annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20851604
Åndelig Føde 2683658
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2648095
Et andet syn 2174519
Så er der linet op... 1931989
Galleri
Rødhus strand efterår
Hvem er online?
1 registreret (1 usynlig), 816 gæster og 176 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 493 af 603 < 1 2 ... 491 492 493 494 495 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#26713 - 15/01/2019 13:28 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
P.s. og apropos alfabetet:

Hvordan blive enige med fuglene
om oversættelsen af deres sprog?

Hvordan sige til skildpadden,
at jeg slår den i langsomhed?

Hvordan spørge loppen
om tallene fra dens mesterskab?

Og nillekerne, hvad skal jeg sige til dem
som tak for deres vellugt?

- Neruda.

mvh
Simon
Top Svar Citer
#26714 - 15/01/2019 13:42 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Videre, næsten siddende på ryggen af skildpadden med blikket over dens skulder, her hvor det pisker ned i mælkelyset:

Hvornår læser sommerfuglen,
hvad der står skrevet på dens vinger i flugten?

Hvilke bogstaver behøver bien
for at forstå sin rejserute?

Med hvilke tal subtraherer
myren sine døde soldater?

Og hvad hedder cyklonerne
når de ikke bevæger sig?

*

Hvis alle floderne er søde,
hvor får havet da alt det salt fra?

Hvordan får årstiderne at vide,
at de skal skifte skjorte?

Hvorfor så langsomme om vinteren
og siden så livlige, hæsblæsende?

Og hvor ved rødderne fra,
at de må opad mod lyset?

Er det altid samme forår,
der spiller sin rolle på ny?

- Neruda, Spørgsmålenes bog.

mvh & go' dag..
Nissen


Redigeret af Simon (15/01/2019 13:42)
Top Svar Citer
#26718 - 16/01/2019 02:32 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Top Svar Citer
#26722 - 17/01/2019 07:16 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Apropos Kurt Hollesens mindeværdighed uge 51 og et skide gråvejr end ikke mågerne gider glo på, ja ka’ vi jo lige så godt ta’ på soltur med Jac, mens tid er - det er da også så betydeligt morsommere end gudesnak og andre meningsløsheder -, både livet og Jac springer trods alt én lige i øjnene som trold af æske, når man åbner digtene og ligefrem glæder sig til igen at se de røde munde kysse solen:

SOMMER PÅ TOEREN

du i roset rosa tæt slynget ind i vandets bølge,
og så dette beskuertæppe der øjner luft og fugle
eller en afstikker fra familien til vandets fart,
eller måske et snorketræ der viser ærbødighed
og som krænger sine ben til en svulmestørrelse
for at stå godt for kikkert og rygklap for vinden,

du står som en tommelfinger i vandet lillemor
og har en våd hårstrimmel spændt under alle negle,
du swinger godt i lag med tangen og dybet
dog knap så grøn men alligevel i ekstase af grin,
ligesom børn når fiskene bliver netofre i jubel,

du er under strengt opsyn det skal du dog vide
for ingen havøsen skal lamme min hånd fra din
ingen yachtlokker skal kunne kahytsmigre dit skind
mens jeg stryger underbukserne flade af skam,
du ved hvad jeg mener når du flirter på vandet
så overdrag bare alt det til en mågekoloni i humør.

- Jac.

mvh
Simon


Redigeret af Simon (17/01/2019 07:18)
Top Svar Citer
#26723 - 17/01/2019 17:27 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Hej Simon

Jadak til Jac og lidt solskinssmil her midt i det januargrå og sjaskvåde. For mig er han som en livsbekræftende erantis, og det tror jeg, han var og stadig er for mange ... en ordspire :))

