annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20791635
Åndelig Føde 2675888
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2636055
Så er der linet op... 1940730
Jesu ord 1647317
Galleri
Der er RAV i æ HAV
Hvem er online?
0 registrerede 82 gæster og 170 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 1 af 7 1 2 3 4 5 6 7 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#23761 - 07/10/2017 20:09 Universet i en nøddeskal
ABC
Uregistreret


Kære Arne og andre stjernetydere

Du er nu stadigvæk den som tiltrækker mig mest herinde smiler

Om det skyldes de 3 øl som jeg lige har skyllet ned skal jeg ikke kunne sige griner

Men nu er jeg tilbage - måske endda i topform blinker

Lige nu sidder jeg og hygger mig med denne her

Ord kan jeg stadigvæk trylle rundt med. Måske ikke som Simon og de andre, men hvem gider se på dem, når der et unikum som mig i forsamlingen?

Lidt selvmodsigende, men sådan er det jo med ord, når de folder sig ud under en mester tunge

Spøg til side.

Håber alle har det godt.

Har tumlet rundt med en masse ting og gør det stadigvæk - sådan er livet vist, men jeg er stadigvæk ikke gået i brædderne, så det må vi få det bedste ud af.

Hvad kan jeg bidrage med?

I øjeblikket arbejder jeg på en hjemmeside om universet.

Hvad mon du synes om den?

Den indeholder på nuværende tidspunkt følgende:

______________________


Hvordan ser universet ud?


Klik her


Nu kan man mene hvad man vil om måden dette billede af universet er fremkommet på, men billedet er nu meget interessant at beskæftige sig med, for kunne universet se sådan ud?

Er det ikke nærliggende at forestille sig at stjernerne bevæger sig rundt om noget?

Kunne vores forståelse af universet være mere eller mindre forkert?


Forståelsen af billedet

For at kunne danne sig en forståelse af billedet må jeg henvise til bogen Vandrer mod Lyset som er ophav til det. Bogen kan læses gratis herinde. Eller købes her. For en hurtig gennemgang af bogens indhold kan henvises hertil. Derudover kan henvises til supplementet spørgsmål og svar ... her, her, her, her, her, her og her .


Min tilgang

Nu er jeg desvære ikke astronom, så jeg kan ikke beskæftige mig med tingene på den måde, men jeg kan forsøge at gøre astronomerne interesseret i at kigge nærmere på dette billede af universet.

Hvorfor ikke være åbne overfor denne beskrivelse og undersøge om der kunne være noget om snakken?

Kan vi ikke kun blive klogere af sådan en undersøgelse?


Til dem som har sat sig ind i tingene

Hvis du er istand til at forklare det rigtige eller forkerte ved dette billede af universet, må du meget gerne sende din forklaring til følgende mailadresse (xxx), og så vil jeg gøre forklaringen tilgængelig for andre.

Såfremt du ikke ønsker dit navn nævnt må du lige gøre mig opmærksom på det.

Husk desuden at gøre det hele læsevenligt (ala...jeg mener billedet er rigtigt/forkert af følgende grunde:).


Hvordan opstår stjerner?

Som man kan læse i følgende link er der stadigvæk ting vi ikke forstår, for hvordan opstår store stjerner? Hvad gemmer de på af hemmeligheder?

Klik her


Eksploderende stjerner

Denne begivenhed har jeg lidt svært ved at få til at passe ind i den beskrivelse som gives i Vandrer mod Lyset. Der står godt nok at gamle kloder vil forsvinde, opløses i deres bestanddele, men ikke hvorledes dette sker, så her kunne man nok klemme en eksploderende stjerne ind? Men man kan vel ikke sige at nye kloder stammer fra disse eksplosioner? Der står jo at kloderne frembringes ved afslyngning eller eruptioner, så...hvordan hænger det sammen? Kan vi desuden observere disse afslyngninger/eruptioner? Eller er det et overstået kapitel i dannelsen af stjernesystemet? Er der plads til andre måder at frembringe kloder på?

