1
registreret
(1 usynlig),
330
gæster og
162
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
#23393 - 25/06/2017 10:31
Den kristne tro
|
|
Hvad er kristendom? Sandsynligvis noget andet end hvad mange forestiller sig.
I denne tråd vil jeg fremkomme med pointer, jeg selv er blevet opmærksom på, og jeg håber på dialog og diskussion - og gerne en masse spørgsmål til religionen eller forskellige skriftsteder. Jeg er interesseret i alt fra teologiske, historiske og filosofiske aspekter af kristendommen.
Jeg er på ingen måde et orakel, og min forståelse er sikkert ganske ufuldkommen. Det kan derfor godt være, at jeg er nødt til at ændre syn, efterhånden som jeg selv bliver klogere. Derfor håber jeg, at det fremgår af mine indlæg, hvornår der er tale om noget, jeg er forholdsvis sikker på, og hvornår jeg er mere eller mindre usikker. Ligeledes hvornår noget er en holdning, viden, forskellige synspunkter mellem lærde, og så videre.
Det er i "genopdagelsen" af kristendommen, at jeg selv har valgt at blive aktiv kristen. Hvordan har jeg "genopdaget" kristendommen? Ved blandt andet at lytte til de førende teologer og historikere på området.
Lad mig straks begynde med en pointe som mange har fået galt i forståelsen ... Hvad sker der ifølge kristendommen, når mennesket dør? Mange vil nu svare, at det handler om at "komme i Himlen". Men det er ikke rigtigt. Det er en forestilling, der opstod i middelalderen.
Himlen er Guds dimension, og Jorden er menneskets dimension. Formålet er, at Himlen og Jorden forenes, så de bliver ét - Ny Skabelse. Derfor skal mennesket ikke op i Himlen - langt herfra - og i al salighed spille på en harpe "uden krop" og "uden verden" i en slags tidløs lykketilstand. Nej, mennesket skal igen opstå i kødet, og verden skal fuldkommes.
Kødets Opstandelse og Ny Skabelse er helt centrale pointer i kristendommen.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#23394 - 25/06/2017 12:07
Re: Den kristne tro
[Re: ]
|
bor her
|
Registeret: 02/05/2009
Indlæg: 1157
|
|
Hej Thomas Himlen er Guds dimension, og Jorden er menneskets dimension. Formålet er, at Himlen og Jorden forenes, så de bliver ét - Ny Skabelse. Derfor skal mennesket ikke op i Himlen - langt herfra - og i al salighed spille på en harpe "uden krop" og "uden verden" i en slags tidløs lykketilstand. Nej, mennesket skal igen opstå i kødet, og verden skal fuldkommes. skriver du, og jeg kan kun være enig. Poesi betyder skabelse, og for mig er poesien både skabt og skaber også mig (læseren) og selvfølgelig også forfatteren på ny. Hver gang jeg læser eller lytter til poesi, hver gang jeg ser ind i et andet menneskes øjne, skabes jeg på ny. For mig er "det hellige" og "det guddommelige" hverken et sted deroppe, ej heller et sted derinde (i mig selv). Det opstår og eksisterer i mellemrummet, i relationen til et andet menneskes ord, ansigt, hænder og øjne. For mig siger ingen det bedre end Inger Christensen her i digtet Lys I Jeg genkender atter en lysning i sproget de lukkede ord som er til for at elskes og gentages ind til det enkle En svane som folder sig sammen om ægget er endnu et ekko af skabelse i os Og svanen som flyver dit øje mod solen er endnu engang profeti om et under
Det lykkes i ordet at genkende lyset ufattelig handling fra manden til kvinden Et ord som forvandler dit sind til en svane har enkelhed nok til at forme et æg Og sproget som lukker sig inde i ægget har vinger som bærer fra fødsel til lys Og solen er til for at elskes
II Jeg tænker mig en sol en svane og afsindighed et stof som lyser uden stoflighed og svinger uden grænser med tilfældigheden lygte Så legemligt et under er et lys når evighed fortættes træder nær og ikke dræber
Jeg tænker mig en maske af marmoreret sol en ham af stive fjer og hvid substans i hjernen Lad døden være kold Jeg tænker mig et under at hjertet er en lygte som tilfældigheden svinger mellem dette jeg og intet i afsindighed og lys
III Jeg tænker et lys at solen er stærkere nøgternt begriber jeg legemets fald de hvirvlende flager af lys om sig selv
