.

- Årstider skifter landskab.
Drivende zinkblå skyer
fortæller den dæmrende dag
om regnvejrets komme.

Også mennesket er som et
regndryp.
Det samler sig
i en tilfældig form,
falder
gennem bitterhedens zoner
for at blive opsuget
af jordens sødme.

*

NATTERGAL

Huit
tsp tsp tsp tsp
tjúkke tjúkke jóllera klåkkå
jóllera tjúkke tjúkke tjúkke tjúkke
tivvo tivvo tivvo tivvo
tjúkke tjúkke tjúkke
huit huit huit
p´ti p´ti p´ti
tivvo-tivvo-tivvo-tivvo-tivvo-tivvo
lju jo-jo
zæ-zæ-zæ-zæ-zæ-zæ-zæ-zæ-zæ-sitt.

- Jørgen Nash.

Til slut lidt Storm P, og simpelthen fordi jeg ingen kender, der som han ka udtrykke livets paradokser, og så på dansk!

- Lyset er så dyrt, at man må sidde
og arbejde hele natten for at få det
betalt!

De bedste morgendryp fra kaffekoppen
Nissen

P.s.: Der er vel nok godt vi har sådan nogle begavede politikere, ding-dong-ding-dong..;)

Man blir tit så imponeret, når man på sin vej gennem livets græs støder på en eller flere udøvere af en beundringsværdig monotoni: hoppefolket, der med elektronisk grej til måling af puls og meget andet, danser rundt som bølger til technokoncert; op og ned, op og ned, som lappedykkere på land; monotone intervaller i neonfarver og med håret i sidste nyt, med arme der symmetrisk holder kroppens beat, vugger afsted i livets cyklus, hop, hop, hop:


Berus jer!

Man bør altid været beruset. Alting beror på det; det er
den eneste opgave. For ikke at mærke tidens skrækkelige
byrde, der knuser jeres skuldre og knuger jer til jorden,
må I beruse jer uden ophør.

Men i hvad? I vin, i poesi, i dyd – som I vil. Men berus
jer.

Og dersom det undertiden skulde hænde, på et slots
trapper, på en grøftekants grønne græs, i jeres stues tung-
sindige ensomhed, at I vågner, og rusen allerede er taget
af eller helt forsvundet, spørg så vinden, bølgen, stjernen,
fuglen, uret, alt det, som flygter, alt det, som sukker, alt
det, som rinder, alt det, som synger, alt det, som taler,
spørg hvilken time det er; og vinden, bølgen, stjernen,
fuglen, uret vil svare jer: »Det er beruselsens time! For ikke
at blive tidens mishandlede trælle, så berus jer; berus jer
uafladeligt! I vin, i poesi, i dyd – som I vil.«

- Baudelaire.

mvh
Simon