Klik her


Sorte huller

Da jeg er stødt på én som mente, at disse objekter burde være behandlet i Vandrer mod Lyset, vil jeg lige gøre opmærksom på, at sorte huller som begreb ikke fandtes på daværende tidspunkt (1920-1930). Begrebet fremkom først i 1969. Derudover er det ikke alt som forklares i bogen. Som sådan er bogen (+ supplementet) opbygget på baggrund af spørgsmål stillet af mennesker. Og de spurgte ikke ind til disse objekter. Hvilket må skyldes at disse objekter ikke var blevet observeret på daværende tidspunkt. De indgik altså ikke i disse menneskers verdensbillede.

Jeg undre mig dog også over disse objekter, for hvad laver de derude? Er der tale om kollapsede stjerner eller om kraftcentre som af en eller anden grund opstår? Findes de overhovedet? Kan vi se ting som ikke er der? Er det en sort kat eller en sort pose? Der er noget derude, men er det sorte huller?

Klik her


Teorier

Kan der stilles spørgsmålstegn ved nogle af de nuværende teorier? Udvider verdensrummet sig? Befinder vi os i en ovn sammen med en rosinbolle? Hvem lavede rosinbollen og tændte for ovnen? Kan man rejse til verdensrummets grænse? Hvad sker der hvis man sætter sig på en solstråle og rejser 15 milliarder år i en retning? Lander man så på en anden stjerne? kan man fortsætte i den samme retning og lande på endnu en stjerne? Er der stjerner overalt? Hvor langt er stjernerne nået på deres vej gennem verdensrummet? Udvider verdensrummet sig indefra? Bliver der længere og længere ud til væggen? Kan verdensrummet være uden en grænse? Er der så tale om et verdensRUM? Befinder vi os ikke i noget afgrænset? Vore legemer? Jordkloden? Solsystemet? Galaksen? Universet? Er der andre måder at forestille sig tingene på? Hvad er verdensrummet for en størrelse? Har det ikke en grænse? En form? Et centrum?

Som sagt er jeg ikke astronom, så...

Klik her

Klik her

Klik her


Modersolen

Er vores instrumenter udviklet nok på nuværende tidspunkt? Findes den derude på stjernehimlen?

Klik her


Debat

Skulle man ønske at debattere noget, kan jeg henvise til følgende fora.

Klik her

Klik her
Top Svar Citer
#23769 - 09/10/2017 23:40 Re: Universet i en nøddeskal [Re: ]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
Hej ABC.

Jeg har forsøgt at følge dine mange links, men mistede undervejs energien og tålmodigheden, så jeg vil i stedet spørge:
Påstår du noget som afviger fra, hvad naturvidenskabens astrofysikere opfatter - og i så fald hvad?

Jeg støtter mig her bl.a. til hvad DTU siger herom.

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#23771 - 10/10/2017 12:08 Re: Universet i en nøddeskal [Re: Arne Thomsen]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 3512
Hr. lægprædikant..

Ja med bristefærdigt temperament som en gal sæterjente i Peer Gynt, vil du vel igen hævde din ret til at skrige din myreeksistens ud i guds universelle øje med rustikal takt og tone:

a) Du forudsætter jo altid at en ”åndelig” bevidsthed har skabt universet, givet dit liv mening herved...
b) stiller derefter spørgsmål til en astronomi, der skal bekræfte din omkringflagrende guddommelige entitets eksistens derude...
c) hvorefter du så ender med at klandre astronomien for ren uvidenhed, idet den ikke finder nogen guddommelige entitet – der jo også er skabt her på jordkloden..;)

mvh
Simon


Redigeret af Simon (10/10/2017 12:29)
Top Svar Citer
#23773 - 10/10/2017 14:20 Re: Universet i en nøddeskal [Re: Arne Thomsen]
Anonym
Uregistreret

Hej Arne

Jeg har lidt svært ved at påstå noget, da jeg ikke er astronom eller astrofysiker. Som sådan har jeg bare forsøgt at samle alle de relevante ting om emnet.

Som du kan se stiller jeg mig positiv (åben) overfor den beskrivelse som gives i Vandrer mod Lyset.

Dog ikke på en sådan måde, at jeg lukker øjnene for virkeligheden.

Hvis universet ikke er som beskrevet i bogen, vil jeg gerne forstå det.

Hvad kan der stilles spørgsmålstegn ved?

Hvordan stjernerne opstår skal jeg lige have kigget nærmere på, så jeg ikke har misforstået noget.

Men kan stjerner ikke frembringes på den måde der beskrives i VML?

Jeg synes desuden det virker underligt at rummet skulle udvide sig og (muligvis) ikke have en grænse.