Mit F.P. Jac-digt

Det var mørkt når jord og bompenge skulle betales,
men først var det lyst som en dagtime.
Vi færdedes med næser og skuldre, belevne,
ja, omfavnede det, vi havde fælles, det store, levende.
Der var blå rum og pulserende rum, men mest hvile,
som om hele universet sagde: Nu har I levet, drenge,
nu kan I slappe af; men der var mere forude, mere
at tage stilling til som hænder, der holdt om hinanden.
Det var tydeligt, da egernet sprang fra træ til træ,
det var nat, men alt var synligt, det var efter, at noget var sket.
En åbenbaring af opvågnen, serier af stød
fra glas og knogler, tusmørket, der talte og talte.
Vi havde det til fælles, at vi lyttede.
Fra menneske til menneske, det var sådan, det var,
lysende i et inderste, hvor sole stod op.
Linjer kunne byttes om, noget andet kunne siges,
men der var noget, der stod stille og stirrede.
Døden imellem træerne, der var hele tiden nogen,
der døde, nogen, der flaskede natten op.
Men derfra, hvor vi stod, var der gensyn og varme,
en ild, der nok var farlig, men også horisontal.
Ære være drengerøven, banditten, ære være
det absolut udsatte, det forkerte, bordets stoleben.
En udsigt til morgenblomster, morgenbrød og post,
måske en fugl, der har glemt sit navn, men anråber himlen,
der er mere blå end selve kærligheden,
der ellers står her på egne ben og synger.
Vi havde det til fælles, at vi sang med.
Jeg ser dig som en farve på horisonten,
du træder ind som et egentligt ansigt.
Vidste du ikke bedre, eller slog du bare op med verden,
en rejsende i ordskælv, en vagabonderende på sit værelse.
Der skulle en røgdykker til for at finde dig,
du var der et sted, drevet bort.
Jeg stiller mig hen i nærheden af din skrivemaskine,
jeg ved, hvad dit næste ord vil være.
Jord, skriver du, ubetænksomt,
jeg ser din ryg, dine skuldre,
og du vender dig om med et smil,
som jeg kender dig, vi har ikke ironi imellem os,
kender ikke til omveje,
vi taler direkte til hinanden med øjnene,
du taler direkte til mig med øjnene,
idet du forsvinder i et håndtryk, en form for vinken.
Vi havde det til fælles, at vi huskede.

Asger Schnack

***

Nu går det mod lysere sind

Nu måber solen igen sin tid på os,
cirka fire sekunder.
Vi skal drages igen, undskylde hovmod,
måske fatte os.

Jeg fatter iver, to morgenaviser,
og katten i vindueskarmen.
Senere måske kaffe, og fastelavnsplaner,
alle tilsnittet normalitet.

Men du bliver liggende,
al denne nysgerrighed er gennemtænkt.
Og så nyder du min morgennikotin,
du når aldrig tanken om uro.

Og så pludselig kommer dagen,
hvor vi går i trav som vekselstjerner.
Vi kan være enige om undren, det seende,
men nænsomheden holdt altid.

F.P.Jac


Spontane hengivelser
RoseMarie
Top Svar Citer
annonce
Side 493 af 603 < 1 2 ... 491 492 493 494 495 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
30/11/2024 06:08
ALKOHOL
af Anonym
28/11/2024 20:50
Forum virker igen
af Arne Thomsen
27/11/2024 10:19
Bøn som meditation
af Hanskrist
19/11/2024 11:57
Nemesis
af Hanskrist
16/11/2024 20:10
Nyheder fra DR
Meldinger om oprørsstyrker i lufthavnen..
30/11/2024 20:40
Trump peger på sin svigersøns far som ..
30/11/2024 20:16
Tre danskere deler italiensk filmpris
30/11/2024 19:47
Georgiens præsident siger, at hun ikke ..
30/11/2024 19:07
Kosovo anholder otte for angreb på vigt..
30/11/2024 18:50
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Fodgænger i kritisk tilstand efter at v..
30/11/2024 18:18
Hverken uvenskab eller afsky kan forhind..
30/11/2024 18:00
Den fortællende vittighed er død: Nu s..
30/11/2024 18:00
Trump udpeger svigersøns far til ambass..
30/11/2024 17:45
Tre danskere vinder pris sammen ved film..
30/11/2024 17:30