1
registreret
(1 usynlig),
10
gæster og
912
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#23498 - 20/07/2017 00:00
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Aften' RM..
Ja det er virkelig en pragtfuld sommer. Alene det at man er fri for at gå lig tre meter bagved sig selv, som man jo gør det i Athens hexekedel, trykkogeren der får hoveder til at true med endnu en storartet explosion, herligt!
Det var da herligt at gense Gelsted, jeg var lige ved at tro han havde mistet tålmodigheden med os. Jeg kvitterer derfor fluks for ham med en decideret mangel her i poesikisten - du ved, de selvfølgelige huller der jo muliggør at orddrømme kan listes ind hvor som helst der er plads, som fx Po Chü-i’s her, uden hvilke humøret måske slet ikke ville have helt den samme klangbund; en mægtig løfter, som det selvfølgelig slet ikke duer at man pludselig står dér og mangler - hvorfor er det altid de ståendes mangler der kommer i første række? Nå, men nu er han i hvert fald i kisten, og sprællevende, som var 1966 blot et sporskifte til endnu større forventninger:
Til John Ashbery
Jeg synes det er utroligt at der ikke findes en anden verden, hvor vi kan sidde og læse nye digte for hinanden i vinden højt oppe på et bjerg. Du kan være Tu Fu, så er jeg Po Chü-i og Abekvinden vil være i månen, og smile ad vores skæve hoveder når vi ser sneen lande på en kvist. Eller skal vi helt forsvinde? det her er ikke det græs jeg så i min ungdom! Og hvis månen er tom når den står op i aften – et dårligt tegn, der betyder ˝i forsvinder som blomsterflor.˝
*
Digt
Jeg så et tøjhus frisere sine bronzemursten og på himlen var et glinsende stakit af mælk. Hvor var svanen henne, den med den værkbrudne ryg?
Nu går jeg op ad trappen ind i mit nye hjem fuld af grå radiatorer og glas- askebægre fuld af uld.
Mod vinteren må jeg skaffe mig en samovar broderet med basilikumblade og ukrainske mottoer til den fjerne lyd af vinger, pinagtig anti-vind,
en lille smule af den blå sommerluft kommer igen når dampen klukker i uhyrets dampende angreb
og jeg bliver lykkelig både her og der, fuld af te og tårer. Jeg kommer nok aldrig til Italien men har i hvert fald den skrækkelige tundra.
Mit nye hjem bliver fuldt af træ og rødder og deslige, mens jeg går rundt i højhalset sweater og laver min cykel.
Jeg så palisaderne ryste af kulde i mit ansigts sne, der var blevet overnaturligt ren. Jeg ødelagde engang en mands begreb om sig selv for at få ham.
Havde jeg haft en samovar havde jeg lavet te til ham og som hyacinter gror fra urte- potten ville han elske mig
og min stue er fuld af møgbeskidte tehætter, årsagen til at jeg må rejse, for at samle bladene. Åh mit enorme klaver, du er ikke som at være udendørs
skønt det er koldt og du er gjort af ild og træ! Jeg løfter dit låg og bjerge gensvarer at jeg er god.
Stjernerne blinker som et hårnet der blev tabt på et sæde og nu ligger i passagen bag teatret hvor mit stykke giver genlyd i døende stemmer.
Egentlig er jeg træskærer og mine ord er kærlighed som selvrådig paraderer i sin stue og ikke vil flytte.
*
Trin
Så spøjs du er i dag New York som Ginger Rogers i Swingtime og St. Bridgets spir der hælder lidt mod venstre
her er jeg lige sprunget ud af en seng fuld af V-dage (jeg blev træt af D-dage) og du der blå som altid accepterer mig, tumpet og fri alt jeg ønsker er et værelse deroppe og dig i det og selv den tykke trafikprop er en måde for folk at gnide sig mod hinanden og når deres kirurgiske udstyr falder i hak bliver de sammen resten af dagen (og hvilken dag) jeg går forbi for at se nærmere på et lysbillede og siger det maleri er ikke så blåt
hvor er Lana Turner hun er ude for at spise og Garbo er backstage på the Met alle tager frakkerne af for at vise brystkasse til bryst-kiggerne og parken er fuld af dansere med deres trikoter og sko i små tasker som ofte forveksles med fitnessfolket fra YMCA hvorfor ikke Pittsburgh Pirates råber fordi de har vundet og på en måde er vi alle vindere vi er i live
lejligheden blev ledig efter et bøssepar som flyttede på landet for sjov de flyttede en dag for tidligt selv knivdrabene hjælper på befolkningseksplosionen men i det forkerte land og alle løgnene har forladt FN Seagram-bygningen er ikke længere opmærksomhedstruet ikke at vi behøver sprut (vi kan bare godt lide den)
og den lille kasse er sat ud på fortovet ved siden af delikatessen så den gamle mand kan sidde på den og drikke øl og blive væltet ned fra den af sin kone senere på dagen mens solen stadig skinner
åh gud det er skønt at stå ud af sengen og drikke for meget kaffe og ryge for mange cigaretter og elske dig så meget
*
Digt
Pulverkaffe og en letsyrnet fløde i, og en opringning fra det hinsides som ikke synes at komme nærmere. ˝Åh far, jeg vil være beruset i dagevis˝ af en ny vens digte mit liv holdt skrøbeligt i andres seende hænder, deres og mine urimeligheder. Er dette kærlighed, nu hvor den første kærlighed omsider er død, hvor ingen umuligheder var?