I den forbindelse må følgende link være relevante:

http://www.rummet.dk/universet/kosmologi/universet-udvider-sig

http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/astrofysik/uendeligt/

Bevæger stjernerne sig rundt om noget? Eller i hver sin retning? Kan der være tale om "mørkehobe" som genspejler ting, og som kan drages bort i en retning, og på den måde få det til at se ud som om universet udvider sig?

http://www.vandrermodlyset.dk/jac153.htm

Sådanne ting kan jeg ikke snakke med om, så...

Men hvis rummet udvider sig, så må det vel gøre det hurtigere end lyset? Ellers brager lyset jo ind i muren, hvis der da er en mur? Men udvider rummet sig med 300.000 km/s? Hvordan hænger tingene sammen?

Hvad er verdensrummet for en størrelse? Kan man rejse til verdensrummets grænse? Hvad sker der hvis man sætter sig på en solstråle og rejser 15 milliarder år i en retning? Lander man så på en anden stjerne? kan man fortsætte i den samme retning og lande på endnu en stjerne? Er der stjerner overalt? Hvor langt er stjernerne nået på deres vej gennem verdensrummet? Befinder vi os i en ovn sammen med en rosinbolle? Hvem lavede rosinbollen og tændte for ovnen?

Jeg har iøvrigt siddet og lyttet lidt til hare krishna radioen og været inde på deres hjemmeside, men deres verdensbillede har jeg også problemer med - er dog tiltrukket af deres hengivelse og dans, og deres mad er jo bare suveræn god, men stadigvæk er der spørgsmål som dukker op, for hvornår faldt den/de første fra den åndelige himmel og hvorfor? Det må jeg lige have spurgt dem om ved lejlighed, for dette fald må jo være startet på et tidspunkt?

Her hænger VML´s forklaring bedre sammen synes jeg.

Kærlig hilsen

ABC

Ps. Håber ikke min lille omgang ølgas har stødt nogen = der er plads til forbedringer = var bare i godt humør og hjulede derudaf smiler
Top Svar Citer
#23774 - 10/10/2017 14:33 Re: Universet i en nøddeskal [Re: Anonym]
ABC
Uregistreret

PPS. Fik ikke logget ind kan jeg se.
Top Svar Citer
#23775 - 10/10/2017 16:51 Re: Universet i en nøddeskal [Re: ]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
Hej ABC.

Vandrer mod lyset er jo baseret på en enkelt persons åbenbaringer - som man jo kan tro på - eller ikke - som hver enkelt nu finder for godt.

Kosmologi er jo den naturvidenskabelige tilgang til de fleste af de emner, som "Vandrer mod lyset" udtaler sig om.

Som jeg oplever det, kan jeg ikke få øje på nogen særlig grund til at fæste lid til de åbenbaringer, som mediet Johanne Agerskov havde i 1920'erne - men heller ingen grund til at forkaste dem.

Og der er jo mere end rigelig plads indenfor det kosmologiske til alskens åbenbaringer, intuitioner, idéer, fantasier, fornemmelser og følelser, når man ser, hvor svimlende lidt, vi har nået ad fornuftens vej blinker

M.v.h. Arne smiler


Redigeret af Arne Thomsen (10/10/2017 17:32)
Top Svar Citer
#23779 - 11/10/2017 17:01 Re: Universet i en nøddeskal [Re: Arne Thomsen]
ABC
Uregistreret

Hej Arne

Jeg vil lige takke for dine kommentarer.

Tænker at jeg hellere må sætte mig mere ind i tingene, hvis jeg skal have svar på mine spørgsmål.

Kærlig hilsen

ABC
Top Svar Citer
#23783 - 12/10/2017 06:48 Re: Universet i en nøddeskal [Re: ]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
Hej ABC.

Selv tak smiler

Måske det kunne være nyttigt at starte med at formulere de vigtigste spørgsmål? blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#23787 - 12/10/2017 12:30 Re: Universet i en nøddeskal [Re: Arne Thomsen]
ABC
Uregistreret

Hej Arne

Det kan der være noget om smiler

Har siddet og tænkt over det her med stjernerne - hvordan de frembringes - og her tænker jeg, at vi jo er istand til at sende satelitter i en bane omkring en klode, så hvorfor skulle Gud ikke kunne sende en stjerne i bane omkring en modersol som det ene brændpunkt og et usynligt - immaterielt - kraftcenter som det andet?

