Hej allesammen

Jeg vil prøve at give et overblik over, hvad vi diskuterer. For vi diskuterer forskellige aspekter af Den Kristne Tro. Det er en fornøjelse!

Selv har jeg været tiltrukket af kristendommen, siden jeg som ung mand midt i tyverne læste Bjergprædikenen for første gang. Den kristne moral, kristendommens dyder, en afkaldsgiven på egenviljen til fordel for den selvhengivende kærlighed fascinerede mig.

Nu ser jeg kristendommen i et endnu større perspektiv. Vel er Jesus en fabelagtig morallærer, og et kristent sindelag og en omskærelse af hjertet er af dyb betydning. Det har en betydning nu og i fremtiden. For alt hvad vi gør nu i Jesu Kristi navn er blivende. Hvad vi gør nu fortsætter ind i Guds fremtid.

Allerede nu lærer og øver vi os på det sprog, som tales i Den Nye Tidsalder, når de, der hører Jesus til, genopstår i kødet og sammen med Jesus hersker i verden. Hvilket sprog er der tale om? Kærlighedens sprog.

Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.
- Første Korintherbrev 13, 13

Når jeg alligevel siger, at jeg ser kristendommen i et større perspektiv end en morallære, så er det fordi, at evangeliet er Gode Nyheder, ikke gode råd. Hvad er de Gode Nyheder? At Gud har handlet i verden gennem Jesus. Verden har rundet et skarpt hjørne. Ved Jesus' død og opstandelse er Den Nye Tidsalder Indviet, Ny Skabelse er påbegyndt, fremtiden er sikret. Men Jesus' død og opstandelse har også en betydning i nutiden, hvor Helligånden - nu identificeret som Jesus' egen ånd - fornyer og forvandler de troende, så de kan være med til at forny og forvandle verden, indtil Gud fuldkommer den.

Hvad er det, der er så afgørende ved Jesu død og opstandelse? Hvad skete der dog på korset? Hvorfor er det blevet et så kraftfuldt symbol? Dette er, hvad jeg tænker:

Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved, sagde en mand for længe siden. Hans utrættelige virke var blandt lidende og udstødte. Verdens onde magter vidste, hvem der var kommet, og de samlede deres styrke og lod den tage til - og rettede den mod det gode der var kommet ind i verden, Jesus.

På korset lod Jesus al ondskab ramme sig. På intet tidspunkt - heller ikke på denne hans kongetrone af to stykker træ og fire nagler - gav han ondskaben videre. Han hvislede ingen forbandelser, men gennem smerte tilgav han. I ham fandt ondskaben ingen næring. Ved ham kom den til et stop. Den blev forhindret i at cirkulere. På korset udmattede Jesus det ondes kraft. Og selv om vi stadig oplever ondt i verden, så er den afgørende sejr vundet. En sejr det er op til os at implementere.

Hvis vi spørger os selv: Hvem er Gud? Så bør vi tage et langt, grundigt kig på Jesus.

---

Hvad er I interesseret i at debattere?

Simon skriver:



Måske kan temaet lyde: Kristendommens kulturelle værdi.


Arne skriver:



Måske kan temaet lyde: Den historiske Jesus.


Hanskrist skriver:



Måske kan temaet lyde: Kristen spiritualitet.


Tikka skriver:



Måske kan temaet lyde: Bibelfortolkning.


Selv er jeg interesseret i biblens store narrativ, der kan siges at udgøres af:

Skabelsen
Syndefaldet
Israel
Jesus
Kirken

Det er jo nogle gevaldige emner. Hvor skal man begynde?
Jeg vil meget gerne denne dialog. Det kunne måske hjælpe med nogle spørgsmål, i Arnes tilfælde f.eks.: Hvad kan vi sige om den historiske Jesus?

Hej Hanskrist, Tikka og Thomas.

Når jeg læser, hvad I skriver kristologisk, så må jeg erkende, at jeg er en "fattigrøv", der ikke kan følge med

Det er fantastisk, og det er imponerende, synes jeg, hvad I og andre siger indenfor dette emne, men - som sagt - det griber mig ikke.

Der er noget, der siger mig, at "sandhedens mirakel" er langt, langt større end som så - uden at jeg dog på nogen måde kan komme det nærmere.

Det eneste jeg reelt oplever - og stoler på - netop fordi det er noget, jeg oplever, og ikke noget andre eller jeg har tænkt sig frem til (eller på anden måde erfaret), eller har hørt fra andre, såsom evangelisterne og Paulus - det er oplevelsen af at være en af alle og alt, der er elsket - af Kristus.

Det kan meget vel være en naiv ønskedrøm, en illusion, men det er det eneste, jeg reelt har og kan holde mig til: Gudens kærlighed - som "smitter"

Nej, jeg må nok erkende, at jeg ikke - kristologisk set - er kristen

Og det er vel egentlig ikke noget, man selv kan bestemme

M.v.h. Arne

Hej Arne jeg slog dit Wikipedia link til "kristologien" op, og det lyder straks:



Dette er en eklatant misforståelse og en voldsom abstraktion som skyldes græsk filosofisk spekulation med inde over og Paulus ville aldrig gå med til det.

Det er hvem vi er i og med ved begivenheden Kristus Jesus i verden.

Vi kan ikke drøfte isoleret hvem Jesus Kristus er uafhængig af hvem vi er i og med ved begivenheden Kristus ind i verden.

Kristologien burde alene have hvem vi er i Kristus (i forbindelse begivenheden Kristus ved Jesus ind i verden). Sådan er det det hos Paulus ganske utvetydig. Men efter Pauls død opstod der en irrelevant teoretisk diskussion om hvem Jesus Kristus var uafhængig af os. Dette findes ikke hos Paulus, her er Kristologien en redegørelse for de nye skabninger vi er i Kristus.

Ingen i hele verden (udover Berdyaev og Tillich) har såvidt jeg er orienteret forstået dette så godt som undertegnede her, hvorfor alene jeg fortjener en plads i dansk teologi. Nå årene må vise om jeg bliver anerkendt, får anerkendelse som jeg vitterlig fortjener.

Wauu Hansi du giver den nok gas hvad??

Mange kærlige hilsner til jer alle

HANSKRIST

særlig tak til Thomas og den struktur han bringer med ind over, såvel som de yderst interessante store fremskridt han gør, som jeg nyder meget selv om det ikke altid går i min retning

PS:

Begivenheden Kristus (som er en opstandelsesbegivenhed) ved Jesus ind i verden er Guds handlen med os, dig og mig og alle andre, og vi må ikke abstrahere tingene og isolere Kristologien til en eksklusiv teoretisk drøftelse hvem Jesus Kristus er uafhængig os.

Begivenheden Kristus ind i verden ved Jesus er Guds handlen med os, og vi er i Kristus: nye skabninger i kraft af Gud, som det Guds Nådeskraftværk og de nye skabninger vi bliver gennem at Gud her er kommet os ubetinget nær i virke kraft og kommunikation, samtale, i ordet også.

Tak for det link Arne

Jeg er faldet ned på jorden igen.

Det er jo en hel videnskab, og lidt for teoretisk efter min mening. Men hvordan teologiske fagfolk igennem et par årtusinder har defineret Kristologien må jeg/vi jo et og andet sted bøje os for, så jeg var nok lidt for kæphøj i mit forrige indlæg om kristologien.

Dog foretrækker jeg den min egen udlægning af kristologien jeg kom med i forrige indlæg.

Sov godt allesammen og må I alle få en vidunderlig skøn dag imorgen.


Hilsen HansKrist