Arne du skrev:
Hej Thomas - og dig Hanskrist.
Så pirrer det min nysgerrighed:
Hvordan er I - hver på jeres egen måde - nået til den tro på kristendom, I hver især har?
Som I her på trosfrihed (og tidligere på religionsdebatten) har stiftet bekendtskab med min lovsang, fortale og store beundring for den kristne "tro" (engagement) og spiritualitet dette stammer alt sammen fra mine voksne års videnskabelige studier. Jeg har ikke noget kristendom eller kirkeliv og engagement med mig fra mit hjem (mine forældre) eller fra mit opvækstmiljø.
Mat Fys student og meget naturvidenskabelig orienteret, endda i om ikke ekstrem grad så i særlig stor grad.
Sådan betragter jeg også mig selv i dag.
Og det er også som sådan at kristendommen begynder at fange mig, interessere mig, som voksen, første gang omkring Jung hvor jeg er omkring de 30 år, og næste gang da jeg har rundet de 40 og er på vej imod de 50 her fascineres og drages jeg af Paulus, meget direkte ved at læse de syv ægte breve af ham + Efeserbrevet og Kolossenserbrevet og indirekte gennem især Paul Tillich (Barth og Luther og Rudolf Steiner, og religionsfilosofferne Harald Høffding og Søren Holm) og ikke mindst Nicolai Berdyaev.
Og med Paul Tillich og Nicolai Berdyaev er jeg godt klædt på til at forstå i dybden de kontinental europæiske eksistentialister, tyske og franske, fra især mellemkrigstiden.
Det er også i denne filosofiske skole eller tradition at Zizek og Badiou har fået øjnene op for Paulus.
Udenom Paulus ville der for mit vedkommende nok aldrig kunne være blevet tale om at jeg var blevet fascineret og draget, tiltrukket af kristendommen (det kristne engagement og outlook, og den kristne spiritualitet og filosofi, tænkning). Det er Paulus der er blevet far til mig i KRISTUS, det er Paulus der har iklædt mig KRISTUS, det er fra Paulus jeg har en stor del af min dannelse = karakterdannelse = viljestyrke og gemyt/gejst/begejstring flow, kreativ flow og engagement.
Min tilgang er/var intellektuel akademisk og naturvidenskabelig (især psykoanalytisk og neurovidenskabelig for at forstå den paulinske KRISTUS MYSTIK og SPIRITUALITET) i første omgang og det er så lykkedes mig herefter at forstå den kristelige paulinske protestantiske etik, spirit/gemyt (robusthed) og folkesjæl i det sekulære moderne vesten.
Det sekulære frie europæiske vesten med dens frihed ånd og gejst/begejstring og optimisme, på samme tid sociale ansvarlighed, er i bund og grund paulinsk i sin oprindelse (det påstår ihvertfald alle os kendere af Paulus, Paulus der får en renæssance med reformationen og protestantismen og som i dag er blevet højaktuel i moderne filosofi) der er næppe den moderne filosof i dag der ikke har taget stilling til Paulus)).
-0-0-0-
Paulus er Tænkningens Skytshelgen, han er Frihedens Apostel og Åndens Apostel pr se. Og så er han på samme tid religiøs mystiker i moderne avanceret forstand, hvor mennesket ikke skal opgive og opløse sig selv for at grunde eller gå til grunde i Gud eller det guddommelige.
Paul's mysticism was not like the mysticism elsewhere described as a soul being at one with God. In the mysticism he felt and encouraged, there is no loss of self but an enriching of it; no erase of time or place but a comprehension of how time and place fit within the eternal. A. Schweitzer.
Hvis kristendommen var som Flemming Vang og Thomas (og millioner andre dygtige bibellærde teologer) gør rede for det ville den aldrig være blevet til noget, men ville være død før den fik begyndt. Så kristendommen er altså ikke de der meget stort anlagte forkromede forklaringer der gennemgår og forstår sig på hele bibelen fra a - z. Thomas og Flemming Vang har deres berettigelse som bibellærde, men dette har meget lidt at gøre med den kristne spiritualitet som var det der grundlagde kristendommen i sin tid.
Hvis vi skal forstå den kristne spiritualitet så skal vi kigge på den entusiasme og voldsomme affektfulde ekstatiske begejstring, spirit og humør, og kreativ flow der som en steppebrand overvældende og umiddelbart greb folk udenom lange logiske bibelske forklaringer, som fx dem Thomas og Flemming Vang er så fremragende til og som fx mange bibelfundamentalister også benytter sig af inklusiv Jehovas Vidner fx.
Altså at være eller blive kristen på urkristendommens tid eller i dag, har ikke noget at gøre med at forstå bibelen fra a - z og så derudfra på fornuftigt vis at drage en lære om hvad kristen tro er. Det har ej heller noget at gøre med kirkens trosbekendelser som værende dem man render rundt og tror på. Paulus ville aldrig haft godkendt dette som at have noget at gøre med de nye pneumatiske skabninger vi er i Kristus, hvilket enhver kan forsikre sig om ved at studere de paulinske breve.
Skal vi forstå de nye skabninger og mennesker vi er i og med og ved begivenheden Kristus ind i verden og ind i, rammende i en omvendelse, hver enkelt af os eksistentielt, da skal vi se på revolutioner som ungdomsoprøret i 68 og fx den russiske revolution, den franske og amerikanske.
Nogle af de samme social politiske kræfter er der tale om, selv om kristendommen er meget mere fredeligt og gennemsyret spirituelt, og derfor, gennem dets religiøsitet, evigt varende.
KRISTUS memet er så antropologisk stærkt at den aldrig vil udtømmes, blive forældet, og miste sin potens og aktualitet, uden at menneskeheden forandres til det ukendelige og umenneskelige inhumane.
Kristus memets relevans, potens og aktualitet, bunder i vores autonome nervesystems evolutionbiologiske hierarkiske opbygning hvor kronen på værket er vores næstekærlige prosociale kreative flow og engagement der er hardwired neurobiologisk i et brain face heart system der fungerer når vi er i trygge fredelige omgivelser. Nøjagtig denne form for autonomi og kreativitet, kreativ flow og spiritualitet og nye kommunikation og omgangsformer mellem mennesker er = vores KRISTUS SPIRITUALITET, de nye mennesker og skabninger vi er i KRISTUS, det er Kirke på jorden at vi kan leve sådan med hinanden. Dette er KRISTUS bevægelsen ind i verden og ind eksistentielt på hver enkelt af os gennem en omvendelse imod næstekærlig autonomi og stor spirituel kreativitet.
Det ses meget tydeligt at denne "i Kristus Mystik og Spiritualitet" er fuldt ud foreneligt med en samfundsudvikling i sekulær retning, hvor der er plads til lige så meget mystik og spiritualitet som passer det enkelte menneskes temperament.