0
registrerede
19
gæster og
1327
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Poetisk fryd..
|
P.s.:
Et par dage før Kirsten sang sin Aum og Candyman fik rytmen til at rejse sig som en hymne til Blake, skete der vist noget i den bewranglede cowboy, der på side 230 i Carma Cowboy ser så dejlig tidstypisk ud, at man straks får lyst til at krybe ind i billedet og bare la’ græsset gro til den himmelsang af kærlighed der tydeligt flyder ud af ham. Det ka’ selvfølgelig også skyldes den tids opmærksomhed på nødvendige sociale forhold som et fælles gode, tiden hvor man fandt sammen om ansvaret og strejkede for fælleskabets formål, tider hvor mennesker endnu ikke blot reduceredes til en uLøkkelig økonomisk omstændighed og hvor fattige og gamle mennesker faktisk fandtes, og hvor det langt fra var sandsynligt at enhver havde et par tusinde kroner til et par nye sko; eller selve synet af cowboyjakken, denne vidunderlige hud af Wrangler mod sin og andres, der gør sit for at skubbe asociale kendsgerninger til side for bare en smule frisk luft, så man igen ka’ få sig et bad i genkendelig menneskelighed:
10. April
Tomhed ja Tomhed Et andet sted og et fremmed sted og en sang der drypper ud af luftens mund og størkner mellem mine læber og alle læber Jeg har aldrig troet på nogen ’teori’ eller på at nogen ’teori’ var nødvendig for at handle Jeg opfatter teorier som krykker Det er klart de er uundværlige når man har brækket benet men deres nytte forudsætter altså at man i forvejen er invalid Det er en opfattelse af tingene som viser frem til en social praksis der udfolder sig samtidig alle steder uden om DEN sociale praksis som altid er styret af ’teorierne’ mens praksis nu som altid skriver sin egen teori som altid er bagud for den nye og fortsatte praksis og med praksis mener jeg VÆREN eftersom jeg aldrig har kendt andet end væren Ethvert sted er en scene hvor der kan handles og sådan er hele denne ’verdensomspændende verden’ som Nuser sagde i Radisserne i går Der kan slås ned overalt fordi alting afspejler sig overalt Der er snedynger udenfor i april Det sneede i går mens jeg gik rundt i byen Senere kom solen og så vendte snefaldet tilbage igen Jeg mødte H. M. tilfældigt på Strøget og senere Vagn på et cafeteria Jeg købte en tandbørste og noget undertøj og fløjtede gamle bluesmelodier mellem tænderne ’Travellin’ Man’ ’Livin’ with the Blues’ eller ‘Livin’ my Blues’ Jeg er efterhånden blevet forbandet godt klar over at der er nogen der elsker mig og at der også er nogen der hader mig uden at jeg hader dem ja uden at jeg kender dem og at det er prisen jeg betaler for mig Den totale frihed er smuk men den kan også blive desperat og overfor andre komme til at fungere som en faktisk forbandelse Jeg er her Jeg er her stadig og sidder i dette fremmede rum hvor alting ustandselig begnder og kærligheden er en vedvarende konflikt eller et navn jeg giver konflikterne mellem mig og alt andet Som krop er jeg hæmningsløst forelsket i enhver anden krop Som hud drømmer jeg om huden og kalder den luft indtil den blir en fælles hud som alle kroppe kan ånde igennem Jeg siger det som det er Jeg elsker dig Jeg elsker mig og ville ikke kunne elske nogen uden at være elsket selv Dette er hvad der løber igennem hjernen og hænderne i dag og ud i intetheden som heller ikke længere er nogen intethed fordi jeg véd og andre véd den vil få et navn og en placering som vil være der ligegyldigt hvor uønsket den er Jeg må begynde forfra som jeg hele tiden har gjort It’s hard being a man og nu er sneen væk nej den er ikke væk den er blevet vand og kan koges til kaffe Det er nødvendigt at handle selv om man véd hvor processerne vil bevæge sig hen og bevæge én hen fordi handlingen er den rytme man er Som Lou Reed synger ’You better walk it as you talk it unless you’ll lose that beat’ ‘that beat’ som er den rytme væsenets svingninger blir i luften og kroppene i den ’that beat’ det vedblivende AUM som ethvert åndedræt er Alt hvad jeg gør er det sted hvor jeg bor og det kaldes KARMA og som free-lance arbejdsmand i min egen bevidsthed og enhver andens kalder jeg mig Karma Cowboy At blive klar over sit eget navn er slet ikke så lidt endda At være her er mission nok At være er at være redskab og dreje verden på at være verden (just like Nuser) ved selv at være selv Kom og kys mig Vi trænger til det LOVE IS ALL YOU NEED LOVE IS ALL
- Dan Turèll Men før sneen daler og nisserne begynder at synge:
Les Étiquettes Jaunes
Jeg samlede et blad op fra fortovet i dag. Det virkede barnligt.
Blad! Du er så stort! Hvordan kan du skifte farve, og så bare falde!
Som om der ikke var noget der hed hæderlighed!
Du er alt for rolig til at svare mig. Jeg er alt for skræmt til at insistere.
Blad! vær ikke neurotisk som den lille kamæleon.
- Frank O’hara.
mvh & go' mornkaffe.. Simon
|
|
|
|