”Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord.”

- Spiller i den forbindelse ingen rolle om du er hedning eller ”rettroende”, det er uanset den (masse)suggestive effekt der evt. vil gøre sin virkning, men kun på dine tanker, verden står uberørt tilbage...

”Hvis vi som kristne forsømmer denne enkle indsigt, så er det på tide, at vi fornyer vores bønsliv.”

- Der er med denne indsigt ikke større udsigt til at forny noget som helst, men netop bare at gentage hvad andre har pålagt dig at tro – omvendt proportionalt en værre elendighed ;)

mvh
Simon

Hej Arne og Simon

Jeg citerede Matthæus 6, 7 fra Bjergprædikenen:

Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord.

Simon, du skriver nu som svar:



Dette ser jeg ikke som en kritik, men som en bekræftelse af ordet om bøn fra Bjergprædikenen. For du har fuldstændigt ret. Tomme fraser og gentagelser har ingen effekt overhovedet, hverken for kristne eller hedninge. "Verden står uberørt tilbage."



Der er ingen, der har pålagt mig at tro noget. Snarere fremstår jeg nok i højere grad som en tåbe end som en vis i de flestes øjne. Hvis jeg skulle følge mine omgivelsers påvirkninger, ville jeg være agnostiker eller ateist.

Arne, du skriver:



Det bringer to interessante forhold op:
1) Hvad har kristendommen gjort sig "skyldig" i af godt og ondt?
2) Hvad er tro og viden?

Det er to store områder, der vel både rummer historie og filosofi. Og det kunne være interessant at dykke ned i begge spørgsmål.

Hvad angår det første punkt, så må kirken se indad i forhold til det grimme, den har forvoldt. Der har været fejltrin. Det var der i øvrigt allerede på Paulus' tid. Det kan man se af hans breve.

Men vi må også huske, hvordan kristendommen spredte sig fra dens umiddelbare begyndelse. Det var ikke ved, at kløgtige ideer spredte sig mellem kløgtige hjerner, men ved agape, uselvisk kærlighed, som gik imod de gængse værdier bl.a. ved - ofte med livet som indsats - at sprede uddannelse og helbredelse til mange, ikke kun til de få rige.

Hvad er kristendom?
Sandsynligvis noget andet end hvad mange forestiller sig.

Ja enig Thomas,

Der er et før og et efter for mange mennesker

Før:

her betragter og objektiverer man kristendommen og gør sig meget klog på hvad kristendom er, ikke mindst ateisterne er fuldstændig begravet i den forestilling at netop de har forstået hvad kristendom er

Efter:

her har man opdaget at vi mennesker ikke kan stille os selv udenfor livet som betragter og som vidende og klog på tingene uden at gå glip af det væsentlige ved tilværelsen vores

Vi opdager at vi betaler en meget høj pris for at være i betragterens rolle og for at være den kloge bedst vidende om alt

Efter denne erkendelse kan vi ikke holde indholdet i religionerne, det spirituelle, på afstand længere

Idioter var buddhisterne, jøderne, de kristne og muslimerne med mange flere, altså ikke alle til hobe,

Det religiøse spirituelle har et gedigent væsentlig indhold for os og vores eksistens, lykke (synd er ikke at lykkes), sundhed, humør og spirit som gåpåmod og lykke

Med denne ydmyghed hvorved det overtroiske tåbelige falder bort er vi endelig klar til uden fordomme at undersøge det religiøse spirituelle og finde ud af hvad det dækker over i eksistentielt forstand

Jeg husker stadig hvordan med et ateisternes utallige påstande om det religiøse pludselig ikke længere var interessant at lægge øre til, som nøjagtig også de religiøse overtroiske pludselig var ligegyldige (kun interessante i den grad de ødelagde hvad det religiøse spirituelle dækkede over)

Nu når det religiøse spirituelle ikke er noget vi kan sætte os selv udenfor eller over fordi det hører livet til eller den menneskelige biologiske eksistens til

så kræver det et engagement fra vores side, for vi er jo involverede pr den måde vi er skabte på eller evolutionbiologisk og kulturelt sprogligt tænkende er endt op med at være

Alle skal vi løse de religiøse spirituelle grundforhold:

Demens og åndsformørkelse på den ene side og på den anden side åndsfriskhed og intelligens (opvakthed)

Humør forhold, som spirit/gejst og begejstring, glæde (ekstase og fryd) entusiasme

Mod, livsmod og gåpåmod

Vores evner til at elske og gøre godt den tid vi er her

Mod til at handle politisk, gå imod uretfærdighed i verden

Mod til at kæmpe imod synd, det der fratager mennesket chancerne for et lykkeligt liv, chancerne for at lykkes

Til alle tider har dette ovenfor været indholdet i det religiøse spirituelle

Der findes kloge ateister (og noget tyder på at Dawkins bliver klogere med alderen og det klær ham og gør ham måske igen interessant at lytte til) og så findes der ateister vi ikke burde bruge alt for meget krudt på at “slås” med (mundhugges og skrive med) såvel som de overtroiske indenfor de religiøse rækker også dem bør vi undgå at bruge for stor del af vores tid på

Gør vi ikke dette er det at sammenligne med en bondemand der ikke rygter sine dyr eller tilsår og høster sine marker

Vi er jo som religiøse spirituelle i et engagement der kræver vores indsats, så at ævle bævle år efter år giver ingen mening

Du Thomas har fat i det seriøse praktiske konkrete, hvor der er tale om liv og ikke bare snak,

Dit liv, din intelligens, din spiritualitet, dit brain face heart system og din Guds billedlighed (motivation og motiv-lighed) er aktiveret både i SOLITUDE og i relation til andre (altså både i mitweltsk og eigenweltsk forstand)

Jeg gider kun interessante mennesker såvidt det religiøse spirituelle og en sådan er du Thomas

Vores evindelige useriøse ævle bævle snak i årevis uden at komme ud af stedet er du med din indsats Thomas med til at ophæve her på stedet

Når jeg får bedre tid vender jeg tilbage og kobler mig på dette det konstruktive du står for

De bedste hilsner HansKrist

PS

Hvad hjælper videnskab når det er lidenskab vi mangler

nøjagtig her ser vi at videnskabelighed ikke kan gøre det ud for lidenskabelighed

Tillich siger at det er ekstatisk fornuft der alene formår at fuldføre det fornuften har indset som et gode


Drøfter vi det spirituelle drøfter vi de lidenskabelige forhold der gælder og er med inde over vores liv

Nøjagtig der er neurovidenskab i dag, de har fuld drøn og fokus på vores affektliv, det emotionelle og lidenskabelige

dette har ændret religionsvidenskab og vores forståelse af spiritualitet og mystiske erfaringer

Vi kan overhovedet ikke forstå det religiøse udenom vores lidenskabelige ekstatiske begejstrings struktur, vores ENTUSIASME

Vil vi nærme os Jesus og Paulus og kristendommen, da er kongevejen at kigge på deres karisma og entusiasme

som vi nu begynder at kunne forstå ud fra neurovidenskab

Teologi og det religiøse spirituelle er psykiatri på meget højt kvalificeret niveau