annonce
annonce
(visninger)Populære tråde
Mellemrummet 20851604
Åndelig Føde 2683658
Angst – Tro – Håb – Kærlighed 2648095
Et andet syn 2174519
Så er der linet op... 1931989
Galleri
Paul Tillich
Hvem er online?
0 registrerede 810 gæster og 254 søgemaskiner online.
Key: Admin, Global Mod, Mod
Side 472 af 603 < 1 2 ... 470 471 472 473 474 ... 602 603 >
Tråd valgmuligheder ↓
« Forrige tråd
Næste tråd »
#26274 - 26/09/2018 09:35 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
P.s.:

Über die städte

Unter ihnen sind Gossen
I ihnen ist nichts, und über ihnen ist Rauch.
Wir waren drinnen. Wir haben nicht genossen.
Wir vergingen rasch. Und langsam vergehen sie auch

- Bert Brecht.

*

Jeg spurgte tidligere om du malede, hvis du gør eller har nulret lidt med billedkunsten, da ku’ det jo tænkes du ville finde denne lille sag interessant:

Asger Jorn (1969):

”Engang under krigen talte jeg med Egil Jacobsen om William Blakes beskrivelse af helvede. Hos Blake står iagttagerne og ser ned i et hul, og der er rædselsslagne. Ildslugerne er mennesker, som ser ud til at vride og vånde sig. Men da iagttagerne selv går derned, opdager de, at de fordømte danser og har det ganske pragtfuldt. Det er måske fundamentet for min indstilling, at det, som på afstand kan se ud som et helvede, tæt på slet ikke er helvede, men lidenskab.

Mine tanker har kun dette ene formål: at kunne bevare den spontane selvstændighed for billedkunsten. Jeg har haft den store lykke at falde over Niels Bohrs komplementaritetsteori. Jeg har benyttet teorien på den måde, at jeg roligt har udviklet en indre sammenhæng, og alt, hvad der ikke passede ind i mit kram, følte jeg, var komplementært til mit kram. Komplementaritetsteorien er og må være et brug med forestillingen om tankens universalitet. Er Niels Bohrs teori rigtig, må den universelle tanke opgives, og universitetet må opgive sit selvbestaltede monopol på tænkning. Da universitets-tænkning er baseret på logik, og jeg hævder, at billedkunstens tænkning er baseret på vision, må der være to komplementære former for tænkning, hvoraf den ene ikke må miste sin selvstændighed i forhold til den anden.
Det vanskeligste ved at være kunstner er simpelthen. Siden Georg Brandes’ dage har vi ikke haft en egentlig kritiker, der vidste, hvad han talte om. Skældsord er jo ikke kritik. Kritik er en eliminering af alt det, der ikke kan stå mål med kravene. Men så kommer det selvfølgelig an på, hvilke krav man stiller. De krav, man må stille til et menneske, må være baseret på forståelse af, hvad netop han er i stand til at yde, når han yder sit bedste.”

- Bare et uddrag fra et af mange ganske vidunderlige interviews, der dels blev trykt i Berlinger og Louisiana-Revy, skabt af Gunnar Jespersen med titlen Kunstnere omkring os (1976). En bog jeg vist engang i halvfjerdserne fik af farmand, indeholdende synspunkter fra kunstnere som Erik Hoppe, Oluf Høst, Hornung, Else Alfelt, Egill Jacobsen, Naum Gabo, Arne Haugen Sørensen, Per Kirkeby m.f. Desuden indgår en samling af meget fine fotos – spænd skiven an og lad cyklen springe nach bib, hvis interesse haves..;)

*

Og ja, ham ’den anden Andersen’ forevigede også situationer, og skønt er det at vide de mange værdsatte ikke også forsvinder fra erindringen, selv om både kragetæer og kravetøj jo for det meste frembragtes for deres egen skyld, en nødvendighed der ikke udelukker fornøjelse. Og til trods for at Benny Andersen nok mente altid at konfronteres med hvor morsomt alt han skrev var, da indså han sikkert, at de der begreb alvoren bare lo hensynsfuldt med, da sådan en halvsvensk skabsjysker jo også har brug for privatliv og albuerum, ja bare at ku’ sidde og gro ind i landskabet og nærme sig horisonter, og måske som Højholt, kradse lidt i mosset af ren og skær nysgerrighed, tænde sig en røg og mærke hvordan også roen sætter sig. Det er i al fald godt at ha’ den slags kragetæer på sit natbord, eller bare slumre med dem under tæppet:

Fotografierne

Hun standser og puster på øverste trin.
Alle trapper, alle de år –.
Står med den kolde nøgle i hånden
og lytter efter tyve.

Snak – der er kun fotografierne,
godmodige, fremstående øjne.
Sådan ser ingen ud mere.

Endelig glider hun gennem sprækken
som et tyndt brev til sig selv.