Jeg tænker et løfte på linie med renhed at lyset har givet os stærkere vinger end solens i rummet til dette at dø
Og ellers kun legemet sparsomt belyst af sit uvisse løfte aldrig en mur og kun dette bestandigt. Jeg tænker et lys
IV Det at vokse er måske det samme Jeg tænker mig et træ en fugl og fantasi og gennem alle grænser skriver vinger drømmens vækst Og hvor du faldt har søvnen andre dyb og åbne vinde fra det løsrevne
Jeg tænker mig en sorg og hvor den faldt har fuglen atter hængt en rede op så stor som himlen til mit sind at bo i Det at vokse er måske det samme som at bo i drømmen ingen sorg kan hindre fugl og fantasi
V Gentag det for mig at dette er nok at dette er legemets rygende lys at dette er nu
Støvet har intet fortvivlende ekko vort eneste liv er en rose af liv som vi elsker
Gentag det elskede: lygten du svinger så lydløst omkring mig er endnu engang et barn som begynder
Mange hilsner RoseMarie
Redigeret af RoseMarie (25/06/2017 12:26)
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#23399 - 26/06/2017 09:51
Re: Den kristne tro
[Re: RoseMarie]
|
|
Hej RoseMarie Dejligt at høre fra dig! Poesi betyder skabelse, og for mig er poesien både skabt og skaber også mig (læseren) og selvfølgelig også forfatteren på ny. Hver gang jeg læser eller lytter til poesi, hver gang jeg ser ind i et andet menneskes øjne, skabes jeg på ny. Det er desværre aldrig faldet mig naturligt at læse poesi, selv om jeg nu og da følger med på "Mellemrummet" - og lader mig berige. Men efter at være begyndt at læse biblen dagligt har jeg fået øjet op for poesien. Det er ret stærke billeder, biblen vækker, ikke mindst når den udtrykker sig gennem poesi. Tænk blot på Salmerne. Også Paulus har sine poetiske øjeblikke, se f.eks. hans kenosis-hymne, hans hyldestdigt om Jesus der tømmer sig for sin egen vilje og bliver fuldt modtagelig for Guds vilje, i Filipperbrevet 2, 5-11: I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære.For mig er "det hellige" og "det guddommelige" hverken et sted deroppe, ej heller et sted derinde (i mig selv). Det opstår og eksisterer i mellemrummet, i relationen til et andet menneskes ord, ansigt, hænder og øjne. Ja, dette at det hverken er noget "deroppe" eller "derinde" er først gået op for mig for nylig. Men det er i tråd med Ny Skabelse. Når mennesket frelses, så er det ikke en blot individuel frelse til en privat lykketilstand uden krop, "ord, ansigt, hænder og øjne". At sjælen skal "befries fra sit fængsel", dvs. kroppen, er en platonisk tankegang. Den jødiske tankegang - og vi må ikke glemme den kristne relation til det gamle Israel - fortæller derimod, at Skabelsen er god. "Verden" og "krop" er ment som noget godt. De skal ikke forkastes, men fornyes. Hvad er da frelsen? Frelsen er, at vi selv fornyes ved Helligånden, så vi kan være Guds agenter og være med til at forny verden. Vi er skabt i Guds billede for at reflektere Hans kærlighed og Visdom ind i verden. Og når vi tager vores kald på os i Jesus Kristus, så kan vi gøre, hvad vi er skabt til - vi kan gøre verden til et vidunderligt sted.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
#23406 - 26/06/2017 22:12
Re: Den kristne tro
[Re: Simon]
|
|
Hej Simon Man fornyer altså ikke verden ved bare at gentage de samme fraser og trosbekendelser Nej, det gør man ikke. Heller ikke ifølge de kristne skrifter. Se f.eks. Matthæus 6, 7: Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord.Eller fra engelske oversættelser: English Standard Version: And when you pray, do not heap up empty phrases as the Gentiles do, for they think that they will be heard for their many words.
New American Standard Bible: And when you are praying, do not use meaningless repetition as the Gentiles do, for they suppose that they will be heard for their many words.Hvis vi som kristne forsømmer denne enkle indsigt, så er det på tide, at vi fornyer vores bønsliv, så vi selv kan blive fornyet og blive til gavn for en verden, som ligeledes trænger til fornyelse.
|
Top
|
Svar
Citer
|
|
|
annonce
|
|