*
Kritikeren
Det er mig umuligt at se dig som andet end det du er: snigmorderen
i mine frugthaver. Du lurer der i skyggerne og udmåler
samtalen som Evas tidlige forveksling af penisser og
slanger. Åh vær pudsig, vær munter og behersk dig! Skræm mig
ikke mere end højst nødvendigt! Jeg er nødt til at leve evigt.
- Frank O’hara.
mvh & gonat-gonat..;) Simon
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#23501 - 21/07/2017 08:34
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
P.s.:
Et par dage før Kirsten sang sin Aum og Candyman fik rytmen til at rejse sig som en hymne til Blake, skete der vist noget i den bewranglede cowboy, der på side 230 i Carma Cowboy ser så dejlig tidstypisk ud, at man straks får lyst til at krybe ind i billedet og bare la’ græsset gro til den himmelsang af kærlighed der tydeligt flyder ud af ham. Det ka’ selvfølgelig også skyldes den tids opmærksomhed på nødvendige sociale forhold som et fælles gode, tiden hvor man fandt sammen om ansvaret og strejkede for fælleskabets formål, tider hvor mennesker endnu ikke blot reduceredes til en uLøkkelig økonomisk omstændighed og hvor fattige og gamle mennesker faktisk fandtes, og hvor det langt fra var sandsynligt at enhver havde et par tusinde kroner til et par nye sko; eller selve synet af cowboyjakken, denne vidunderlige hud af Wrangler mod sin og andres, der gør sit for at skubbe asociale kendsgerninger til side for bare en smule frisk luft, så man igen ka’ få sig et bad i genkendelig menneskelighed:
10. April
Tomhed ja Tomhed Et andet sted og et fremmed sted og en sang der drypper ud af luftens mund og størkner mellem mine læber og alle læber Jeg har aldrig troet på nogen ’teori’ eller på at nogen ’teori’ var nødvendig for at handle Jeg opfatter teorier som krykker Det er klart de er uundværlige når man har brækket benet men deres nytte forudsætter altså at man i forvejen er invalid Det er en opfattelse af tingene som viser frem til en social praksis der udfolder sig samtidig alle steder uden om DEN sociale praksis som altid er styret af ’teorierne’ mens praksis nu som altid skriver sin egen teori som altid er bagud for den nye og fortsatte praksis og med praksis mener jeg VÆREN eftersom jeg aldrig har kendt andet end væren Ethvert sted er en scene hvor der kan handles og sådan er hele denne ’verdensomspændende verden’ som Nuser sagde i Radisserne i går Der kan slås ned overalt fordi alting afspejler sig overalt Der er snedynger udenfor i april Det sneede i går mens jeg gik rundt i byen Senere kom solen og så vendte snefaldet tilbage igen Jeg mødte H. M. tilfældigt på Strøget og senere Vagn på et cafeteria Jeg købte en tandbørste og noget undertøj og fløjtede gamle bluesmelodier mellem tænderne ’Travellin’ Man’ ’Livin’ with the Blues’ eller ‘Livin’ my Blues’ Jeg er efterhånden blevet forbandet godt klar over at der er nogen der elsker mig og at der også er nogen der hader mig uden at jeg hader dem ja uden at jeg kender dem og at det er prisen jeg betaler for mig Den totale frihed er smuk men den kan også blive desperat og overfor andre komme til at fungere som en faktisk forbandelse Jeg er her Jeg er her stadig og sidder i dette fremmede rum hvor alting ustandselig begnder og kærligheden er en vedvarende konflikt eller et navn jeg giver konflikterne mellem mig og alt andet Som krop er jeg hæmningsløst forelsket i enhver anden krop Som hud drømmer jeg om huden og kalder den luft indtil den blir en fælles hud som alle kroppe kan ånde igennem Jeg siger det som det er Jeg elsker dig Jeg elsker mig og ville ikke kunne elske nogen uden at være elsket selv Dette er hvad der løber igennem hjernen og hænderne i dag og ud i intetheden som heller ikke længere er nogen intethed fordi jeg véd og andre véd den vil få et navn og en placering