Er det muligt at opbygge et stjernesystem på den måde?

Nu er det lidt svært at beskæftige sig med tingene, når man ikke er astronom eller astrofysiker, men jeg vil forsøge, at sætte mig lidt mere ind i det de siger.

Hvad sker der hvis man sætter sig på en solstråle og rejser 15 milliarder år i en retning? Hvis man rejser mod en stjerne, bevæger lyset sig så dobbelt så hurtigt? Lyset fra stjernen man rejser mod bevæger sig jo med 300.000 km/s og det samme gør man selv, så lyset der kommer mod en må vel gøre det med 600.000 km/s?

Kærlig hilsen

ABC
Top Svar Citer
#23792 - 12/10/2017 16:36 Re: Universet i en nøddeskal [Re: ]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
Hej ABC.

Angående emnet, du nævner: hvordan stjerner frembringes - så støtter jeg mig til dette blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#23797 - 13/10/2017 13:59 Re: Universet i en nøddeskal [Re: Arne Thomsen]
ABC
Uregistreret

Hej Arne

Det må du også gerne smiler

Jeg spørger bare om det er muligt at opbygge et stjernesystem på en anden måde.

Kunne tingene hænge anderledes sammen?

Måske kommer de forskellige planeter i vores solsystem fra solen?

Det kunne jo være den så helt anderledes ud i tidernes morgen, og at den ser ud som den gør idag, fordi den har afgivet noget af sig selv?

Jeg ved det ikke.

Men er der nogen som har set et solsystem blive til? Eller er der tale om forestillinger? Teorier?

Kærlig hilsen

ABC
Top Svar Citer
#23798 - 13/10/2017 14:41 Re: Universet i en nøddeskal [Re: ]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
Hej ABC.

Jo, selvfølgelig kan man betvivle naturvidenskabens astrofysik/kosmologi, men hvad kan man med rimelighed sætte i stedet - og hvorfor? blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#23803 - 14/10/2017 10:30 Re: Universet i en nøddeskal [Re: Arne Thomsen]
ABC
Uregistreret

Hej Arne

Jeg tror ikke, at vi kan sætte noget andet i stedet, medmindre det andet er muligt, og stemmer overens med vores observationer/forståelse.

Var det muligt at jorden bevægede sig rundt om solen?

Hvorfor kan tingene ikke være på denne eller denne måde? En ting er at observationerne ikke tilsiger, at det er på denne måde, men det fortæller vel ikke noget om ide´en?

Er der kun én måde at opbygge et stjernesystem på?

Hvis der er flere måder, hvorfor er de andre måder så blevet fravalgt?

Her kunne man selvfølgelig indføre flere universer, men ville noget sådan ikke medføre, at der er noget som kan tænke, og sige, at der er andre måder, at opbygge et stjernesystem på? Jeg laver lige en bobbel mere?

Kærlig hilsen

ABC
Top Svar Citer
#23804 - 14/10/2017 11:21 Re: Universet i en nøddeskal [Re: ]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
Hej ABC.

For mig ser det ud som om, du har en ganske livlig fantasi.
Det er der dog også andre, der har.
Se f.eks. her.
Jeg hæfter mig ved artiklens sidste sætning:
Citat:
Desuden er svarene på de store spørgsmål om universet nok over vor fatteevne.
og fokuserer mere på, hvordan vi bedst kan leve med "vores viden om vores manglende viden" blinker

M.v.h. Arne smiler


Redigeret af Arne Thomsen (14/10/2017 12:16)
Top Svar Citer
#23815 - 15/10/2017 11:56 Re: Universet i en nøddeskal [Re: Arne Thomsen]
ABC
Uregistreret

Hej Arne

Det kan jeg godt følge dig i smiler

Men hvis det kunne bevises at der var en modersol, ville der så ikke åbne sig en masse viden for os?

Det første astronomerne kunne gøre var at rette deres kikkerter mod den sydvestlige himmel, og så følge med i det som viser sig derude.

Ville det være spild af tid?

Det er desuden ikke sådan at det vælter rundt med bøger som siger, at der findes en modersol, så de skal ikke være bange for at blive løbet over ende med opfordringer om at kigge diverse steder efter den.

