Hej Arne



Når jeg taler om, at vi er her for at gøre verden til et vidunderligt sted, så fokuserer jeg på menneskets kald, hvilket er tematisk i biblen. Det er mennesket, der har en enorm magt til at gøre verden til et værre eller bedre sted. Ser vi os om i verden, synes dette som et faktum. Spørgsmålet er, om vi vil tage ansvaret på os.

Den kristne tankegang må du gerne finde 'snæver' (om end du åbenbart samtidig også finder den 'smuk'). Jeg forstår bare ikke din opstilling af kvantitative faktorer - jeg finder den kunstig.

- At der er enorme afstande i rummet, reducerer da ikke den betydning og det ansvar, vi har.

- At der er mange dyrearter, reducerer da heller ikke den betydning og det ansvar, vi har.

Din tankegang forekommer mig todimensional. Det er som om, at du tager en lineal og måler afstande op, og så finder du et tælleapparat og ser, hvor mange andre væsner end mennesket, der findes - og vupti kommer konklusionen: at menneskets betydning reduceres i takt med dine kvantitative målinger.

Jeg forstår ikke din tankegang. Hvis du vil, hører jeg den gerne forklaret nærmere. Indtil videre forekommer den mig som sagt kunstig eller todimensional. Jeg forstår ikke, hvordan du kommer til din konklusion om menneskets betydningsløshed ud fra dine betragtninger.

Arne:
det bedste og det rigtigste

En fælles værdi?

Hvem mener du, skal bestemme reglerne for hvordan/hvornår "universet" bliver/er et vidunderligt levested ...
... især hvis det skal harmonere med kærlighed og ydmyghed - 2 ord jeg ofte har set, du benytter som værende af værdi ...

... og hvad med de mennesker som har andre værdier/forståelse af, hvad der er godt for livet ... er de så livets fjender - og skal de så elskes - omvendes og/eller straffes?

¨¨¨¨