som vil være der ligegyldigt hvor uønsket den er Jeg må begynde forfra som jeg hele tiden har gjort It’s hard being a man og nu er sneen væk nej den er ikke væk den er blevet vand og kan koges til kaffe Det er nødvendigt at handle selv om man véd hvor processerne vil bevæge sig hen og bevæge én hen fordi handlingen er den rytme man er Som Lou Reed synger ’You better walk it as you talk it unless you’ll lose that beat’ ‘that beat’ som er den rytme væsenets svingninger blir i luften og kroppene i den ’that beat’ det vedblivende AUM som ethvert åndedræt er Alt hvad jeg gør er det sted hvor jeg bor og det kaldes KARMA og som free-lance arbejdsmand i min egen bevidsthed og enhver andens kalder jeg mig Karma Cowboy At blive klar over sit eget navn er slet ikke så lidt endda At være her er mission nok At være er at være redskab og dreje verden på at være verden (just like Nuser) ved selv at være selv Kom og kys mig Vi trænger til det LOVE IS ALL YOU NEED LOVE IS ALL
- Dan Turèll Men før sneen daler og nisserne begynder at synge:
Les Étiquettes Jaunes
Jeg samlede et blad op fra fortovet i dag. Det virkede barnligt.
Blad! Du er så stort! Hvordan kan du skifte farve, og så bare falde!
Som om der ikke var noget der hed hæderlighed!
Du er alt for rolig til at svare mig. Jeg er alt for skræmt til at insistere.
Blad! vær ikke neurotisk som den lille kamæleon.
- Frank O’hara.
mvh & go' mornkaffe.. Simon
Redigeret af Simon (21/07/2017 08:36)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#23507 - 25/07/2017 16:51
Re: Poetisk fryd..
[Re: RoseMarie]
|
veteran
|
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
|
|
Alsisk Kalender No. 3. 1972.
August
Såndt bløv der snakket, og æ skal lov’ jer, vi tov voss venlet og kærlet åv jer, der itt var med, og hver jenne jen fæk sålt og peffe, som di fortjenn.
For det hör til! Skal en rigte mor’ sig, så må en sandmæ og’ kubb kro sig og gi et hip og et dygte rap – til hven – ja, det kån vær hip som hap.
*
Kageopskrifter:
Stribetærte
8 æg, ½ pd. sukker, ½ pd. kartoffelmel, 2 spsk. mel, 2 teske bagepulver. Æggeblommer og sukker røres først med mel og bagepulver. Hviderne piskes og røres i á to gange. Bages på plade, skæres i 3 stykker og lægges sammen med 1 lag jæv- net stærk saft og 1 lag kagecreme. Oversiden kan pyntes enten med glasur eller flødeskum
Kys
3 æggehvider, ½ pd. sukker, en lille spsk. eddike. Røres godt. Kan også tilsættes kakao og nødder. Bages ved svag varme.
*
Gleisdreick
Vi bor i ægget. På indersiden af skallen har vi kradset uanstændige tegninger og vore fjenders fornavne med gnidret skrift. Vi bliver udruget.
Hvem der end ruger på os, vores blyant ruger han med. Sluppet ud en dag vil vi straks danne os et billed af den rugende.
Vi antager, at vi bliver udruget. Vi tænker os en velsignet vinge og skriver stile om farve og race hos vores rugende høne.
Hvornår slipper vi ud? Vore profeter i ægget skændes for middelmådig betaling om rugetidens længde. De antager en dag X.
Af kedsomhed og ægte trang har vi opfundet rugekasser. Vi bekymrer os meget om vores vækst i ægget. Vi anbefaled gerne vort patent til den som våger over os.
Men vi har jo tag over hovedet. Senile kyllinger, embryorer med sprogkundskaber samtaler hele dagen og drøfter endog deres drømme.
Og hvis vi nu ikke bliver udruget? Hvis der aldrig går hul på denne skal? Hvis vor horisont kun er denne horisont fuld af kradserier og bliver ved med at være det? Vi håber, at vi bliver udruget.
Selv om vi endnu kun taler om at ruge, røber vi dog frygt for at en eller anden uden for vor skal føler sult, slår os ud i sin pande og bestrør os med salt. – Hvasd gør vi så, mine brødre i ægget?
- Günter Grass.
mvh Simon
Redigeret af Simon (25/07/2017 16:52)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|