Er det ikke ret unikt med sådan en beskrivelse af universet?

Kærlig hilsen

ABC
Top Svar Citer
#23816 - 15/10/2017 13:33 Re: Universet i en nøddeskal [Re: ]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
Hej ABC.

Du skriver:
Citat:
Det første astronomerne kunne gøre var at rette deres kikkerter mod den sydvestlige himmel, og så følge med i det som viser sig derude.
Mit svar:
Det mener jeg, de gør.
Har du og "Vandrer mod lyset" belæg for at påstå, at de ikke gør? blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#23817 - 16/10/2017 14:35 Re: Universet i en nøddeskal [Re: Arne Thomsen]
ABC
Uregistreret

Hej Arne

Nu kan jeg kun tale for mig selv, og jeg kender ikke noget til det som astronomerne foretager sig, men hvis du mener, at de er i gang med at undersøge tingene, så er det jo bare super smiler

Mon de har fundet noget interessant der står lavt derude på den sydvestlige himmel? Den skulle iøvrigt kun dukke op på en bestemt tid af året, så det er med at væbne sig med tålmodighed.

Er desuden faldet over følgende:

http://www.vandrermodlyset.dk/videnskab.htm

--------------

Er de astronomisk store talangivelser vedr. afstande i rummet korrekte?

Nej. Astronomerne baserer deres beregninger på rødforskydningen. Men i rummet findes mægtige mørkehobe der sænker lysets hastighed og derved påvirker afstandsberegningerne

(lille Notits i "Dagens Nyheder", ca.25-30te December 1932) "For store Himmelafstande". "Dr. Joel Stebbins ved Wisconsin University har ved Observationer fra Mount Wilson Observatoriet fundet ud af, at der findes vidtstrakte og hidtil ukendte kosmiske Taager i Verdensrummet, de bestaar antagelig af Gasarter eller fint kosmisk Støv. Deres Tilstedeværelse er Skyld i, at visse Fiksstjerners Lys farves rødligt, ligesom Afstandsbedømmelsen paavirkes af disse Taager. Dr. Stebbins mener derfor, at de Afstande, man hidtil har regnet med i Verdensrummet, er betydeligt overvurderede". -

---------------

Det er godt nok en notits fra 1932, så...men måske den stadigvæk er relevant?

Kærlig hilsen

ABC
Top Svar Citer
#23818 - 16/10/2017 16:27 Re: Universet i en nøddeskal [Re: ]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
Hej ABC.

Som jeg skrev #23775 - 10/10/2017 16:51:
Citat:
Vandrer mod lyset er jo baseret på en enkelt persons åbenbaringer - som man jo kan tro på - eller ikke - som hver enkelt nu finder for godt.

Kosmologi er jo den naturvidenskabelige tilgang til de fleste af de emner, som "Vandrer mod lyset" udtaler sig om.

Som jeg oplever det, kan jeg ikke få øje på nogen særlig grund til at fæste lid til de åbenbaringer, som mediet Johanne Agerskov havde i 1920'erne - men heller ingen grund til at forkaste dem.
For mit vedkommende må jeg sige, at jeg ikke finder grunde til at anse denne esoteriske kristne bevægelse som værende troværdig - bl.a. fordi den søger at gøre sig klog på astrofysik - uden dog at bidrage til øget viden på dette område.

M.v.h. Arne smiler


Redigeret af Arne Thomsen (16/10/2017 16:30)
Top Svar Citer
#23821 - 17/10/2017 10:13 Re: Universet i en nøddeskal [Re: Arne Thomsen]
ABC
Uregistreret

Hej Arne

Jeg ved ikke om der er nogle som arbejder på at øge vores viden omkring astrofysik.

Men bogen er jo blevet oversat til mange sprog efterhånden.

Måske jeg lige skulle gøre opmærksom på, at astrofysik ikke er værkets hovedformål:

http://www.vandrermodlyset.dk/f02.htm

Man kunne desuden stille følgende spørgsmål:

Hvem er det som øger vores viden på det astrofysiske område?

Hvis denne bog er sand, så bliver det vel lidt svært at sige, at der ikke bidrages til øget viden på det astrofysiske område? Alle astrofysikerne er jo sendt herned af Gud.