*

Reserveret

Jeg har set afbildninger.
De to kamre,
højre, venstre, for- og bag-,
en corona af arterier, vener, aorta
skønsomt klippet a la gasslange
af pladshensyn.
Jeg har hørt og læst om hjerternes
møde/svulmen/afgrunde/forhærdelse
ganske kønt og interessant
men noget overspændt.
Selv har jeg kun firkantede erfaringer,
bor i en kasse,
har mad i en kasse,
penge i sparekassen,
lytter til radiokassen,
ser på Tvkassen.
Mit hjerte er kasseformet.
Hjørnerne gir fæle sting.
Mit hjerte er en kasse,
muligvis en kiste,
denne banken holder mig vågen om natten.
Muligvis en kiste.
Jeg tør ikke lukke op.

- Benny Andersen.

mvh
Simon


Redigeret af Simon (26/09/2018 09:38)
Top Svar Citer
#26283 - 27/09/2018 04:59 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Simon Offline
veteran
Registeret: 04/04/2008
Indlæg: 4683
Endnu et par kragetæer fra ham "den anden Andersen", som kanuserne jo kalder ham:

Det elskværdige skelet

Huset støtter sig til
en valmue. Hvide breve
holder postkassen på plads.
Meget liv spildes med at gå
i en stor bue udenom døden
eller med forsøg på at få
fugle til at flyve baglæns.
Du må elske og takke
dit skelet der så trofast
forhindrer dig i
at falde fuldstændig sammen.

- Benny Andersen.

mvh
Simon


Redigeret af Simon (27/09/2018 05:04)
Top Svar Citer
#26287 - 27/09/2018 21:39 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
Hej Simon

Verden er i farver ... nu.
Tak for inspirationen fra Kunstnerne omkring os, den må findes og tages ind i farver i farvernes årstid og verden :))

Efteråret svulmet op

Himlen åbner sig dybt i kobberild, i turkis, i lysende blåtoner,
et rum til fortsat forundring for det opspilede øje, en slugt
at forsvinde lydløst i over den sumpede jord.

Pia Tafdrup


... og mere passion i farver


som har tingene fået lysende pels
– gennemsigtig dug –
farverne flyder
imellem hinanden
tingene flyder over.

***

bygger mig en verden
af ord
som jeg går ind i.

***

de skal suge honning af sten
og samle dug på lænderne
de skal være fulde af nik
og ikke have blink i kroppen

de vil drukne øjnene i nuet
og mødes som tulipaner

de vil have slanger som rygsøjler
og danse på vandet

skal de have nogen hastighed
skal de stå helt stille
skal de røre ved hinanden
skal de bevæge sig
skal de ingenting tænke

***

skriver med en solstråle i min pencil
stranden
en stjernehimmel under vore fødder
(badende mennesker er altid et digt)
den der virkelig elsker tier
med nattehimlens sne i sit hjerte

***

med fødder af blød bevægelse
og hænder der drypper dybt ned i skyggen
med en bundløs skygge
flagrende på loftet
og fødder der træder dybt ned
i en blød bevægelse
med en blød bevægelse
hånden der drypper
på det bundløse loft og skyggen
med flagrende fødder
der træder dybt ned i smeltede hænder
og skyggen der smelter sammen
med en blød bevægelse

Johannes L. Madsen


Hilsner og kragetæer i farver
RoseMarie
Top Svar Citer
#26288 - 27/09/2018 23:15 Re: Mellemrummet [Re: Simon]
RoseMarie Offline
bor her
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
P.s.

"Nej, træk mig nu baglæns ind i fuglekassen"


Redigeret af RoseMarie (27/09/2018 23:16)
Top Svar Citer
#26289 - 27/09/2018 23:57 Re: Mellemrummet [Re: RoseMarie]
Hanskrist Offline
veteran
Registeret: 30/03/2008
Indlæg: 4002
Sted: Nørresundby
"Nej, træk mig nu baglæns ind i fuglekassen"


RoseMarie da - hvad er det lige du skriver


Tak for dagens griner

Og iøvrigt var du ved at flyve fra reden og så fortrød du
_________________________
Det kan ikke være Gud, for han har kaldet jer til frihed i Kristus. Pas på!
Top Svar Citer
annonce
Side 472 af 603 < 1 2 ... 470 471 472 473 474 ... 602 603 >


Seneste indlæg
Vigtige præciseringer
af somo
30/11/2024 06:08
ALKOHOL
af Anonym
28/11/2024 20:50
Forum virker igen
af Arne Thomsen
27/11/2024 10:19
Bøn som meditation
af Hanskrist
19/11/2024 11:57
Nemesis
af Hanskrist
16/11/2024 20:10
Nyheder fra DR
Det er kun en showkamp, men Rune har nog..
30/11/2024 14:34
18-årig anholdt efter skyderi i Grønla..
30/11/2024 14:17
Mand får erstatning for helt glat Mars ..
30/11/2024 14:07
107 anholdt efter store protester i Geor..
30/11/2024 13:42
Elisa Rimpler genvalgt som formand for B..
30/11/2024 13:20
Nyheder fra kristeligt-dagblad.dk
Mindst 16 civile er dræbt i luftangreb ..
30/11/2024 13:27
Regering skifter position og åbner for ..
30/11/2024 11:00
Fejl i datakommunikation gav anledning t..
30/11/2024 10:57
Israel angriber påstået smuglerkanal t..
30/11/2024 10:54
18-årig mand anholdt for at skyde to pe..
30/11/2024 10:38