A: Du har ret i, at jeg føler længslen, men jeg har absolut intet håb om indsigt. Man bestemmer jo ikke selv, hvad man føler
SVAR: Jo, det mener jeg er muligt …T: Jeg mener ikke, religioner opstår af længsel efter Gud.
Jeg mener, religioner – og religiøse fællesskaber opstår ved, at andre godtager og tolker på et andet menneskes tro og sandhed, eller ved at udskille sig fra en eksisterende religionsforståelse.
A:
"et andet menneskes tro og sandhed" - hvor kommer denne
"tro og sandhed" fra? Det er her mit svar er: længsel. Hvad er dit svar?
SVAR: Da jeg skrev det, havde jeg Moses og Jesus i tanke,
SÃ¥ svaret er: Troen kommer gennem Guds ord som er sandhed. T: SÃ¥ mener jeg, at hvad der er sandt, er noget vi bliver enige om, eller beslutter med os selv.
A: Dét er for mig storhedsvanvid
SVAR: Hvorfor det?
Mennesket bestemmer vel selv sin egen sandhed?
Hvordan mener du - eksempelvis - det er muligt, at tro Jesus er vejen sandheden og livet, hvis ikke man bestemmer egen sandhed.T: Men kunne godt tænke mig, at høre hvad du mener med ordet sandheden, som jeg forstår, du mener findes i en særlig høj og ren form kaldet
selve sandheden A: Det overrasker mig, at det er vanskeligere at svare på, end jeg regnede med, men jeg kan da forsøge.
I mange af livets forhold, har vi været ude for noget, vi ikke kunne forstå f.eks. pest, men med bl.a. mikroskopets hjælp fandt vi sandheden om årsagen: en mikroorganisme
(Yersinia pestis). Dét, vil jeg mene, er ret meget hævet over diskussion.
Men vi har ikke et
"mikroskop", der kan se
sandheden om eksistens - og får det nok heller aldrig
SVAR: Sandheden om eksistens? 
T: Og jeg kunne også ønske mig, du forklarer hvordan et sæt dogmer kan erstatte
selve sandheden.
A: Det kan et sæt dogmer efter min mening heller ikke, men kan man ikke få sin længsel efter den eksistentielle sandhed tilfredsstillet, er det vel menneskeligt at lade sig nøje med
"et surrogat"Det gjorde vi jo også, når det handlede om kaffe under 2. verdenskrigSVAR: Det er klart.
Har man ikke det man skal bruge, må man bruge det man har.
Men her forholder det sig jo anderledes.
Der mangler ikke noget.
Det er dig – din sandhed - der gør dogmerne til erstatning ...Og der kan jo også være noget, der meget ligner
"den ægte vare" i
surrogater - alligevel er det - for mig - men måske ikke for andre - at
"stikke sig selv blår i øjnene" - omend det kan være smukt og dejligt - og måske endda indeholdende "
en flig af sandheden" … Så jeg spørger igen - hvordan kan et sæt dogmer erstatte selve sandheden?
Hvilke sæt dogmer er der tale om – og hvordan erstatter de selve sandheden?Arne: #24023 - 21/11/2017 02:37 Hermed vil jeg dog ikke ringeagte værdien af fællesskab i religiøse samfund, der bekender sig til et sæt dogmer - som jeg jo mener erstatter selve sandheden.
Svar
Citer