Mon dette iøvrigt kan kaldes for en hjælpende hånd (eller et bidrag) i videnskabelig henseende:

http://vandrermodlyset.dk/m-jac137.htm

Derudover kunne dette måske have interesse:

http://www.vandrermodlyset.dk/s2-70.htm

Det som jeg gerne vil forstå er rummet og tiden.

I den forbindelse, og som du kan læse her, er der delte meninger om rummets udvidelse:

http://www.sci-news.com/astronomy/science-universe-not-expanding-01940.html

https://www.forbes.com/sites/startswithabang/2017/...e/#2f10a9e03d74

Kærlig hilsen

ABC
Top Svar Citer
#23822 - 17/10/2017 14:48 Re: Universet i en nøddeskal [Re: ]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
Hej ABC.

Citat:
DET Værk, som herved overgives til Menneskeheden, er fremkommet ad intuitiv og inspiratorisk Vej gennem et kvindeligt Medium, min Hustru, Johanne Elisabeth, f. Malling-Hansen.
Javel, det er så, hvad Johanne Elisabeth, f. Malling-Hansen og hendes mand mener - og det er jo hendes og mandens gode ret - ligesom det er alle andres samme gode ret, at have egen mening.

Og missionsvirksomheden - med de mange store og flotte ord - øger ikke troværdigheden - set med mine øjne blinker

Det burde vel have været nemt for nævnte Johanne at forudsige noget nyt indenfor naturvidenskab, som denne videnskab efterfølgende kunne bekræfte - men det gjorde hun ikke vel? blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#23825 - 18/10/2017 12:20 Re: Universet i en nøddeskal [Re: Arne Thomsen]
ABC
Uregistreret

Hej Arne

Måske griber jeg tingene lidt anderledes an end dig.

Som sådan går jeg med på tanken om den oversanselige verdens eksistens.

Herefter begynder jeg at stille spørgsmål.

Er der ikke nogen som styrer tingene i den åndelige verden?

Det synes jeg er en god start på sådan et emne.

Hvorfor opfandt Johanne ikke en masse ting? Hun havde jo en forbindelse til de højere intelligenser? kunne de ikke bare sende billeder af diverse opfindelser ind i hendes hoved? Mon der ville være en ende på alt det folk kunne forlange af hende? Eller af de højere intelligenser? Hvorfor ikke forklare alt for os? Give os kuren på kræft?

Jeg ved ikke om videnskaben en dag vil nå frem til de ting der påstås om universet, men der er da det med den faktor, som Johanne nævner i sit brev:

http://vandrermodlyset.dk/m-jac137.htm

Er der tale om en forudsigelse her? At der vil blive fundet en faktor som vil få tallene til at skrumpe ind? Er der blevet fundet en faktor som får tallene til at skrumpe ind?

Der er også det med Milligan-strålerne. Nu kender jeg ikke noget til Milligan-strålerne, men de har åbenbart fanget deres opmærksomhed. Det må vel kaldes for en bekræftigelse. Hvis det altså er en bekræftigelse på den kraft der omtales som jordens psyke.

Hvordan griber du tingene an?

Kærlig hilsen

ABC
Top Svar Citer
#23826 - 18/10/2017 16:39 Re: Universet i en nøddeskal [Re: ]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
Hej ABC.

Min oplevelse af Vandrer mod lyset er, at man søger at udbrede en storskrydende åbenbaring, som alene er opnået ad intuitiv vej tidligt i 1900-tallet:
Citat:
DET Værk, som herved overgives til Menneskeheden, er fremkommet ad intuitiv og inspiratorisk Vej gennem et kvindeligt Medium, min Hustru, Johanne Elisabeth, f. Malling-Hansen.
Storskrydende - set med mine øjne - fordi bevægelsen hævder at være klogere og bedre end alle andre - uanset at budskabet alene er baseret på et medie's intuitive åbenbaringer.

Menneskers forestillinger om en åndeverden har eksisteret i mindst 40.000 år shamanisme.

Al respekt for den slags, men for mig er det overmodige ønskedrømme om, hvad vi mennesker magter.

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#23829 - 19/10/2017 11:57 Re: Universet i en nøddeskal [Re: Arne Thomsen]
ABC
Uregistreret

Hej Arne

Jeg vil ikke betvivle din oplevelse - blot sige, at sådan læser jeg ikke teksten.

