Der skal en hel del til at bringe mig til tasterne igen.
Men i dag var jeg tæt på, men nu ser jeg at du Arne stort set påpeger nøjagtig det samme forhold jeg ville fremhæve overfor Tikka.
Du argumenterer med Bibelens ord - men hævder samtidig, at du ikke er kristen.
Det er for mig forvirrende, og så er det vel ikke så underligt, at jeg spørger:
Er du en ikke-kristen, der alligevel tror på Bibelen?
Eller er du en ikke-kristen, der heller ikke tro på Bibelen?
Har du en tro? - eller har du ikke?
Hvorfor tilslører du, hvor du står?
Jeg blev enig med mig selv om at du Tikka må opfatte dig selv som en slags professor eller ihvertfald ekspert i kristendommen.
Lidt ligesom alle de mange ateister der ynder at gøre sig kloge på kristendommen.
Udover hvad Arne har skrevet til dig, forekommer det mig også højst besynderligt at det er den måde du mener kristendommen alene kan og ja skal forstås der får dig til at frasige, eller afsværge, dig den kristne tro, det kristne trosliv og dens spiritualitet.
Har du aldrig tænkt den tanke at dine stærke overbevisninger om præcist hvordan kristendommen skal forstås kunne være forkerte eller måske kun være dækkende for et mindretal af kristne (fx dem du har været hos og er blevet oplært af). Som Paulus siger er det da vist ikke mennesker alene der kan belære os om den kristne tro, både skal vi bruge hovedet, lovsynge med forstanden som vi ikke kan tro udenom Helligånden = de spirituelle indsigter og erfaringer af en vis højere orden alle mennesker har mulighed for at få del i.
Som kristne må nye testamentes Kristusvidnesbyrd, om Guds Ånd i og med ved begivenheden Kristus ind i verden for mennesket, spille en afgørende rolle ikke?
Og vi kan vel ikke komme udenom at i Kristus (i og med opstandelsesbegivenheden Kristus ind i verden) har vi Friheden og Ånden direkte fra GUD og om vi tilslutter os Kirken = Kristus så bliver vi en del af det to årtusinde lange fællesskab af mennesker der har vidnet om hvad det vil sige at være i Kristus. Så troen bygger på disse mange generationer af menneskers spirituelle erfaringer, hvor vi også deltager og gerne skulle formå at give vores Kristusvidnesbyrd og spirituelle erfaringer videre i koret, sætte hver vores individuelle præg på hvad det vil sige at være et menneske i Kristus = et menneske i troen = et menneske med Ånden direkte fra Gud. Eller som Paulus formulerer det i 2 Kor:
I er selv det brev, der står skrevet i vore hjerter, og som kendes og læses af alle mennesker, v3 så det er klart, at I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod.
v4 En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. v5 Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, v6 som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende.
v7 Men når dødens tjeneste, indhugget i sten med bogstaver, havde sin herlighed, så at Israels børn ikke kunne se på Moses' ansigt på grund af hans ansigts stråleglans, der dog forsvandt, v8 hvor meget mere vil så ikke Åndens tjeneste have sin herlighed.
At være i Kristus, i et Kirkeligt fællesskab (i troen, den kristne) er jo på ingen måde dogmatisme eller noget vi kan eller skal læse os frem til, men det er et fællesskab grundet den Hellige Guds Ånd i Kristus, hvor vi inspirerer hinanden og kommer med vores Kristusvidnesbyrd om hvad det vil sige i og med og ved Kristus at have Ånden direkte fra Gud = den Hellige Ånd der bringer os i ekstase flow og superfluidity mens vi bibringes de energetiske stærke visioner og drømme fra gud eller det ubevidste der alene kan forløse og heale os, bibringe os noget på området der holder livet ud.
Vi skal jo være i åndens tjeneste, drives af ånden og vandre i ånden og profitere i ånden og ja i det hele taget vidne for andre hvad vores kristne engagement og i Kristus væren betyder for os.
Det er ikke svært at være kristen, at være i Kristus det er blot at blive lidt øvet i at skelne mellem hvad der kommer fra os selv og hvad der kommer fra GUD og altså er en større åbenbaring, vision, indsigt og forandrende dagdrømme sekvens der er så stærkt psykisk energi ladet, fyldt med ekstase flow og superfluidity = transcendens at det medfører forløsning og healing for os og andre.
Det skal ske derefter:
Jeg vil udgyde min ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres gamle skal have drømme,
jeres unge skal se syner.
v2 Selv over jeres trælle og trælkvinder
vil jeg udgyde min ånd i de dage.
En eventuel læser har jo nu et reelt alternativ til din Tikka fremstilling af hvad et kristent trosliv og engagement kunne være.
Du mener det er noget man kan og skal læse sig frem til igennem grundige bibelstudier som et sølle skrøbelig menneskeforstand skal kunne sammenfatte og bevare overblikket herover for ikke at komme til at sige noget der strider imod noget andet der også står et sted. Dette har for mig intet at gøre med et kristent engagement og trosliv som det er en fejltolkning af hvad tro dækker. Troen (kristen tro) har aldrig ifølge den ny testamentlige oprindelse begrebet selvfølgelig må have være lig med hvad vi i dag har for dum fejlagtig vane at forbinde det med, nemlig dette at rende rundt og tro en hel masse læst bibelstof der ikke har at gøre med, kan forstås og relateres vores eget unikke personlige spirituelle erfaringsliv.
Havde vi ingen spirituelle erfaringer ville vi ikke ane en dyt om det kristne trosliv og livslange dedikerede engagement. Så uanset hvor mange gange vi læste bibelen og hvor god en hjerne vi havde til at forstå og sammenfatte hvad vi læste i denne store tykke bog bibelen er, vil det ikke bringe os nærmere en forståelse den kristne tro og da slet ikke det personlige kristne trosliv og engagement.