For dem var det et værk, som herved blev overgivet til menneskeheden, og værket var, efter deres mening, fremkommet ad intuitiv og inspiratorisk vej.

Sådan læser jeg teksten.

Hvad magter vi mennesker?

Man må sige, at Michael Agerskov magtede at skrive om deres oplevelser på en meget nøgtern måde:

http://vandrermodlyset.dk/index_npo.htm

Hvad er budskabet baseret på? Sad Johanne bare en dag derhjemme og fik lyst til at nedskive et budskab til menneskeheden? Var der ikke tale om en langvarig process? Havde de kontakt med intelligenser fra den oversanselige verden? Kan sådan noget lade sig gøre? Hvad oplevede de?

Kærlig hilsen

ABC
Top Svar Citer
#23830 - 19/10/2017 12:12 Re: Universet i en nøddeskal [Re: ]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
Hej ABC.

Du skriver bl.a. dette:
Citat:
Havde de kontakt med intelligenser fra den oversanselige verden?
Mit svar:
Det tror jeg ikke på - men det står jo enhver frit for at afgøre med sig selv, om man tror på det eller ikke.

Jeg afviser ikke, at der kan eksistere "en oversanselig verden", men jeg tror ikke på, at det er noget, vi mennesker kan få indsigt i - og da slet ikke så detaljeret, som Vandrer mod lyset påstår.

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#23837 - 20/10/2017 13:59 Re: Universet i en nøddeskal [Re: Arne Thomsen]
ABC
Uregistreret

Hej Arne

Jeg forstår ikke, at vi ikke skulle kunne få indsigt i den oversanselige verden, for hvis vi antager, at den er der, så må næste skridt være, at stille spørgsmål om den, og på den måde opnå indsigt i den? Og hvis vi ligefrem kan tale med intelligenser derfra, så må det vel øge vores muligheder for indsigt?

Kærlig hilsen

ABC
Top Svar Citer
#23843 - 20/10/2017 21:50 Re: Universet i en nøddeskal [Re: ]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
Hej ABC.

Du skriver bl.a. - om "den oversanselige verden":
Citat:
Og hvis vi ligefrem kan tale med intelligenser derfra, så må det vel øge vores muligheder for indsigt?
Mit svar:
Jeg tror ikke på, at mennesker kan tale med "intelligenser derfra" - men nok at nogle mennesker kan bilde sig ind, at de kan.

For mig ligner det storhedsvanvid blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#23844 - 20/10/2017 23:02 Re: Universet i en nøddeskal [Re: Arne Thomsen]
ABC
Uregistreret

Hej Arne

Jeg sidder i min brandert, og former disse ord, så hvis der er noget galt med dem, så må det nok skyldes dette. Bare hvis jeg (efterfølgende) skulle blive klogere på dem. En udfordring for mig er at skrive i en brandert, for dette skal ikke hindre mig i at tænke eller skrive klart. Det skal overvindes. Selvfølgelig er der grænser for alt. Man kan blive for fuld, og alt det her, men jeg synes stadigvæk, at der er nogle positive ting ved alkohol, og andre stoffer, eller hvad vi nu vil kalde dem. De kan løsne op for diverse ting. Det skal jeg ikke gøre mig videre klog på. Men jeg kan nu godt lide indianernes forhold til tingene.

Hvorfor forbyde bevidsthedsudvidende eller transcenderende stoffer? Hvad er vi bange for?

Jeg forstår godt frygten, men hvad er den begrundet i? Render vi allesammen rundt og slår mennesker ihjel eller andre bekymrende ting?

Er det vores forhold til stoffer som er foruroligende eller stofferne? Min datter har prøvet at ryge hash, og det passede ikke til hende, for hun, og hendes venner, blev sløve, og det brød hun sig ikke om, men...jeg røg da hash i 10 års tid...fra ca. 14, til 24, så det er jo forskelligt fra person til person.

Hvorfor skullle vi ikke kunne tale med intelligenser fra den "anden verden"? Og få uddybende svar fra dem? Eller blive inspireret af dem?

Lad os sige, at vi er evige sjæle, som er faldet ned i den materielle verden, og så stille spørgsmål til dette, for vi faldt ikke 10 dage før eller 30 dage før eller 100 dage før, så hvorfor falde den dag? Og så mange på samme tid? Virker det ikke lidt planlagt? At der er nogle som skal falde? Hvordan ellers fylde legemerne med sjæle? Hvis du ikke falder, så mangler der en sjæl til dette legeme?

Kan vi ikke indkredse begivehedernes gang i den oversanselige verden?

Kærlig hilsen

ABC
Top Svar Citer
#23846 - 21/10/2017 11:29 Re: Universet i en nøddeskal [Re: ]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
Hej ABC.

Ja, det siges jo, at "af børn og fulde folk skal man høre sandheden", men når du stiller spørgsmålet:
Citat:
Hvorfor forbyde bevidsthedsudvidende eller transcenderende stoffer? Hvad er vi bange for?
så tror jeg godt, du kender svaret:
Der er fare for afhængighed!
Hvad hash angår, var min erfaring dog, at det ikke gav mig mere afhængighed end lysten til en jordbær-is blinker

Men når du spø'r:
Citat:
Hvorfor skullle vi ikke kunne tale med intelligenser fra den "anden verden"? Og få uddybende svar fra dem? Eller blive inspireret af dem?
så mener jeg, at du er grebet af noget, der stærkt ligner storhedsvanvid blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#23857 - 22/10/2017 11:01 Re: Universet i en nøddeskal [Re: Arne Thomsen]
ABC
Uregistreret

Hej Arne

Det har du ret i - sad jo selv fast i det 10 års tid - og det var nok heller ikke særlig godt at starte i så tidlig en alder, hvor ens hjerne er i gang med at udvikle sig.

Jeg tror ikke der er tale om storhedsvanvid, men om at sætte sig ind i tingene, og tænke over dem, for hvis vi antager, at den oversanselige verden er der, så må spørgsmålet være om vi kan kommunikere med dem som befinder sig i den? På mig virker det som om at Vandrer mod Lyset er udtryk for sådan en kommunikation. Det var derfor at jeg linkede hertil:

http://vandrermodlyset.dk/index_npo.htm

Her får man indblik i hvordan forbindelsen blev oprettet fra oversanselig side.

Kærlig hilsen

ABC
Top Svar Citer
#23860 - 22/10/2017 15:19 Re: Universet i en nøddeskal [Re: ]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
Hej ABC.

Kan kun gentage, at det ikke overbeviser mig.

Men vi er jo på et område, hvor fornuften ikke kan hjælpe os - og så er det vel sådan, at enhver bliver salig i netop sin tro/mistro blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
#23866 - 23/10/2017 11:08 Re: Universet i en nøddeskal [Re: Arne Thomsen]
ABC
Uregistreret

Hej Arne

Jeg ved ikke om du har læst bogen, så er det bare sådan generelt, at du ikke er overbevist om, at man kan kommunikere med intelligenser derfra?

Kærlig hilsen

ABC
Top Svar Citer
#23867 - 23/10/2017 12:14 Re: Universet i en nøddeskal [Re: ]
Arne Thomsen Online   content
veteran
Registeret: 16/04/2008
Indlæg: 5413
Sted: Sydsjælland
Hej ABC.

Nej, jeg har ikke læst bogen - og jeg har heller ikke læst Koranen blinker

M.v.h. Arne smiler
Top Svar Citer
annonce
Side 1 af 7 1 2 3 4 5 6 7 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
21/12/2024 06:36
Helligånden
af Anonym
20/12/2024 03:04
Træers skønhed
af Hanskrist
18/12/2024 23:29
Troens frihed
af Arne Thomsen
10/12/2024 18:51
Spørgsmål
af Anonym
07/12/2024 02:29
Nyheder fra DR
3.095 forbrugere i Aabenraa Kommune får..
21/12/2024 13:43
Magdeburg udskyder håndboldkamp efter d..
21/12/2024 13:05
Kvinde erkender drab på sit nyfødte ba..
21/12/2024 12:10
Rusland hævder at have overtaget østuk..
21/12/2024 11:28
Ukraine melder om angreb med over 100 dr..
21/12/2024 10:26
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Rocker fra Bandidos må beholde smykker,..
21/12/2024 12:07
Længe ventet atomreaktor er koblet på ..
21/12/2024 11:57
Tysk minister: Mistænkt i Magdeburg er ..
21/12/2024 11:55
Færre afviste asylansøgere venter på ..
21/12/2024 11:09
Med under et år til kommunalvalget fald..
21/12/2024 11:00